WorkWithUs
close-button

Tønder Kommune

Afdelingsleder til Tønder Ungdomsskole

Tønder

Vil du være med til at skabe Danmarks bedste ungdomsskole? Vil du indgå i et innovativt og nytænkende ledelsesteam, og kan du lede medarbejdere i en tydelig retning? Så læs videre her – vi har måske jobbet til dig!

Tønder Ungdomsskole søger pr. 1. oktober en afdelingsleder til vores STEP-klasser – et heltidsundervisningstilbud under ungdomsskolelovgivningen for elever i 8.-10. klasse.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver nærmeste leder for en gruppe engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe de bedste læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for unge med særlige behov. Det er en medarbejdergruppe bestående af erfarne undervisere, pædagoger og pædagogiske assistenter.

Du får det overordnede ansvar for både den pædagogiske og faglige ledelse af STEP-klasserne, herunder planlægning af skoleåret og arbejdstid i tæt samarbejde med ungdomsskolens øvrige ledere.

Derudover får du ansvar for tværgående ledelsesopgaver i ungdomsskolen, tilpasset dine kompetencer og erfaringer. Det kan for eksempel være:

  • Projekt – og udviklingsopgaver
  • Arbejdsmiljøindsats
  • Fondssøgning

Vi glæder os til at høre, hvad du kan byde ind med.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • har ledelseserfaring – eller lysten og modet til at få det
  • har en relevant lederuddannelse – eller er villig til at tage en
  • har solid erfaring med specialpædagogik og kendskab til målgruppen
  • er teoretisk velfunderet og kan vejlede medarbejdernes faglige udvikling
  • har stærke samarbejdskompetencer – både fagligt og relationelt
  • har indsigt i lovgivning og praksis på det specialpædagogiske område
  • kan tænke strategisk og omsætte idéer til praksis
  • er en tydelig kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • er visionær og ambitiøs på både børns og voksnes vegne
  • har et godt organisatorisk overblik og arbejder struktureret og systematisk.

Personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du

  • kan sætte en tydelig retning og skabe et stærkt fællesskab
  • har stærke relationelle evner og kan samarbejde bredt
  • er empatisk, lyttende og inddragende
  • bevarer roen og håndterer krydspres professionelt
  • har en uhøjtidelig tilgang og en befordrende humor.

Om os

Tønder Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af undervisnings- og fritidstilbud og har mange eksterne samarbejdspartnere.

Vi har blandt andet et alment 10. klassestilbud på Campus Tønder og en afdeling i Abild, hvor skolens sekretariat også er placeret. Her finder du:

  • STEP-klasserne
  • Stu-tilbud
  • Voksenspecialundervisning
  • Tale-, høre- og synsområdet (inkl. hjælpemidler og undervisning)
  • Ung Tønder (SSP, ungdomsklubber, fritidsundervisning m.m.)

Ledelsesteamet består af seks ledere. I alt har vi ca. 120 medarbejdere, hvoraf 55 har Tønder Ungdomsskole som primær arbejdsplads.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Ansættelsesproces

Ansættelsesforløbet består af to samtalerunder.

Vi opfordrer dig til at tage en uforpligtende snak – enten over telefonen eller ved et besøg – med ungdomsskoleinspektøren, inden du sender din ansøgning. Fra uge 32 kan Jacob Michelsen kontaktes på tlf. 21 44 39 26 eller jacmi@toender.dk

Ansøgningsfrist er den 14. august, og vi holder ansættelsessamtaler i uge 34.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
61
Få flere jobtilbud
Array

SelectusPlus ApS

Elektriker til spændende serviceopgaver

Tønder

Er du uddannet elektriker, og søger du en arbejdsplads med frihed, ansvar og gode kollegaer?

Arbejdsområde: Sønderjylland - Tønder og omegn

Vi søger en elektriker til vores serviceafdeling. Hverdagen byder på varierende opgaver inden for service, fejlfinding og tekniske anlæg, hvor du får ansvar for dine egne opgaver og samtidig arbejder tæt sammen med både kunder, kollegaer og lærlinge.

Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, tager ansvar og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Firmabil ved fastansættelse
  • Arbejdstid kl. 07.00 – 15.00
  • Løn fra 225 kr./time efter kvalifikationer
  • Frihed under ansvar
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Mulighed for faglig udvikling

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet elektriker
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har kørekort B

Hos os bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor vi værdsætter godt håndværk, ordentlighed og et stærkt fællesskab.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning via linket — vi glæder os til at høre fra dig!

Annoncen er oprettet af HåndværkerPLUS+ på vegne af virksomheden.

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tønder Kommune

Medarbejdere til specialiseret plejehjem – “Sammen, når livet kræver det”

Tønder

"Et godt liv – hele livet."

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor nærvær, faglighed og menneskelighed er i centrum? Så søver vi i Pleje & Omsorg engagerede medarbejdere til et mindre plejehjem med plads til 10 ældre borgere i udsatte positioner. Her er hverdagen præget af tæt samarbejde, stærke relationer og en fælles ambition om at gøre en forskel.

Jobbet
Du bliver en del af en ny specialiseret indsats, som omhandler “Bedre rammer for socialt udsatte ældre på plejehjem”. Indsatsen etableres på Richtsens Plejecenter i afdelingen Skovbrynet, hvor vi opretter 10 pladser til ældre borgere i udsatte positioner.

Målgruppen kan have komplekse behov – både sundhedsmæssigt, socialt og psykisk – og har ofte svært ved at trives i traditionelle plejehjem. Derfor arbejder vi med en fleksibel hverdag, hvor relationer, tryghed og respekt er i centrum. Du bliver derfor også en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde og fælles ansvar er afgørende for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for beboerne.

Du behøver ikke have erfaring med målgruppen på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tålmodig og oprigtigt interesseret i at arbejde med mennesker, som kan have brug for noget andet end det, man plejer.

Dine opgaver

  • Yde pleje, omsorg og støtte.
  • Skabe tryghed og stabile relationer.
  • Bidrage til en meningsfuld hverdag.
  • Arbejde tæt sammen med kolleger.

Du har den helt rigtige profil, hvis du

  • har en relevant faglig baggrund (fx social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller lignende)
  • har lyst til at arbejde med udsatte borgere
  • er relationsstærk og møder andre med respekt
  • tager ansvar og bidrager til fællesskabet

Hos os får du

  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • en hverdag med mening og ansvar
  • mulighed for at udvikle dig fagligt

"Vi ved, at vi nogle gange er den sidste varme hånd." En rolle, der forpligter – og som gør arbejdet meningsfuldt.

Her bor vi

Richtsens Plejecenter er beliggende i den vestlige ende af Tønder by. Centeret ligger tilbagetrukket fra vejen i tæt forbindelse med skovområde, hvor der er rig mulighed for udendørsaktiviteter med beboerne. Samtidig er der kort afstand til indkøbsmuligheder. Der er et dagscenter med to lokaliteter på plejecenteret. Hjemmeplejen, sygeplejen og terapeuter har indmødested på centeret.

Tønder ligger i et spændende område med et rigt natur- og fugleliv. Tøndermarsken er natur i verdensklasse og byder blandt andet på marskstien, en 54 km vandretur i et helt særligt landskab, der synes vildt og ustyrligt, men som er designet ned i mindste detalje – formet af menneskers liv med og mod vandet.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer pr. uge, men har du et andet ønske, taler vi om det. Du skal forvente skiftende arbejdstider inklusiv weekendarbejde tilpasset planlagte aktiviteter. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest. 

Vil du vide mere 
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte plejecenterleder Karen Inger Refslund Andersen på tlf. 20 48 76 04 eller e-mail kaira@toender.dk 

Fagchefområdet Pleje og Omsorg

I Pleje og Omsorg er vi ca. 1.200 medarbejdere organiseret på omkring 20 forskellige lokationer i kommunen, som rummer hjemmepleje og sygepleje, plejecentre, træning, rehabilitering, korttidscentre, fælleskøkken, myndighed, hjælpemiddelformidling, administration, demenstilbud og ledelse.

Læs om

Lønramme

  • Social- og sundhedshjælper: 27.536 kr. - 32.387 kr.
  • Social og sundhedsassistent: 29.425 kr. - 34.716 kr.
  • Pædagogisk assistent: 28.087 kr. - 30.470 kr.

Af hensyn til lønramme afhænger indplaceringen af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vikarservicesyd ApS

Medarbejder til fast stilling samt vikarer søges til griseproduktion i Sydjylland

Tønder

På vegne af vores kunder – moderne og veletableret landbrugsvirksomheder i det sydlige Jylland – søger Landbrugsvikarsyd lige nu både en fast medarbejder og vikarer til pasning af grise.

Vores kunder vægter høj dyrevelfærd, struktur i hverdagen og et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring og et godt grin.

Om stillingerne

Vi søger to forskellige profiler til besætningen:

  • Fast medarbejder (Fuldtid): Du vil indgå i det faste team og få ansvar for daglige rutiner omkring dyrene, herunder tilsyn, fodring, sundhedskontrol og registreringer. Der må forventes weekendarbejde.

  • Vikarer / Tilkaldevagter: Du træder til ved spidsbelastninger, ferie eller sygdom. Opgaverne vil primært være hjælp til flytning af dyr, klargøring og vask af stalde samt diverse forfaldne opgaver. Perfekt til dig, der ønsker fleksible timer i det syd- og sønderjyske område.

Hvem leder vi efter?

  • Erfaring: Til den faste stilling er erfaring fra en grisestald en stor fordel. Som vikar er det vigtigste din motivation, gåpåmod og lysten til at lære.

  • Personlighed: Du har et godt dyretække, arbejder struktureret og er mødestabil.

  • Sprog: Du kan begå dig på enten dansk eller engelsk.

Virksomheden tilbyder:

  • En grundig oplæring og introduktion til bedriftens rutiner.

  • Ordentlige og professionelle arbejdsforhold med moderne faciliteter.

  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Interesseret?

Landbrugsvikarsyd varetager rekrutteringsprocessen, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Send dit CV og en kort beskrivelse af dig selv via vores hjemmeside.

Du må gerne skrive i cv’et, om du søger den faste stilling eller vikarjobbet.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annette på telefon 26 75 11 60

Ansøgningsfrist: Vi interviewer løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Renbæk Fængsel

Socialpædagoger eller anden relevant socialfaglig profil søges til styrket indsats for de særligt socialt udsatte i Sydvestjyllands fængsel og arrest.

Tønder

Vil du være med at forme fremtidens socialpædagogiske indsats i Sydvestjyllands fængsel og arrest og dermed bidrage til at forme din egen stilling?

Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse i form af blandt andet markant styrket indsats for særligt socialt udsatte, skal spille en central rolle i arbejdet med at nedbringe recidiv.

Har du relevant erfaring med målgruppen fra blandt andet socialpsykiatrien, rusmiddelområdet eller lignende, og ønsker du at bidrage til en meningsfuld og kompleks opgave i et tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega.



Om dig:

  • Du er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund.
  • Du er fagligt velfunderet og trives i arbejdet med udsatte mennesker i akutte og komplekse livssituationer og med komplekse sociale problemstillinger.
  • Du har erfaring med socialt udsatte målgrupper, fx fra psykiatrien, socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet.
  • Du formår at arbejde relationsskabende og yde kvalificeret støtte til mennesker i krise. Det er derfor meget væsentligt, at du er stærk i relations- og motivationsarbejde samt konflikthåndtering.
  • Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder, og bidrager aktivt til et tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Du er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling, hvilket gør, at oplysninger formidles klart og forståeligt til både indsatte og kolleger. Du er proaktiv og løsningsorienteret og evner at navigere på tværs af indsatser og organisatoriske skel.
  • Du har erfaring med yoga, mindfulness, meditation eller lignende krops- og sindsorienterede aktiviteter, der kan støtte målgruppen i at finde ro og mental balance.
Derudover har du erfaring med at motivere, skabe struktur samt etablere tydelige og meningsfulde rammer for udsatte eller kriseramte mennesker. Du kan koordinere og strukturere indsatser på tværs af aktører og sikre sammenhæng og kvalitet i forløbene.



Hvem er vi?

Sydvestjyllands fængsel og arrest er en institution under Kredskontor Vest, som dækker Jylland og Fyn. Vi består af matriklerne Renbæk Fængsel med både åbne og lukkede fængselsafsnit samt Esbjerg Arrest. I alt er der ca. 260 indsatte/klienter tilknyttet institutionen, der varetages af ca. 130 medarbejdere.

Gennemgående i fængsel og arrest er beskæftigelsen forankret med værksteder, skole, uddannelsescenter og tilbud i øvrigt.

Det daglige samarbejde på tværs, sker mellem personalegrupperne som består af værkmestre, fængselsbetjente, lærer, sekretærer, sygeplejersker, socialrådgivere og snart socialpædagoger.

Derudover har vi et tæt samarbejde med rusmiddelbehandlingen, som har til huse på begge matrikler.



Om stillingen:

Det overordnede formål med stillingen er at støtte indsatte i en positiv hverdag under afsoning med fokus på aktiviteter og indsatser, der understøtter de indsatte i arbejdet med at reducere psykiske, sociale og eventuelt misbrugsrelaterede udfordringer. Det kan endvidere være i form af indsatser, der højner de indsattes viden om kost og motion samt træning i almindelige daglige gøremål. Det er vigtigt, at indsatser og aktiviteter tilrettelægges, så de styrker indsattes motivation via enten gruppevejledningsforløb, holdaktiviteter eller individuelle indsatser.

Det er herudover vigtigt at støtte de indsatte i fællesskab med andre indsatte samt at hjælpe dem i overgange fra lukket til åbent fængsel og/eller udslusningsfængsel, samt overgang til løsladelse. Hertil kommer en vigtig opgave med at styrke samarbejdet med andre myndigheder og civilsamfundet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At planlægge og gennemføre pædagogiske forløb og aktiviteter i overensstemmelse med ovenstående formål.
  • At understøtte de indsatte gennem struktur og overblik over den indsattes hverdag.
  • At støtte indsatte i håndtering af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede udfordringer herunder at reducere stresssymptomer relateret til frihedsberøvelsen ved brug af f.eks. mindfulness og yoga.
  • At indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både uniformerede og civile kollegaer, herunder socialrådgivere, sundhedspersonale og ledelse.
  • At deltage i tværfaglige møder, statusgennemgange og handleplansarbejde
  • At dokumentere pædagogiske observationer, indsatser og progression i relevante fagsystemer
  • At samarbejde med relevante myndigheder, civilsamfundet og behandlingsaktører.


Vi tilbyder

Som ansat i Danmarks fængsler bliver du en del af en mangfoldig arbejdsplads med alsidige opgaver, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:

  • Et udfordrende og selvstændigt job.
  • Stor indflydelse på arbejdsfeltet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierende arbejdsopgaver
  • Gode kollegaer at sparre med.
  • Stor metodefrihed. Vi stoler på din faglighed og giver dig rum til at vælge de værktøjer og tilgange, der sikrer de bedste resultater.
  • Fagligt netværk til vidensdeling og sparring
  • Løbende supervision
  • Et tværfagligt stærkt miljø
  • Et tværfagligt socialpædagogisk netværk på tværs af Kreds Vest.
  • Relevante kurser og mulighed for personlig og faglig udvikling


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt (hverdage), og er ledig fra den 01. oktober 2026.

Der må forventes en ugentlig senvagt med forskudt arbejdstid af hensyn til pædagogiske indsatser. Senvagt dog senest til kl. 20:00.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

  • Ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. (for tjenestemænd).
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. (for overenskomstansatte).
  • Arbejdsstedet er Sydvestjyllands fængsel og arrest, med kontor i Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.
  • Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.


Ansøgning

Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”. Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 7. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33, i Renbæk Fængsel.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.



Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på hverdage mellem 08.00 – 15.00 i følgende uger:

Uge 29 + 30: Enhedschef Maria Renner Nehrkorn, på tlf. 72 55 31 81 eller

Uge 27 + 31: Forebyggelseskoordinator Dennis Mikkelsen på tlf. 72 55 31 97



For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Agerskov Sogn

Kirkesanger og kirke- og kulturmedarbejder søges

Tønder

En stilling som Kirkesanger og Kirke- Kulturmedarbejder ved Agerskov og Branderup Pastorat er ledig til besættelse pr. 1. september 2026.

Vil du være med til at udvikle kirkelivet for børn, unge og familier i to sogne i vækst?

Agerskov Sogn søger en engageret kirke- og kulturmedarbejder og kirkesanger pr. 1. september 2026. Stillingen som kirkesanger er på 13 timer og kirke- kultur medarbejder på 9 timer. Vi ser gerne, at stillingerne varetages af samme person, men det er muligt for ansøgere kun at søge stillingen enten som kirkesanger eller kirke-kulturmedarbejder.

Vi er to sogne med mange børnefamilier og en stærk vilje til at udvikle aktiviteter, fællesskaber og nye måder at være kirke på. Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at skabe nærværende og meningsfulde tilbud – i tæt samarbejde med præst, organist, kollegaer og frivillige.

Dine opgaver

Som kirkesanger kommer du bl.a. til at:

  • Medvirke ved gudstjenester, kirkelige handlinger, lørdagsdåb, babysalmesang og musikalsk legestue.
  • Bistå organisten i arbejdet med kirkens kor.

Som kirke- kulturmedarbejder kommer du bl.a. til at:

  • have ansvar for kirkens PR-strategi, kommunikation og formidling. Herunder Facebook, andet SO ME, hjemmeside mv. samt supportering af Church Desk.
  • Medvirke ved undervisning af konfirmander og minikonfirmander i samarbejde med præsten.
  • Varetage sekretæropgaver for Agerskov Menighedsråd.
  • Bistå præsten og menighedsrådet i diakonalt og socialt arbejde.
  • have medansvar for planlægning og afholdelse af kirkernes forskellige arrangementer, såsom koncerter, foredrag, høst festival, By Night, kirkehøjskole, læsekreds, tirsdags cafe med mere.

Vi forventer, du er:

  • fleksibel i forhold til opgaverne og arbejdstiden.
  • fortrolig med folkekirkens gudstjenester og traditioner, men er åben for nyskabelse.

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelse (Kirkesanger /kirke- og kulturmedarbejder, 3K-bachelor, lærer, pædagog, teolog, diakon eller lignende)
  • brænder for at formidle kirkens budskab til både børn, unge og voksne.
  • arbejder selvstændigt og struktureret – og trives i samarbejde med andre.
  • er habil bruger af relevante digitale kommunikationsværktøjer og har erfaring med opsætning af hjemmesider.
  • møder mennesker med åbenhed, nærvær og god situationsfornemmelse.

Det får du hos os

  • stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og mulighed for at sætte dit præg på disse.
  • et pastorat i udvikling med ambitioner og idéer.
  • fleksible arbejdstider.
  • engagerede kolleger og frivillige, der vil samarbejdet.

Der er, hvad kirkesangerstillingen angår, pligt til at gøre tjeneste ved Branderup Kirke i overensstemmelse med den samarbejdsaftale, der er indgået med Branderup menighedsråd.

Ansættelse sker ved Agerskov Sogns Menighedsråd beliggende Kirkevej 2, 6534 Agerskov.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest den 10. august 2026, kl. 12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://tonderprovsti.dk/provstiets-sider/ledige-stillinger.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sognepræst, Therese Bering Solten, på tlf. 21 14 31 05 eller organist, Louise Eckardt Jensen, på tlf. 51 79 66 68.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusikerog det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.200,73 kr. - 439.395,65 kr.(nutidskroner). Der er (ikke) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.434,45 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 364.780,93 kr. – 497.428,89 kr. (nutidskroner). Der er (ikke) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.434,45 kr. (nutidskroner).

OK-24 tillæg på 3.630,79 kr. (nutidskroner) pr. år.

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tønder Kommune

Dagplejer i Bredebro

Tønder

Vil du gøre en forskel i det lille barns liv – hver eneste dag? Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor nærvær, omsorg og relationer er omdrejningspunktet? Har du lyst til at skabe trygge rammer for små børn i dit eget hjem og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så kan det være dig, vi søger som dagplejer i Bredebro.

Pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter søger vi nenlig en dagplejer bosat i Bredebro.

Et arbejde med nærvær og relationer.

Som dagplejer skaber du et trygt og udviklende læringsmiljø i dit eget hjem, hvor det enkelte barn bliver mødt med omsorg, anerkendelse og nærvær.

Hos os er det relationen mellem barn og voksen, der er i centrum. Hvert barn bliver set, hørt og fulgt af den samme trygge voksne hele dagen igennem. Du får en unik mulighed for at skabe en hverdag fyldt med leg, læring, gode oplevelser og små øjeblikke, der gør en stor forskel i barnets liv.

Hvad tilbyder vi?

Som dagplejer ved Tønder Kommune får du

  • et selvstændigt job i eget hjem med høj grad af ansvar og medbestemmelse
  • en hverdag præget af pædagogik, udvikling, dialog og samarbejde
  • tæt samarbejde med dagplejepædagogen, som tilbyder faglig sparring, vejledning og pædagogiske tilsyn
  • et stærkt fællesskab med engagerede kolleger i nærområdet
  • deltagelse i aftenmøder, fyraftensmøder, kurser, uddannelse og foredrag
  • relevant inventar, legetøj, barnevogne m.m., som stilles til rådighed.

Din arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6.00 – 18.00 og tilpasses familiens behov – dog højst 48 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, og der ydes et særligt skattefradrag.

Vi vægter faglighed højt

I Dagplejen arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og anvender kompetencehjulet fra LearnLab. Du vil naturligvis blive klædt godt på til opgaven gennem introduktion, sparring og løbende udvikling.

Vi søger dig, der

  • kan skabe en tryg, lærerig og omsorgsfuld hverdag for børnene
  • kan give både børn og forældre tryghed og nærvær i hverdagen
  • har empati og gode samarbejdsevner
  • har lyst til personlig og faglig udvikling
  • har et børnevenligt hjem med gode rammer både inde og ude
  • har mulighed for at arbejde op til 48 timer om ugen
  • bidrager til gode relationer mellem børn, forældre og kolleger
  • kan skabe gode overgange fra hjem til dagpleje og videre til børnehave.

Det praktiske

Det er en forudsætning, at du er bosat i Bredebro for at komme i betragtning til stillingen.

Inden ansættelsessamtalen gennemføres et aftalt besøg, hvor hjemmet godkendes til dagpleje. Ved ansættelse indhenter Tønder Kommune offentlige straffe- og børneattester på alle medlemmer af husstanden efter gældende regler.

Vil du vide mere?   

Har du spørgsmål eller er du blevet nysgerrig på jobbet, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Marianne Rithaphorn på tlf. 21 59 36 58.        

Vi holder løbende samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig – måske er det netop hjemme hos dig, de første trygge børnefællesskaber skal begynde.

Af hensyn til lønramme afhænger indplaceringen af erfaring, kompetence og relevant uddannelse. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

AGERSKOV KRO V/PETER OTTE

Har du lyst til at arbejde med gæsteservice?

Tønder

Vi søger en serveringsafløser til at hjælpe i forbindelse med selskaber samt i vores restaurant.

Vi forventer, at du:

  • Er fyldt 18 år.

  • Er serviceminded og mødestabil.

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i travle perioder.

  • Har erfaring fra restaurant- eller selskabsservering – det er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger.

  • Varierende arbejdsopgaver i både restaurant og selskabsafdeling.

  • Fleksible arbejdstider efter behov.

Lyder det som noget for dig? Så hører vi gerne fra dig

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

AGERSKOV KRO V/PETER OTTE

Er du grundig og mødestabil? Så er det måske dig, vi søger

Tønder

Travlhed betyder flere hænder hos Agerskov Kro & Hotel – derfor søger vi nye medarbejdere

Rengøringsassistent søges

30 timer om ugen

Arbejdstid: Kl. 08.00 – 15.30

Start efter aftale

Weekend efter aftale

Minimum 18 år

Erfaring: Gerne men ikke et krav

Arbejdet består primært af rengøring af hotelværelser og fællesområder.

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Local Fitness Løgumkloster

Centeransvarlig søges til Local Fitness i Løgumkloster (5 timer/uge)

Tønder

Vil du være en del af et aktivt, lokalt fællesskab – og har du lyst til at tage ansvar for et center, der summer af god energi, træningsglæde og fællesskab?
Så er du måske vores nye centeransvarlige i Løgumkloster

Om jobbet

Som centeransvarlig bliver du den, der sikrer, at centret altid fremstår indbydende, rent og velfungerende.
Du bliver bindeled mellem medlemmer, instruktører og områdeleder – og du spiller en central rolle i at skabe den gode stemning, som vores medlemmer elsker.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At sørge for, at centret altid står pænt og er rent fra top til tå

  • Tage imod nye medlemmer og være med til at skabe et rart miljø

  • Have løbende kontakt til områdeleder omkring bestillinger, fejl og mangler

  • Bidrage med opslag og idéer til vores sociale medier

  • Have overblik over små opgaver og følge op på øvrigt personale

  • Smøre maskiner og tjekke udstyr, så alt fungerer optimalt

  • Hjælpe med rengøring og øvrige ad hoc-opgaver

Er du fleksjobber og kan se dig i ovenstående arbejdsopgaver? er du også velkommen til at søge.

Om dig

Vi leder efter en person, der:

  • Er mødestabil, selvstændig og positiv

  • Har lyst til at tage ansvar og skabe gode oplevelser for andre

  • Trives i et aktivt miljø og elsker at møde folk med et smil

  • Ikke er bange for at tage fat og give en hånd med, hvor der er brug for det

Har du erfaring med træning, instruktørarbejde eller lyst til at stå for hold, er det et kæmpe plus – og kan give mulighed for flere timer.

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning til job@localfitness.dk

Husk at skrive “Løgumkloster” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et team, hvor vi hjælper hinanden og altid møder medlemmerne med et smil...

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ECCO (DANMARK) A/S

Sales Advisor ECCO Bredebro (3 timer)

Tønder

Motiveres du af salg, fællesskab og gode kundeoplevelser?
Hos ECCO Bredebro søger vi en Sales Advisor, som har lyst til at arbejde med salg og kundeservice i et stærkt team.

Kort om jobbet
Du er med til at skabe gode kundeoplevelser og sikre, at butikken altid er salgsklar.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rådgivning og service til kunder

  • Salg af sko og tilbehør

  • Klargøring og opfyldning i butikken

  • Kassebetjening og lettere driftsopgaver

  • At bidrage positivt til teamet, også når vi har travlt

Hvem er du?

  • Du har lyst til kundekontakt og salg

  • Du er energisk, mødestabil og lærevillig

  • Du kan arbejde selvstændigt i korte vagter

  • Erfaring er ikke et krav, vi sørger for at lære dig det nødvendige

Vi tilbyder

  • En ansættelse på 3 timer om ugen

  • Mulighed for ekstra vagter i ferier og ved behov

  • Grundig oplæring og løbende træning

  • Godt arbejdsmiljø og stærkt fællesskab

  • Uniformssko og medarbejderrabatter på ECCO‑produkter

En hilsen fra din Store Manager Maja:
I Bredebro bliver du en del af et erfarent team med stor variation i både alder og erfaring. Vi går på arbejde for at levere gode resultater og for at have det sjovt imens. Vi har en åben tone, hjælper hinanden og løfter i flok. Du bliver klædt godt på i ECCOs værdier og får stærk produktviden i en branche, der hele tiden udvikler sig.

Lyder det som noget for dig?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning med det samme - vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Afdelingsleder til Tønder Ungdomsskole

Vil du være med til at skabe Danmarks bedste ungdomsskole? Vil du indgå i et innovativt og nytænkende ledelsesteam, og kan du lede medarbejdere i en tydelig retning? Så læs videre her – vi har måske jobbet til dig!

Tønder Ungdomsskole søger pr. 1. oktober en afdelingsleder til vores STEP-klasser – et heltidsundervisningstilbud under ungdomsskolelovgivningen for elever i 8.-10. klasse.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver nærmeste leder for en gruppe engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe de bedste læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for unge med særlige behov. Det er en medarbejdergruppe bestående af erfarne undervisere, pædagoger og pædagogiske assistenter.

Du får det overordnede ansvar for både den pædagogiske og faglige ledelse af STEP-klasserne, herunder planlægning af skoleåret og arbejdstid i tæt samarbejde med ungdomsskolens øvrige ledere.

Derudover får du ansvar for tværgående ledelsesopgaver i ungdomsskolen, tilpasset dine kompetencer og erfaringer. Det kan for eksempel være:

  • Projekt – og udviklingsopgaver
  • Arbejdsmiljøindsats
  • Fondssøgning

Vi glæder os til at høre, hvad du kan byde ind med.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • har ledelseserfaring – eller lysten og modet til at få det
  • har en relevant lederuddannelse – eller er villig til at tage en
  • har solid erfaring med specialpædagogik og kendskab til målgruppen
  • er teoretisk velfunderet og kan vejlede medarbejdernes faglige udvikling
  • har stærke samarbejdskompetencer – både fagligt og relationelt
  • har indsigt i lovgivning og praksis på det specialpædagogiske område
  • kan tænke strategisk og omsætte idéer til praksis
  • er en tydelig kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • er visionær og ambitiøs på både børns og voksnes vegne
  • har et godt organisatorisk overblik og arbejder struktureret og systematisk.

Personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du

  • kan sætte en tydelig retning og skabe et stærkt fællesskab
  • har stærke relationelle evner og kan samarbejde bredt
  • er empatisk, lyttende og inddragende
  • bevarer roen og håndterer krydspres professionelt
  • har en uhøjtidelig tilgang og en befordrende humor.

Om os

Tønder Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af undervisnings- og fritidstilbud og har mange eksterne samarbejdspartnere.

Vi har blandt andet et alment 10. klassestilbud på Campus Tønder og en afdeling i Abild, hvor skolens sekretariat også er placeret. Her finder du:

  • STEP-klasserne
  • Stu-tilbud
  • Voksenspecialundervisning
  • Tale-, høre- og synsområdet (inkl. hjælpemidler og undervisning)
  • Ung Tønder (SSP, ungdomsklubber, fritidsundervisning m.m.)

Ledelsesteamet består af seks ledere. I alt har vi ca. 120 medarbejdere, hvoraf 55 har Tønder Ungdomsskole som primær arbejdsplads.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Ansættelsesproces

Ansættelsesforløbet består af to samtalerunder.

Vi opfordrer dig til at tage en uforpligtende snak – enten over telefonen eller ved et besøg – med ungdomsskoleinspektøren, inden du sender din ansøgning. Fra uge 32 kan Jacob Michelsen kontaktes på tlf. 21 44 39 26 eller jacmi@toender.dk

Ansøgningsfrist er den 14. august, og vi holder ansættelsessamtaler i uge 34.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Tønder Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 2 July 2026

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Kontaktperson

Hanne Hübschmann

+45 74 92 83 221

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling