WorkWithUs
close-button

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION

Arbejdende formand til renovationsmateriellager i Glostrup

Glostrup

Vil du stå i spidsen for den daglige drift af et velfungerende materiellager – samtidig med at du selv er en aktiv del af teamet? Så er det måske dig, vi søger.

Vi leder efter en struktureret og handlekraftig arbejdende formand til vores materiellager i Glostrup. Du får ansvaret for den daglige koordinering af lagerets opgaver og bliver en vigtig sparringspartner for teamet. Samtidig er du ikke bange for selv at tage fat og bidrage til de praktiske opgaver.

Dine opgaver

Som arbejdende formand bliver du ansvarlig for den daglige drift og for at skabe et godt flow på lageret. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning og koordinering af dagens opgaver

  • Modtagelse, registrering, plukning og pakning af materiel

  • Lagerstyring og løbende opfølgning på beholdninger

  • Sikring af orden, struktur og et velfungerende lager

  • At vores sikkerhedsprocedurer og arbejdsmiljøstandarder bliver overholdt

Hvem er du?

Du har erfaring fra lager, logistik eller renovationsbranchen og motiveres af at tage ansvar og skabe overblik. Du går forrest, er løsningsorienteret og bidrager til et godt samarbejde i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med lager- eller logistikarbejde – gerne i en koordinerende rolle

  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at skabe overblik

  • Trives med både praktiske opgaver og ansvar for den daglige drift

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

Derudover er det et krav, at du har:

  • Truckcertifikat

  • Kørekort kategori B (kategori C er en fordel)

  • Gode danskkundskaber i både skrift og tale

Straffeattest skal kunne fremvises.

Tiltrædelse: Uge 37.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning via dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1035&ProjectId=146104&DepartmentId=18984&MediaId=5

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
131
Få flere jobtilbud
Array

Glostrup Kommune

Socialpædagog

Glostrup

Socialpædagog

Socialpædagog / medarbejder med erfaring inden for ASF-området

Bakkehuset søger ny kollega til fast stilling

Er du vores nye kollega?

Brænder du for at skabe udvikling og trivsel for voksne med autisme og nedsat funktionsevne? Har du pædagogisk uddannelse eller solid erfaring fra målgruppen? Så kan det være dig, vi leder efter.

Om Bakkehuset

Bakkehuset er et §108-botilbud for voksne med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser og nedsat funktionsevne. Vi er beliggende tæt ved Glostrup Hospital og består af tre enheder – Hus 7, 9 og 11 – med i alt 18 beboere i alderen 25–67 år. Alle beboere har egen lejlighed, og vi prioriterer et trygt og aktivt miljø med gode udearealer og let adgang til nærområdets faciliteter.

Enhederne samarbejder tæt for at skabe et levende og fagligt miljø for både beboere og personale.

Alle beboere har behov for personlig støtte og omsorg, herunder hjælp til personlig pleje efter behov.

Vores faglige tilgang

I Bakkehuset arbejder vi med:

  • KRAP – som du forventes at uddanne dig i gennem vores interne forløb
  • Visuel støtte (fx Boardmaker)
  • Low Arousal
  • Gentle Teaching som grundlæggende tilgang

Du får løbende oplæring i de metoder, du endnu ikke mestrer.

Hvem er du?

Vi søger en pædagog – eller en medarbejder med dokumenteret erfaring fra autismeområdet – som trives i et fagligt stærkt og omsorgsfuldt miljø.

Vi forventer, at du:
  • mestrer skriftlig dokumentation
  • gerne har kendskab til Cura (ikke et krav)
  • har medicinkursus eller er villig til at tage det
  • udviser respekt, tålmodighed og sætter beboeren i centrum
  • indgår aktivt i udviklingen af KRAP-metodikken og det autismefaglige arbejde
  • kender dine egne grænser og bruger dine kolleger og samarbejdspartnere konstruktivt
  • tager initiativ, er fleksibel og pligtopfyldende

Vi tror på, at arbejdsglæde og udvikling skabes gennem samarbejde – derfor forventer vi, at du kan bidrage positivt til et dynamisk og kollegialt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
  • Stillingen er på 37 timer, med opstart hurtigst muligt
  • Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.00–23.30
  • Arbejde på alle ugens dage, med arbejdsweekend hver anden uge
  • Vagtplan i 4-ugers rul
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – lønnen fastsættes efter SL’s overenskomst
Ansættelsesproces

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

Se job

Glostrup Hospital

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem avanceret nethindemedicin og klinisk forskning?

Glostrup

Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup søger fire engagerede reservelæger til et af landets mest specialiserede oftalmologiske miljøer.

Vi tilbyder:

  • 2 stillinger med delt funktion mellem Center for Forskning i Øjensygdomme og Nethindemedicinsk Afsnit
  • 2 stillinger i Nethindemedicinsk Afsnit
Stillingerne er til besættelse pr. 01.10.26 eller snarest muligt derefter for en periode på 1 år. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt.

Bliv en del af fremtidens øjenbehandling

Hos os får du mulighed for at arbejde med patienter i et højt specialiseret klinisk miljø, hvor forskning, innovation og patientbehandling går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab bestående af speciallæger, reservelæger, sygeplejersker, so.su. assistenter, optometrister og forskningspersonale, der sammen arbejder for at udvikle morgendagens behandlinger inden for øjensygdomme.

Stillinger med delt funktion mellem forskning og klinik

Uklassificeret reservelægestilling med tilknytning til Nethindemedicinsk Afsnit i Afdeling for Øjensygdomme samt Center for Forskning i Øjensygdomme

I Center for Forskning i Øjensygdomme bliver du en aktiv del af afdelingens omfattende forskningsaktiviteter. Du vil medvirke i internationale, sponsorinitierede kliniske lægemiddelafprøvninger og arbejde tæt sammen med erfarne forskere, projektkoordinatorer og samarbejdspartnere fra både sundhedsvæsenet og industrien.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Oftalmologiske undersøgelser og behandling af forskningsdeltagere
  • Deltagelse i kliniske lægemiddelstudier efter GCP-principper
  • Dokumentation og kvalitetsarbejde i henhold til studieprotokoller
  • Deltagelse i såkaldte "service studies" for andre specialer
Samtidig vil du i Nethindemedicinsk Afsnit indgå i den kliniske drift med ambulant udredning og behandling af patienter med nethindesygdomme, herunder intravitreale anti-VEGF-injektioner.

Vi søger en kollega, der trives i både forsknings- og klinikmiljøet, og som motiveres af at kombinere patientnær behandling med udviklingen af fremtidens terapi.

Du forventes at have engagement, lyst, fleksibilitet og kan samarbejde tværfagligt, samt have evnen til at agere i to afdelinger med hver sin kultur og fællesskab. Kendskab til og erfaring med oftalmologi forventes.

Stillinger i Nethindemedicinsk Afsnit

Uklassificeret reservelægestilling med tilknytning til Nethindemedicinsk Afsnit i Afdeling for Øjensygdomme.

Vi behandler hvert år et stort antal patienter med komplekse nethindesygdomme. Afsnittet er karakteriseret ved:

  • Et højt patientvolumen, som giver stor proceduremæssig erfaring.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde mellem erfarne speciallæger, reservelæger, sygeplejersker, optometrister og social- og sundhedsassistenter.
  • Fokus på kvalitetssikring, standardiserede behandlingsforløb og kontinuerlig faglig udvikling.
  • En kultur præget af faglig nysgerrighed, tværfaglig respekt og klinisk grundighed.
Vi søger en kollega med engagement, fleksibilitet og lyst til at indgå i den daglige kliniske drift sammen med afdelingens tværfaglige medarbejdergruppe.

Arbejdet vil bestå af intravitreale anti-VEGF-behandlinger. Afhængigt af dine kvalifikationer kan varetagelse af ambulante patientforløb også komme på tale.

Din faste arbejdsplads vil være på Glostrup-matriklen, men stillingen omfatter også faste arbejdsdage i Hillerød og på Bornholm.

Stillingen giver en enestående mulighed for at få indblik i et fagområde præget af hastig teknologisk udvikling og samtidig opnå erfaring fra et højt specialiseret klinisk miljø med høj behandlingskvalitet og et stort patientvolumen.

Erfaring med eller kendskab til oftalmologi er en fordel, men ikke en forudsætning.

Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 08.00-15.30 og fredag kl. 08.00-15.00.

Arbejdspladsen:
Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup er landets største øjenklinik. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner indenfor højt specialiserede funktioner. Øjenafdelingen er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer.

Afdeling for øjensygdomme består af Rigshospitalet-Blegdamsvej, Rigshospitalet-Glostrup og Kennedycenteret. Herudover er der udefunktioner på Bornholms Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), samt på Nordsjællands Hospital i Hillerød (NOH). Hovedsædet er på Glostrup matriklen, hvor også den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.

Center for Forskning i Øjensygdomme er placeret på Rigshospitalet-Glostrup.
I Center for Forskning i Øjensygdomme, udfører vi - udover afdelingens talrige egne investigator initierede forskningsprojekter - et større antal sponsorinitierede GCP-studier/klinisk afprøvning af lægemidler i samarbejde med bl.a. lægemiddelindustrien.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Du kan læse mere om Øjenklinikken her:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/oejenklinikken/

Har du spørgsmål? Kontakt gerne:

Ledende overlæge Daniella Bach-Holm, email: Daniella.bach-holm.01@regionh.dk

Følgende dokumenter fremsendes: ansøgning med kopi af autorisationsbevis samt CV.

Ansøgningsfrist: mandag den 10.08.26
Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag d. 26.08.26.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Vi er en røgfri arbejdsplads.
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.











Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Munck Havne og Anlæg Glostrup

Entrepriseleder til større og komplekse anlægsprojekter på Sjælland

Glostrup

Er du nyuddannet eller har du et par års erfaring med at arbejde med Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø (KMA)? Og har du lyst til at få stor indflydelse på vigtige projekt i København? Så er det måske dig, vi leder efter som KMA entrepriseleder.

Om rollen
Som KMA entrepriseleder bliver du en nøgleperson på større og komplekse anlægsprojekter. Du er med til at sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende krav til kvalitet, arbejdsmiljø og miljø (KMA), og du bliver en del af den daglige produktion og ledelse på projektet.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
• Sikre udførelsen og dokumentationen af det daglige KMA-arbejde
• Sikre, at lovgivning, myndighedskrav og interne procedurer inden for KMA overholdes
• Udarbejde, vedligeholde og følge op på KMA-planer, APV’er, risikovurderinger og kontrolplaner
• Deltage i byggemøder og arbejdsmiljømøder og bidrage til en stærk sikkerheds- og arbejdsmiljøkultur på pladsen
• Medvirke til dokumentation, rapportering og erfaringsopsamling på tværs af projektet

Du får en hverdag, hvor du både er til stede på projektet og arbejder med den nødvendige KMA-dokumentation.

Vi forestiller os, at du enten:
• Er nyuddannet som f.eks. bygningskonstruktør, -ingeniør eller lignende
eller
• Har 1–3 års erfaring fra entreprenør-, rådgiver- eller bygherreside, gerne på anlægs- og/eller infrastrukturprojekter.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Har forståelse for bygge- og anlægsprocesser og trives med at være tæt på produktionen
• Arbejder struktureret og kan holde overblik over dokumentation og opfølgning
• Er god til at kommunikere og skabe relationer på tværs af faggrupper
• Har lyst til at være en del af et projektteam, hvor samarbejde og udvikling er i fokus

Hvis du allerede har kendskab til arbejdsmiljølovgivning, kvalitetssikring og/eller KMA-systemer, er det et plus, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har drive og lyst til at lære.

Hvad får du hos os?
• En rolle med både ansvar og støtte, hvor du kan opbygge solid erfaring inden for KMA og projektledelse
• Indblik i komplekse anlægsprojekter og mulighed for faglig specialisering
• Et stærkt og uformelt team med høj faglighed
• En fleksibel hverdag med stor grad af selvstændighed

Klar til næste skridt?
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen: er du velkommen til at kontakte Projektchef, Ojen Hiva Kader på tlf.: 2922 3257.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Se job

Rekruttering Djursland

Dækmontør søges - Glostrup, Frederiksberg eller Valby

Glostrup

Dækmontør søges - Glostrup, Frederiksberg eller Valby

Fast stilling | Fuldtid | God løn | Opstart hurtigst muligt

Kan du skifte dæk, og har du hænderne skruet rigtigt på? Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en serviceminded dækmontoer til en fast stilling med opstart hurtigst muligt. Du får mulighed for at arbejde i en af afdelingerne i Glostrup, Frederiksberg eller Valby - alt efter hvad der passer bedst for dig.

Du bliver en vigtig del af et professionelt og effektivt team, hvor kvalitet, sikkerhed og god kundeservice er i fokus. Erfaring med dækmontering er et stort plus.

Dine opgaver

  • Montering og afbalancering af sommer- og vinterdæk

  • Udskiftning og reparation af dæk og fælge

  • Klargøring, flytning og opbevaring af hjul

  • Visuel inspektion af dæk, fælge og bremser

  • Kundeservice og professionel dialog med kunder ved behov

  • Holde orden, sikkerhed og god struktur på værkstedet

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med dækmontering - det er et stort plus

  • Er fysisk robust og kan arbejde effektivt, ogsaa i travle perioder

  • Har kørekort B

  • Taler og forstaar dansk eller engelsk

  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og har en positiv indstilling

  • Er serviceminded og møder kunderne professionelt

  • Kan arbejde baade selvstændigt og som en del af et team

Vi tilbyder

  • Fast stilling med fuldtid og faste arbejdstider mandag-fredag

  • God løn efter kvalifikationer + feriepenge

  • Frokostordning

  • Grundig oplæring og mulighed for at lære mere om faget

  • Gode personaleforhold og attraktive vilkår

  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger og en uformel omgangstone

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, sikkerhed og ordnede forhold

  • Opstart hurtigst muligt

Arbejdssted

Glostrup, Frederiksberg eller Valby - alt efter hvad der passer bedst for dig

Arbejdstid

Fuldtid, fast arbejdstid mandag-fredag

Ansættelse

Fast stilling

Start

Hurtigst muligt

Løn

God løn efter kvalifikationer + feriepenge

Krav

Koerekort B samt dansk eller engelsk

Sådan søger du

Send dit CV hurtigst muligt til mgh@rekrutteringdjursland.dk - skriv gerne "Dækmontør" i emnefeltet eller ansøg på linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28769

Vi holder samtaler løbende og ansætter, naar vi har den rette kandidat.

Kontakt

Har du spørgsmål? Ring på +45 42 79 11 76.

GDPR / Persondata

Ved at sende din ansøgning giver du samtykke til, at dine personoplysninger maa behandles som led i rekrutteringsprocessen. Oplysningerne opbevares i henhold til gældende GDPR-regler og slettes igen efter endt proces.

Indrykket:18/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/09/2026

Se job

Glostrup Hospital

Lægesekretær/SAK med lyst til neurologi, udvikling og stærke patientforløb – Rigshospitalet Glostrup

Glostrup

Vil du være med til at skabe trygge patientforløb for mennesker med neurologiske sygdomme – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab?

I Skleroseklinikken og Klinik for Spasticitet søger vi en engageret og nysgerrig lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Bliv en vigtig del af patienternes forløb

I vores klinik behandler og følger vi patienter med komplekse neurologiske sygdomme. Som sekretær er du en central del af patienternes kontakt med klinikken og med til at sikre sammenhæng, kvalitet og gode oplevelser gennem hele forløbet.

Du bliver en del af et hospital og et speciale i udvikling. Rigshospitalet og Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, som vi hører under, arbejder målrettet mod en endnu stærkere rolle som højt specialiseret center i den kommende Region Øst. Derfor søger vi en kollega, som har lyst til at bidrage aktivt til både den daglige drift og fremtidens arbejdsgange.

Hos os får du

Du bliver en del af et velfungerende sekretærteam på fem kolleger, hvor hjælpsomhed, faglig sparring og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker – og samarbejder samtidig med de øvrige neurologiske klinikker, herunder særligt Dansk Hovedpinecenter samt Klinik for Nervesmerter og CRPS.

Vi har fokus på:

  • høj faglig kvalitet
  • gode patientforløb
  • udvikling af arbejdsgange
  • trivsel og fællesskab
  • medindflydelse på egen hverdag
Dine opgaver

Dine opgaver bliver varierede, og du får naturligvis en grundig introduktion.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • booking, registrering og kodning i Sundhedsplatformen
  • telefoniske henvendelser, mails og MinSP
  • koordinering af patientforløb
  • ad hoc-opgaver, hvor du understøtter det tværfaglige team
  • receptionsfunktion ved behov
  • øvrige administrative og koordinerende sekretæropgaver
Afhængigt af dine interesser og kompetencer kan du desuden få opgaver inden for områder som visitation, programplanlægning, statistik, økonomi, varebestilling, kvalitetsarbejde eller koordinering af planlagte indlæggelser mv.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet lægesekretær eller SAK
  • har god erfaring med Sundhedsplatformen
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • tager initiativ og skaber overblik
  • trives i et tværfagligt miljø
  • møder patienter og kolleger med imødekommenhed og respekt
  • har lyst til at bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsgange
  • er nysgerrig, engageret og opsøgende i forhold til nye opgaver
Derfor skal du vælge os

Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor din indsats gør en reel forskel for patienter og kolleger.

Vi tilbyder:

  • grundig oplæring og introduktion til specialet
  • løbende faglig udvikling gennem undervisning, sparring og kurser
  • medindflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsgange
  • mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • et stærkt tværfagligt samarbejde
  • dygtige og engagerede kolleger
  • et arbejdsmiljø præget af humor, hjælpsomhed og respekt
Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Teamleder Helle Jensby Tlf. 38 63 22 78

Lægesekretær June Mélanie Nielsen Tlf. 38 63 34 18

Læs mere om os under Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på www.rigshospitalet.dk.

Praktiske oplysninger

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 12. august 2026

Samtaler: Afholdes løbende

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale

Arbejdssted:
Rigshospitalet Glostrup
Valdemar Hansens Vej 5, 6. sal
2600 Glostrup



Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Læger søges til uklassificerede stillinger på ungeafsnit B299 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)

Glostrup

Lige nu søger vi læger til uklassificerede stillinger, med tiltrædelse hurtigst muligt!


Om vores ambulatorium
Vi er et ambulatorium primært for unge, men tager patienter ind i alderen 9-17 år. Vi varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose. Hos os kan du lære en masse om børne- og ungdomspsykiatri.

Hos os træder du ind i et afsnit med højt til loftet, som favner bredt. Som det eneste afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder vi både med større børn og unge. Vi keder os ikke og vi sørger for at have tid til at hjælpe hinanden. Trods travlhed har vi en dejlig og uformel kollegial omgangstone. I frokoststuen er der højt humør og plads til sjove historier.

Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Opgaverne løses med høj grad af selvstændighed, men der er rig mulighed for faglig sparring.


Hvad kommer du til at lave?
Du får en arbejdsdag med en bred palet af opgaver med rig mulighed for faglig udvikling. Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver for alle typer af diagnoser. Du vil selvfølgelig få grundig oplæring.

I løbet af en dag vil dine opgaver fx kunne være:

  • Medicinsamtaler, både i form af medicinorienterende samtaler og medicinkontroller
  • Somatiske undersøgelser
  • Varetagelse af receptfornyelser samt prøvesvar, herunder svar på BP og EKG
  • Du vil indgå i vagtlaget i vores psykiatriske akutmodtagelse i Glostrup

Vores forventninger til dig
Du har gennemført KBU og har tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.

Du har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier.

Vi ser gerne, at du har relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er tidsbegrænsede til en 1-årig ansættelse, og er målrettet læger, der er nysgerrige på det børne- og ungdomspsykiatriske speciale eller ønsker at uddanne sig indenfor specialet.

De uklassificerede stillinger er til besættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest.

Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på anja.ginge.jensen@regionh.dk eller på tlf.: 23 25 43 08.

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk


Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 6. august 2026. Anfør venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 13. august 2026 om formiddagen på Sydvestvej 102, 2. sal på B299, 2600 Glostrup.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🔧 Frihed under ansvar – stilladsmontører søges i Glostrup 🏗️

Glostrup

Vi søger flere erfarne stilladsmontører til spændende projekter på Sjælland.

Hvis du trives bedst, når du får ansvar og mulighed for at passe dit arbejde uden at blive kigget over skulderen hele dagen, så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver en del af et professionelt stilladssjak, hvor planlægning, sikkerhed og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Her forventes det, at du tager ansvar for dit arbejde – og til gengæld bliver du mødt med tillid og ordentlige rammer.

Har du systemstilladskursus, er det en klar fordel, men det vigtigste er, at du er en stabil kollega, som leverer et godt stykke arbejde og bidrager positivt til sjakket.

Vi håber, at du:

▪ Har erfaring som stilladsmontør

▪ Har systemstilladskursus eller erfaring med systemstillads

▪ Arbejder selvstændigt og tager ansvar

▪ Er mødestabil og kvalitetsbevidst

▪ Trives med samarbejde og en uformel omgangstone

▪ Har kørekort B (en fordel)

😄 Kort fortalt

Det her er til dig, der gerne vil have frihed til at passe dit arbejde og være en del af et professionelt stilladssjak, hvor tillid, ansvar og godt håndværk går hånd i hånd.

Du får spændende projekter på Sjælland, ordnede forhold og kollegaer, der værdsætter en god arbejdsindsats og et stærkt sammenhold.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

Se job

Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningssygeplejerske søges!

Glostrup

Er du sygeplejerske og interesseret i at arbejde med forskningsprojekter – så se med her.

Enhed for kompliceret skizofreni er en regionsdækkende specialfunktion og er en kombineret forsknings- og klinisk enhed. Patienterne henvises typisk til enten second opinion eller til deltagelse i et enhedens behandlingstilbud/forskningsprojekter.

Det aktuelle stillingsopslag omhandler en stilling, hvor man primært skal arbejde på to kliniske forskningsprojekter:

  • Medicinnedtrapning ved personer med skizofreni. Her fungerer man typisk som kontaktperson og samtidig udfører de forsøgsmæssige procedurer, fx blodprøvetagning og vurdering af symptomniveau med PANSS. Der er ugentlig kontakt til patienterne der nedtrapper.
  • Bidrage med rekruttering af patienter med depression til klinisk forsøg med Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS). Forsøget gennemføres af professor Poul Videbech, Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning (CNDR). Her vil opgaven være at ledsage patienter til MR-scanning, TMS-behandling, vurdere symptomer og bivirkninger med fx Hamilton, SCIP og COBRA instrumenterne. Noget af dette arbejde foregår på Psykiatrisk Center Glostrup eller andre psykiatriske afdelinger, andet på Hvidovre Hospital.
Tilknytningen til forskningsprojekterne vil ændres over tid, og planlægges med enhedens andre ansatte.


Vi forventer at du:

  • Er sygeplejerske – gerne med erfaring indenfor psykiatri
  • Ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Har kørekort (B)
  • Eventuelt har erfaring fra forskningsprojekter
  • Har sans for systematik og præcision
  • Har et stort ønsker om at yde en god service til vores meget syge patienter

Vi tilbyder:

  • Højt fagligt niveau med gode muligheder for sparring
  • God oplæring i forskningsmæssige procedurer
  • Godt arbejdsmiljø
  • Selvstændigt og afvekslende arbejde

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling og er primært vagtfri.

Forventet opstart så tidlig som muligt, eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som sygeplejerske.

Du finder os på Nordstjernevej 20, 2600 Glostrup. Vi har desuden satellitfunktion på Psykiatrisk Center Nordsjælland.


Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information vedrørende stillingen kan du kontakte:


Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 13. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. august 2026



Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Klinisk sygeplejespecialist til Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC), Afsnit B201 i Glostrup

Glostrup

Vil du være med til at præge fremtidens sygepleje i Børne- og Ungdomspsykiatrien?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til vores Børnepsykiatrisk afsnit B201

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i at sikre, udvikle og forankre evidensbaseret og højtspecialiseret sygepleje i børne- og ungdomspsykiatrien. Du får mulighed for at kombinere klinisk ekspertise med kvalitetsudvikling, forskning og undervisning – altid med barnet, den unge og familien i centrum


Afsnit B201
På døgnafsnit B201 vil du møde børn i alderen 7-13 år med psykiske udfordringer, og som ofte har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder.

Vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv. Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet.

Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø, hvor deres trivsel kan højnes.

Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12 uger. Barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 12 børn indlagt ad gangen sammen med deres mor eller far. Familien tilbydes psykoedukation under indlæggelsen.


Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist vil du indgå i det tværfaglige team, der arbejder målrettet med udredning og behandling.
Du vil:

  • Indgå i komplekse patientforløb og i afsnittes almene kliniske opgaver
  • Bidrage med klinisk ekspertise i vurdering, planlægning og gennemførelse af udrednings- og behandlingsforløb
  • Supervisere og inspirere kolleger i klinisk praksis
  • Undervise og oplære nye medarbejdere
  • Implementere og forankre ny viden, kliniske standarder og evidensbaserede retningslinjer i afsnittet
  • Deltage i BUC’s fælles faglige forum for kliniske sygeplejespecialister med fokus på tværgående udvikling og ensartet kvalitet

Vi tilbyder

  • Et stærkt tværfagligt miljø med højt fagligt engagement
  • Mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Tæt samarbejde med afsnitsledelse, forskningsmiljø og øvrige kliniske funktioner
  • En stilling med balance mellem klinik, udvikling og vidensdeling

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der

  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Har en master- eller kandidatgrad inden for et klinisk relevant område
  • Har klinisk erfaring, heraf erfaring fra psykiatrien (gerne børne- og ungdomspsykiatrien)
  • Har erfaring med kvalitets- og forbedringsarbejde, undervisning og implementering af kliniske standarder
  • Har interesse for eller erfaring med forskning og vidensformidling
  • Som person er du struktureret, reflekteret og samarbejdende. Du brænder for faglig udvikling, kan inspirere kolleger og trives i krydsfeltet mellem klinik, udvikling og ledelsesnær sparring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse d. 1/10 2026, gerne før om muligt

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Winding (Mobil: 20154911) el. afsnitsleder Hanne Hillebrecht (Mobil; 24643506) for en uforpligtende samtale.


Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via linket på siden senest den 14. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34, tirsdag d 18. august. (der kan forekomme ændringer).


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job

Glostrup Hospital

Kan du lide planlagte patientforløb, oplæring, undervisning og teknisk sygepleje, så se med her

Glostrup

Kort om RCØ

Respirationscenter Øst (RCØ) er et mindre nichespeciale, hvor du både som nyuddannet og erfaren sygeplejerske finde en plads til at udfolde din faglige profil i en retning, du selv kan være med til at styre. Vi arbejder målrettet udfra Rigshospitalets ambition for sygeplejen #Tryghed under sygdom#, hvor vi hver dag gør en indsats for at yde professionel omsorg for den enkelte patient.

RCØ er en specialiseret enhed med et mindre sengeafsnit (5 senge i hverdagen og 3 i weekenden) samt en ”klinik” – ledet af hver sin oversygeplejerske.

På sengeafsnittet bliver patienterne indlagt til diagnostik, hvor deres respiratoriske tilstand vurderes og der opstartes behandling. Vi yder respiratorisk sygepleje på et højt specialiseret niveau. Den respiratoriske behandling kan bestå af CPAP-, NIV- og invasiv respiratorbehandling. Hvis patienterne har respiratoriske hjælperhold, så skal hjælperne oplæres i patientens behandling, så den kan foregå i patientens eget hjem. Der undervises både bedside, via simulation i vores lille ”skills-lap” og ved holdundervisning.

Vi modtager både børn og voksne patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Vores patienter har ofte komplekse problemstillinger som neuromuskulære sygdomme, traumer eller kompliceret søvnapnø – og det betyder, at ingen dage er ens.

Din intro og dit arbejdsliv på RCØ

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegaskab, hvor samarbejde både mono- og tværfagligt er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for at specialisere dig inden for det område, der motiverer dig mest, og på sigt kan du få ansvar for den faglige udvikling på netop dette område og på den måde bidrage til at løfte kvaliteten i sygeplejen.

Som nyansat vil du blive tilknyttet vores onboardingsygeplejerske og kontaktpersoner. I løbet af de første tre måneder vil du gennemgå et struktureret introduktionsprogram, der giver dig et solidt kendskab til vores speciale.
Arbejdsopgaverne er varierede, og du får rig mulighed for at dykke ned i mange facetter af sygeplejen – med særligt fokus på respiratorisk pleje og behandling.

Vi lægger stor vægt på både faglig og personlig udvikling. Derfor tilbyder vi et arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et engageret og velfungerende team, med gode kollegaer og stærkt sammenhold. Der er en høj grad af faglighed, men også med plads til humor og hygge i hverdagen.

Vores sygepleje tager afsæt i Fundamentals of Care, hvor vi arbejder helhedsorienteret og med fokus på familiesygepleje. Du bliver en del af en afdeling, hvor omsorg, faglighed og det samlede patientforløb altid er i centrum.

Vores primære arbejdsopgaver er:

  • Diagnostik, opstart og kontrol af respiratorisk behandling f.eks. CPAP- og NIVbehandling
  • Behandling og pleje af patienter i alle alderskategorier (fra 0 til 100 år)
  • Oplæring og undervisning af patienter og respiratoriske hjælperhold i respiratorbehandling, så de kan varetage den respiratoriske pleje og behandling i hjemmet.
Vi kan tilbyde dig:

  • Grundig introduktion ud fra RCØs ”Introduktions- og kompetenceudvikling” kompendie, som er samlet i ”MyMedCards”.
  • At vi har plads og rum til at tage oplæringen i dit tempo.
  • Individuel kompetenceudvikling samt relevante kurser og efteruddannelser.
  • Faglig sparring og refleksion over egen sygeplejepraksis og etiske dilemmaer.
  • Tid til patienterne.
  • Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
Vi søger dig, som synes det er spændende at arbejde med patienter i alle aldre, og som har lyst til at tilegne sig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen på vores afdeling. Du skal have lyst til at lære fra dig – primært i forhold til de mange respiratoriske hjælpere, vi uddanner på daglig basis.

Lyder det attraktivt - og er du en sygeplejerske, der brænder for at formidle og dele viden, samt arbejde med Invasiv og Noninvasiv respiratorbehandling, så send os din ansøgning.

Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår

Ansættelse er pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Mejse Winnerskjold på tlf.: 21 15 92 03, assisterende oversygeplejerske Susanne på tlf.: 21158574 eller onboardingsygeplejerske Melodi på tlf.: 38633862.

Du kan se mere om os BSR (Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte) instagram & BSR (Bedøvelse, Smerte & Respirationsstøtte) Linkedin

Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 12. august 2026. Samtaler vil blive afholdt d. 17. august 2026.

Rigshospitalets hjemmeside: ”Ambition for sygepleje”


Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Arbejdende formand til renovationsmateriellager i Glostrup

Vil du stå i spidsen for den daglige drift af et velfungerende materiellager – samtidig med at du selv er en aktiv del af teamet? Så er det måske dig, vi søger.

Vi leder efter en struktureret og handlekraftig arbejdende formand til vores materiellager i Glostrup. Du får ansvaret for den daglige koordinering af lagerets opgaver og bliver en vigtig sparringspartner for teamet. Samtidig er du ikke bange for selv at tage fat og bidrage til de praktiske opgaver.

Dine opgaver

Som arbejdende formand bliver du ansvarlig for den daglige drift og for at skabe et godt flow på lageret. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning og koordinering af dagens opgaver

  • Modtagelse, registrering, plukning og pakning af materiel

  • Lagerstyring og løbende opfølgning på beholdninger

  • Sikring af orden, struktur og et velfungerende lager

  • At vores sikkerhedsprocedurer og arbejdsmiljøstandarder bliver overholdt

Hvem er du?

Du har erfaring fra lager, logistik eller renovationsbranchen og motiveres af at tage ansvar og skabe overblik. Du går forrest, er løsningsorienteret og bidrager til et godt samarbejde i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med lager- eller logistikarbejde – gerne i en koordinerende rolle

  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at skabe overblik

  • Trives med både praktiske opgaver og ansvar for den daglige drift

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

Derudover er det et krav, at du har:

  • Truckcertifikat

  • Kørekort kategori B (kategori C er en fordel)

  • Gode danskkundskaber i både skrift og tale

Straffeattest skal kunne fremvises.

Tiltrædelse: Uge 37.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning via dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1035&ProjectId=146104&DepartmentId=18984&MediaId=5

Om virksomheden

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION

Hvissingevej, 2600 Glostrup

Vigtige datoer

Indrykket: 24 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Kontaktperson

Michael Steffensen

mst@hcs.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling