WorkWithUs
close-button

Vejdirektoratet – Skanderborg

Afdelingsleder for arealerhvervelse til statens vejprojekter

Horsens

Vil du lede et hold dygtige medarbejdere og har du mod på at arbejde med infrastrukturprojekter i hele landet? Så har vi måske jobbet til dig.

”Du har 33 dygtige, højt specialiserede medarbejdere, der arbejder med arealerhvervelse på større vejprojekter. De har forskellige baggrunde og kompetencer, så en af dine vigtigste opgaver bliver at udvikle det stærke samarbejde på tværs i afdelingen, så viden bliver delt i en travl hverdag,” fortæller områdechef Hanne Øster.

Som afdelingsleder vil du stå i spidsen for afdelingen Arealerhvervelse Større Anlæg, der forbereder arealerhvervelse ved ekspropriation til store anlægsprojekter og afklarer arkæologiske forundersøgelser. Afdelingen varetager desuden løbende dialog med lodsejere og er ansvarlig for køb og salg af fast ejendom og ejendomsadministration til alle projekter.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • personaleansvar for pt. 33 specialistprofiler, der varetager myndighedsbehandling og forbereder forretninger for Ekspropriationskommissionen, kontakt til lodsejere mv.
  • tæt samarbejde med projektledere i forbindelse med bemanding og ressourcesætning på de enkelte projekter
  • kontakt og mødeaktivitet med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • implementering af den overordnede strategi
  • en aktiv del af en velfungerende områdeledelse, som også omfatter afdelingen Arealerhvervelse Mindre anlæg og afdelingen Geodata
Du får arbejdssted i Skanderborg, hvor de fleste af medarbejderne arbejder til dagligt, mens en mindre del af medarbejderne arbejder på Vejdirektoratets kontor i Fløng (Hedehusene). Derfor vil du bl.a. skulle lede på distancen og må forvente en vis rejseaktivitet mellem lokationerne. Udover 33 medarbejdere er der 5-10 årsværk, som er in house konsulenter.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som landinspektør, jurist, ingeniør eller tilsvarende.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med praktisk myndighedsbehandling og ejendomsretlige forhold
  • har solide lederegenskaber og kan skabe gode rammevilkår for en specialiseret medarbejdergruppe, hvor den enkelte har et stort selvstændigt ansvar
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • er procesorienteret med et godt overblik og har fokus på at sikre leverancerne til aftalt kvalitet, økonomi og tid
  • er god til at samarbejde i en organisation med tværgående projektarbejde, hvorfor erfaring fra lignende matrix- og/eller projektorganisation vil være en fordel
Om os

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Vi er ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden. De bedste løsninger skaber vi i fællesskab.

Du bliver ansat i Areal og Geodata, som består af ca. 100 engagerede og dygtige medarbejdere. Du bliver en del af Afdelingen Arealerhvervelse Større Anlæg med 33 medarbejdere, der støtter hinanden med faglig sparring og udvikling. Medarbejderne er fordelt på kontorerne i Skanderborg og Fløng.

Områdets medarbejdere har en hjertelig og uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (AC-overenskomst.)

Du lønindplaceres som chefkonsulent med personaleansvar med en basisløn på 769.248 kr. årligt inkl. 18,07% i pension. Du kan se basisløn på side 31 i Statens Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der tilknyttet et fast funktionstillæg til stilling på 78.470 kr. inkl. pension årligt. Derudover er mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage, når det kan passe ind i opgaveløsningen.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 22, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Hanne Øster på mobil 61930653.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 16. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. august 2026.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, samt blive benyttet personligheds- og logikanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
195
Få flere jobtilbud
Array

Stensballeskolen

Lærervikar søges til Stensballeskolen

Horsens

Vi søger engagerede og fleksible lærervikar til Stensballeskolen.

Du kommer til at være på alle klassetrin fra 0.-9. årgang i tidsrummet mellem kl. 8-15 – og enkelte gange i SFO som pædagogmedhjælper til kl. 17.

Du bliver ansat som tilkaldevikar, så der er ingen garanteret timetal, men der er timer næsten hver dag.

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi er tilbage fra ferie den 3. august, og holder samtaler i slutningen af uge 32

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT og Digitalisering

Digitaliseringskonsulent

Horsens

Digitaliseringskonsulent - skab sammenhæng mellem forretning, IT og digitale løsninger

Vil du være med til at forme fremtidens digitale løsninger i Horsens Kommune?

Vi leder ikke efter en specialist i ét system. Vi leder efter en person, der kan hjælpe vores fagområder med at finde de rigtige digitale løsninger, udfordre behov, skabe overblik over mulighederne og sikre, at nye løsninger passer ind i kommunens samlede digitale landskab.

Du bliver en central sparringspartner, når kommunen skal anskaffe og implementere nye digitale løsninger, og du får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem forretning, teknologi og de beslutninger, der skal træffes undervejs.

Din rolle
Som digitaliseringskonsulent bliver du bindeled mellem fagområder, IT, indkøb, jura, leverandører og ledelse. Du hjælper med at forstå og omsætte behov, kvalificere løsningsmuligheder og skabe et solidt beslutningsgrundlag, når kommunen skal vælge og implementere nye digitale løsninger, så de skaber mest mulig værdi for borgere, medarbejdere og organisationen.

Din baggrund kan være forskellig, men vi forestiller os, at du særligt har styrker inden for ét af følgende områder – det kan også være en kombination:

Den tekniske profil
Du har blik for, hvordan systemer, integrationer og tekniske løsninger spiller sammen. Du kan skabe overblik over komplekse sammenhænge, stille de rigtige spørgsmål og bidrage til, at nye løsninger passer ind i det samlede IT-landskab, så de understøtter kommunens samlede arkitektur, mål og retning.

Den organisatoriske profil
Du har erfaring med tværgående samarbejde, governance eller forandringsledelse. Du er dygtig til at skabe relationer, facilitere dialog og omsætte strategiske beslutninger til praksis. Du kan skabe forståelse og opbakning på tværs af organisationen – også når nye arbejdsgange og fælles rammer skal forankres.

Uanset din baggrund er det vigtigste, at du kan skabe sammenhæng mellem forretning, teknologi og de beslutninger, der skal træffes undervejs.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • rådgive fagområder om digitale løsninger, IT-anskaffelser, behovsafdækning og kravspecificering
  • vurdere nye digitale løsninger med fokus på økonomi, arkitektur, integrationer og organisatorisk implementering
  • bidrage til udvikling og implementering af kommunens governancemodel for IT-anskaffelser
  • udvikle og implementere fælles processer og beslutningsgrundlag for anskaffelse og implementering af digitale løsninger
  • samarbejde tæt med kolleger indenfor indkøb, kontraktstyring, informationssikkerhed, infrastruktur og kommunens fagområder
  • udarbejde beslutningsoplæg, procesbeskrivelser, skabeloner og vejledninger
  • skabe overblik over kommunens samlede portefølje af digitale initiativer og kommende IT-anskaffelser

Hvem er du?
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du kan skabe struktur, drive processer fremad og omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger og brugbare løsninger.

Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring med digitalisering, IT-projekter, anskaffelse af digitale løsninger eller leverandørsamarbejde
  • har forståelse for samspillet mellem teknologi, organisation og forretning
  • kan skabe overblik og omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag
  • arbejder struktureret og skaber fremdrift i tværgående forløb
  • har organisatorisk forståelse og er god til at skabe relationer på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
  • kan facilitere møder, workshops og afklaringsprocesser
  • kommunikerer klart og tydeligt - både mundtligt og skriftligt
  • trives i en rolle, hvor du både rådgiver, koordinerer og driver opgaver i mål

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunale arbejdsgange, offentlig IT, projektledelse eller udbudsregler – men du behøver ikke være ekspert på alle områder.

Vi tilbyder
Hos os får du en stilling med stor berøringsflade og mulighed for at præge et vigtigt område i kommunen. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder for at skabe løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen.

Vi tilbyder blandt andet:
  • en central rolle i udviklingen af kommunens arbejde med digitalisering og IT-anskaffelser
  • mulighed for at være med til at udvikle fælles rammer og beslutningsprocesser for kommunens digitale løsninger og IT-anskaffelser
  • tæt samarbejde med dygtige kolleger og fagområder på tværs af organisationen
  • opgaver, der spænder fra strategiske overvejelser til konkrete implementeringer
  • stor grad af ansvar og mulighed for at sætte dit præg på opgaverne
  • fleksibilitet, tillid og gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdet

Om os
IT og Digitalisering har 52 medarbejdere fordelt mellem IT-infrastruktur, Digitalisering, Support, Informationssikkerhed og Stab.
Du bliver en del af staben og refererer til IT- og Digitaliseringschefen.
Vi arbejder tæt sammen med fagområderne og har fokus på at skabe fælles retning, tydelige processer og gode beslutningsgrundlag.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende kommunale overenskomster og efter kvalifikationer.
Ansættelse 1. oktober eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT- og Digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på 30522594 (send gerne SMS eller indtal besked)
Ansøgningsfrist: søndag d. 16. august 2026
Vi forventer at holde samtaler fredag d. 21. august 2026

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Enner Mark Fængsel

Lagermedarbejder til Enner Mark fængsel og arrest

Horsens

Vi søger en lagermedarbejder i Danmarks fængsler, fængsleskreds vest, som kunne tænke sig at være en del af en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende? Så læs mere her.



Om dig

  • Du er lageruddannet eller har god erfaring med lagerarbejde
  • Du er sikkerhedsbevidst
  • Er engageret og fleksibel som samarbejdspartner
  • Du er omstillingsparat, da der ofte opstår nye opgaver
  • Du er kreativ, positiv og har et godt humør
  • Du er åben overfor utraditionelle og alternative idéer
  • Du har kørekort og meget gerne truckcertifikat


Om jobbet

Din primære opgave er at Indgå i et teamwork med 5 øvrige medarbejdere og med lyst til en til tider travl hverdag.

Du skal være moden og robust, ikke bange for at tage fat, varetage daglig kørsel på/i div. materiel bl.a. truck & holder med ladvogn. Du skal være fleksibel ift. at bestride de forskellige arbejdsstationer samt have ordenssans og være med til at sørge for almindelig oprydning samt holde orden på arbejdspladsen.

  • Du skal være klar på de forskelligartede samt mangeartede opgaver og daglige ruti-ner vi har her på lageret.
  • Modtage og afsende varer, herunder visitering og scanning af disse
  • Intern transport af varer til bl.a. værksteder og købmand
  • Opfyldning, depotbestillinger m.m.
  • Ærindekørsel til bibliotek, sygehus m.fl.
  • Håndtering og visitation af indsattes effekter
Lageret indeholder alle de varer der behøves i driften af fængslet, bl.a. rengørings, kontor samt køkkenartikler mm.

Udover lagerfunktionerne har vi et depot, hvor vi modtager og behandler/visiterer indsattes tøj og effekter et område som kræver stor omhyggelighed, opmærksomhed og evnen til at have flere bolde i luften da der også er en del ad hoc-opgaver.



Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til arbejdspladsen og din funktion.
  • En spændende hverdag med udfordringer og forandring
  • En arbejdsplads hvor alle faggrupper arbejder med et fælles mål


Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker at i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem staten og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område og organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F)

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samta-len giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Du vil referere til Enhedsledelsen for Beskæftigelsen

Stillingen forventes besat 1. okt. 2026



Om os

Enner Mark Fængsel og arrest er en del af Danmarks fængsler under fængselskreds vest. Det er et lukket fængsel beliggende 10 km vest for Horsens med plads til +236 indsatte. Fængslet er et af Danmarks mest moderne og bedst sikrede fængsler, det består bl.a. af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, afsnit for banderelaterede indsatte, et særligt sikret afsnit, et isolationsafsnit. Fængslet har omkring 280 medarbejdere.



Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 10. august 2026.

Vi forventer at indkalde til samtale i uge 33 eller 34.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Morten Rye Larsen på tlf.32893278 eller Uniform/lager ansvarlig Dorthe Østergaard Nielsen



Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Miljø

AFDELINGSLEDER TIL NATUR, MILJØ OG KLIMA

Horsens

Jord, Industrimiljø og Landbrug

Er du en dygtig og nærværende personaleleder, der vil stå i spidsen for vores miljøafdeling med høj faglighed og 14 engagerede medarbejdere? Trives du med både personaleledelse og faglig sparring, samt at være i spidsen for udviklingsprojekter og at bidrage i opgaveløsningen. Så er stillingen som afdelingsleder i vores nye Miljøafdeling måske noget for dig.

Om os
Natur, Miljø og Klima er organiseret i tre fagområder under en fælles afdelingschef. Den nye afdelingsleder får ansvaret for Miljøafdelingen, der omfatter de tre teams Jord, Industrimiljø og Landbrug.

For de tre teams er kerneopgaven at møde borgere og virksomheder med vejledning og myndighedsbehandling indenfor vores fagområder. Desuden bidrager vi til at sikre helheden i de planer, ansøgninger og dialoger, som vi samarbejder med andre afdelinger om at levere til vores borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Vi arbejder teambaseret og tilrettelægger opgaverne indenfor de aftalte rammer.

Der er et godt socialt og fagligt fællesskab i afdelingen med fokus på humor, samarbejde og trivsel. Samtidig er afdelingen nyetableret, og den kommende afdelingsleder får en vigtig rolle i at understøtte relationerne i den nye afdeling samtidig med at den stærke faglighed i de tre teams bevares.

Den nye afdelingsleder indgår i et ledelsesteam med 2 afdelingsledere og afdelingschefen, som har det overordnede ansvar og ledelsen af Natur, Miljø og Klima. De to afdelingsleder-kollegaer har ansvaret for hhv. Vand og Natur, og Grøn Trepart, Klima og Friluft.

Jobbet
Afdelingslederen har den fulde personaleledelse af 14 medarbejdere og skal sikre gode rammer for opgaveløsningen gennem faglig sparring, prioritering og ledelsesmæssig retning. Vi søger en tilstedeværende leder, som trives tæt på både medarbejdere og opgaver. Samtidig forventer vi, at afdelingslederen bidrager aktivt til opgaveløsningen inden for afdelingens fagområder, og erfaring med jord- og/eller industrimiljøområdet vil derfor være en fordel.

Da væksten i kommunen ser ud til at fortsætte, er det vigtigt at afdelingslederen i samarbejde med medarbejderne løbende arbejder med udvikling af arbejdsprocesserne, så opgaveløsningen og sagsbehandlingen optimeres. Flair for IT og arbejde med skabeloner, procedurer/praksis vil være en fordel.

Et vigtigt mål er at understøtte miljøarbejdet overfor virksomheder og landbrug, hvor der er brug for en miljøgodkendelse, et miljøtilsyn eller anden myndighedsbehandling, der knytter sig til deres ønsker og aktivitet i det omgivende miljø.

Du skal kunne skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og sikre, at afdelingens faglighed bidrager konstruktivt til fælles løsninger i projekter og myndighedssager.

Afdelingslederen skal sammen med afdelingschefen sikre sammenhæng og helhed i opgaveløsningen og udnyttelse af ressourcerne.

Det er vigtigt, at den nye afdelingsleder bidrager aktivt til det tværgående samarbejde i hele organisationen.

Afdelingslederen skal understøtte afdelingschefen i servicering af det politiske niveau, pressehåndtering m.v.

Om dig
Vi forventer, at du har ledelsesmæssig erfaring eller et ledertalent med relevant uddannelse, der matcher afdelingens kerneopgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med en del af de myndighedsopgaver som afdelingen løser. Den konkrete opgaveportefølje kan tilpasses afhængig af dine kompetencer og afdelingens behov. Desuden vil vi vægte, at du har erfaring fra en politisk ledet organisation.

Du skal være optaget af det personlige lederskab og god til at motivere, sætte mål og i det hele taget lede tæt på. Samtidig er du systematisk og god til at udvikle og forankre gode og effektive processer. I den sammenhæng falder det dig også naturligt at etablere opfølgning på opgaveløsningen og bruge den konstruktivt. Du har en inddragende lederstil og trives med at lede erfarne og selvstændige medarbejdere. Du formår at skabe retning og sammenhæng uden at detailstyre og du understøtter, at medarbejdernes faglighed bringes bedst muligt i spil.

Desuden kan du etablere og opretholde en god relation til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Som afdelingsleder får du et spændende job i en vækstkommune, hvor der er fokus på dit ansvarsområde. Du refererer til afdelingschefen for Natur, Miljø og Klima og bliver en del af Teknik og Miljøs ledergruppe, hvor der er gode muligheder for sparring og støtte. Desuden vil du have mulighed for at udvikle dine lederkompetencer med supplerende kurser.

Du bliver sammen med fem chefer og syv afdelingsledere en del af den samlede ledergruppe i Teknik og Miljø. Vi sidder som en del af Teknik og Miljø på Rådhuset på Chr M Østergaards Vej.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling, og tiltrædelse forventes til 1. november 2026.

Der er ansøgningsfrist den 20. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 25 og 26 august 2026 og eventuel en 2. samtale efterfølgende. Ved en eventuel 2. samtale vil udvalgte kandidater modtage en personlighedstest, der bliver fulgt op på sammen med en ansvarlig HR konsulent. Desuden skal der i forbindelse med 2. samtale løses en case.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef
Flemming Larsen på tlf. 7629 2514.

Horsens Kommune ligger smukt med Horsens Fjord mod øst og det bakkede søhøjland mod vest. Kommunen er én af landets hurtigst voksende kommuner. Som en del af denne udvikling, sker der massive investeringer i infrastruktur og der er politisk fokus på byfortætning og flere udstykninger i kommunen. Samtidig er det et ønske, at kommunen fortsat fokuserer på naturen og udvikler sig bæredygtigt.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Intern Service fællesopgaver

Horsens Kommune søger en husassistent

Horsens

Vi søger en husassistent til at hjælpe med overordnet servicering på Horsens Rådhus.

Dine opgaver:
Overordnet ansvar for vores tekøkkener.
Rengøring og servicering af kaffemaskiner.
Løbende ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du er serviceminded, fleksibel og smilende. Du skal have evnen til at strukturere arbejdsopgaver effektivt, kunne arbejde selvstændigt og er proaktiv i opgavehåndtering.

Din afdeling:
Du vil blive en del af Intern Service, som er en afdeling med 31 medarbejdere. Intern Service dækker over rådhusbetjente, teknisk servicemedarbejdere, husassistenter og kantinemedarbejdere.

Fælles for opgaverne i Intern Service er, at vi servicerer, og vi hjælper til, hvor der er
brug for det. Vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi arbejder målrettet på at yde god
service og sikre god kvalitet, men har også et stort fokus på at være gode kolleger for
hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.
Der er tale om 1 stilling på 14 timer.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist er onsdag den 31. juli 2026.
Vi forventer at afholde samtalerne i uge 33.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Joanna Beck, der er afdelingsleder for
Intern Service, på tlf. 21 39 91 13

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Stærk sundhedsadministrativ profil søges til spændende barselsvikariat i afdelingen for Kirurgi, Regionshospitalet Horsens

Horsens

Vil du være en del af en velfungerende kirurgisk afdeling, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd? Trives du i en varieret hverdag med både patientkontakt og administrative opgaver? Så har vi et spændende barselsvikariat til dig.

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, prioriterer trivsel og har en uformel omgangstone med plads til både faglig sparring og humor.

🔹 Om stillingen

Vi tilbyder et barselsvikariat på ca. 1 år med opstart 1. oktober 2026 eller efter aftale. Det er en fuldtidsstilling, som er  forankret i sengeafdelingens team, hvor du bliver en del af et mindre team på tre medarbejdere.

Du indgår dog samtidig i et større sekretariat med i alt 17 lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer, hvor vi i et fælles rul løser de øvrige sekretariatsopgaver.  Vi arbejder fleksibelt og hjælper hinanden på tværs.

🔹 Dine opgaver

Du får en central rolle i at sikre gode og sammenhængende patientforløb. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Skrankefunktion og personlig kontakt med patienter og pårørende
  • Journalskrivning og dokumentation
  • Booking og planlægning af patientforløb
  • Registrering, herunder cancerregistrering
  • Korrespondance og udarbejdelse af terminalerklæringer
  • Telefonbetjening og koordinering
  • Transportbestilling
  • Opfølgning og kvalitetssikring af data

🔹 Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær (krav)
  • Er serviceminded, fagligt stærk og mødestabil
  • Har erfaring med EPJ – gerne Midt EPJ
  • Trives i en travl hverdag og bevarer overblikket
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Bidrager aktivt til samarbejde og et godt arbejdsmiljø

🔹 Det tilbyder vi

Hos os får du et meningsfuldt og alsidigt arbejde i en afdeling med høj faglighed og stærkt samarbejde på tværs af faggrupper.

Vi tilbyder:

  • Et engageret og erfarent kollegafællesskab
  • En uformel tone og fladt hierarki
  • Grundig introduktion
  • Gode mulighed for hjemmearbejde, når du er kommet godt ind i opgaverne

🔹 Om Afdelingen for Kirurgi

Afdelingen for Kirurgi er en del af et akuthospital og består af Kirurgisk Sengeafsnit 1 og 2, Kirurgisk Klinik samt Endoskopisk Afsnit.

Vi udfører årligt ca. 14.000 skopier og varetager udredning og behandling af sygdomme inden for det gastro-enterologiske område, med undtagelse af rectum- og mammakirurgi. Vores særlige fokusområder er laparoskopisk kirurgi – herunder colon-, galde- og herniekirurgi. Herudover er vi netop ved at indføre robot-kirurgi i afdelingen. 

Afdelingen beskæftiger omkring 100 medarbejdere, heraf 17 sekretærer inklusive vores leder.

🔹 Praktisk information

  • Arbejdstid ligger i tidsrummet 7.30–15.30
  • Lørdagsvagt hver 6. uge (9–14, mulighed for hjemmearbejde) og fri fredag i ugen efter.

🔹 Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfrist: 16.8.26
Samtaler: 19.8.26

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Sundhedsadministrativ leder Britt Sylvester Andersson (ferie uge 30-32)
Tlf. 78 42 62 36

Eller lægesekretærerne:
Ditte B. Jensen / Linette Hjøllund Aagaard
Tlf. 78 42 62 68

 Vi glæder os til at høre fra dig!


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svane Pleje Horsens

Svane Pleje Horsens søger social- og sundhedsassistent i dagvagt til vores udekørende team

Horsens

Drømmer du om en hverdag som udekørende social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær og har du lyst til at være en del af selvorganiserede teams, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Så søger vi måske dig.

Svane Pleje søger lige nu en social- og sundhedsassistent i dagvagt til vores afdeling i Horsens.

Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og yde den bedste pleje og omsorg til vores borgere. Vi tilbyder en fast stilling på 34 timer om ugen i vores team af dagvagter med faste vagter hver tredje weekend.

Som social- og sundhedsassistent i dagvagt varetager du primært opgaver efter sundhedsloven og hjælp til vores borgere i eget hjem.

Hos Svane Pleje arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor stort fokus på udvikling af interne arbejdsgange og at gøre tid og plads til det kollegiale samarbejde. Deltagelse i teams og planlagt tid til sparring er derfor en af de aktiviteter i hverdagen, som vi ønsker alle tager del af og ansvar for – og du vil herigennem kunne præge teamet med dine initiativer.

Arbejdsopgaverne er primært:

• Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver.

• Opgaver efter sundhedsloven.

• Praktisk hjælp og personlig pleje, der støtter borgeren i at bevare deres værdighed og skaber livsglæde.

• Observation af borgerne med henblik på tidlig opsporing af sygdom med henblik på at melde det ind til vores samarbejdspartnere i den pågældende kommune.

• Samarbejde med borgere, kollegaer og kommunale samarbejdspartner.

• Koordinator og planlægnings funktioner.

• Dokumentation i omsorgssystemet KMD-Nexus

Vil du med på holdet?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel.

Vi forestiller os derudover, at:

• du har et kæmpe omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker

• du er i stand til at arbejde selvstændigt

• du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværprofessionelt

• du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik

• du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd

Vi tilbyder:

• en fast stilling på 34 timer

• et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer

• stor frihed under ansvar

• et arbejdsmiljø, hvor faglighed anerkendes og tid sættes af til kollegial sparring

• synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Horsens, hvor der på adressen er mulighed for at låne en af vores firmabiler, som står til rådighed.

Du bliver en del af et team af assistenter, hjælpere og afløsere i overlap med dag- og nattevagterne. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Jensen på telefon 7044 4846 ml. kl. 8.00-14.00 eller på e-mailadressen; gkj@svanepleje.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejehjemmet Søndergården

Sygeplejerske til Søndergården Plejehjem fra 1. september 2026

Horsens

Barselsvikariat – evt. mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Ønsker du en arbejdshverdag, hvor du kan planlægge og udføre sygepleje til vores beboere, så de får de bedste muligheder for at have en god hverdag med masser af livskvalitet?
Ønsker du at være med til at kompetenceudvikle Søndergården sammen med dine kollegaer i alle faggrupper?
Så kigger du det helt rigtige sted.

Din arbejdstid vil være i dagstid på hverdage. Helligdagsarbejde kan forekomme, men du har fri alle weekender.
Stillingen tænkes at være mellem 30-37 timer gennemsnitligt i ugen, ud fra dine ønsker. Stillingen ønskes besat pr. 1 september eller tidligere.

Vi ønsker at du har:
  • Flair og interesse for planlægning og udførelse af sygepleje.
  • Lyst til sygepleje og plejeopgaver for at kunne sikre høj faglig kvalitet.
  • Lyst til at lære fra dig, og være med til at oplære dine kollegaer fra øvrige faggrupper. Herunder tage ansvar ind i kompetenceudvikling tværfagligt.
  • Lyst til at bidrage til det gode arbejds- og uddannelsesmiljø.
  • Overblik og kan holde hovedet koldt, også i pressede situationer.
  • Mod til at spørge dine kollegaer og ledelse om hjælp, så du ikke skal stå alene når det er svært.
  • Kan tage initiativ, er imødekommende og behagelig at omgås.
  • Lyst til det gode samarbejde med beboere, pårørende og kollegaer.
  • Er loyal over for beslutninger.
  • Det vil være en fordel at have kendskab til Nexus-dokumentationssystem, men ikke en nødvendighed, såfremt du er indstillet på at lære det.
Du vil få:
  • Gode kollegaer i flere faggrupper, herunder en sygeplejerske med bred erfaring i vores område.
  • Grundig oplæring og intro til området.
  • God, tydelig og tillidsfuld ledelse.
  • Engagerede og kompetente kollegaer.
  • Et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder.
  • En hverdag hvor vores værdier – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT og HELHED skaber hverdagen for en god arbejdsplads, og et dejligt sted at bo og besøge.
  • En arbejdsplads hvor vi altid har for øje at have et godt fællesskab og en kultur, hvor vi spiller hinanden gode.

En del af flokken:
Som ansat i Horsens Kommune bliver du en del af et stort fællesskab, hvor sundhed og trivsel er vigtig.
Her er fitnessrum på rådhuset, hvor du kan få intro til maskinerne. Du kan få behandling og træning til arbejdsrelaterede problematikker af vores fysioterapeuter. Der kan tilbydes hjælp til ergonomisk indretning af arbejdspladsstationer, rådgivning, foredrag og pop-op træning på arbejdspladsen.
Både vores fysioterapeuter og træningsfaciliteter er et gratis personalegode for ansatte i Horsens Kommune.
Yderligere har vi personale-foreningen og feriefonden, hvor du kan få mange gode tilbud i løbet af året.

På Søndergården bor 27 beboere i en fantastisk beliggenhed midt i Brædstrup by. Søndergården er et somatisk plejehjem og har ingen aflastning eller skærmede pladser, hvilket giver os gode muligheder for beboernærvær, da vi lærer vores beboere og pårørende godt at kende.
Vi har ca. 22 faste medarbejdere og 10 afløsere, fordelt på forskellige faggrupper. Vores fælles kerneopgave er at skabe den bedste hverdag for vores beboere.
Vi har løbende SSH- og SSA-elever, frivillige og pårørende, som vi i hverdagen arbejder tæt sammen med, og ser som en del af vores team.

Er du uddannet klinisk vejleder, vil der også være mulighed for at få sygeplejerskestuderende.

Vi laver ikke beboeropgaver, vi skaber en hverdag sammen med vores beboere, båret af omsorg og faglighed.

Fremtidens frisættelse på Søndergården.
Horsens Kommune er den første kommune i landet til – i et pilotprojekt – at frisætte to plejehjem. Det gør vi, fordi vi vil frigive tid til nærvær med beboerne, og fordi vi vil skabe det bedst mulige miljø at leve og arbejde i. Frisætningen skal give de to plejehjem handlerum til at igangsætte indsatser, der afspejler de behov, der er lokalt på det specifikke plejehjem.
For Søndergården betyder det, at vi får lov til at skabe vores eget.

Her vil du kunne bidrage med nytænkning og idéer til vores fælles frisatte fremtid.

Du kan læse mere om den politiske beslutning her: https://dagsordener.horsens.dk/vis?id=54019b54-b296-4c19-abcb-df4f3058b847&punktid=da0f7edd-4e3d-43c4-9caf-a2ad149680c4

Vigtige datoer:
21.08.2026 Ansøgningsfrist
24 + 25 august 2026 Afholder vi samtaler

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du kan få yderligere oplysninger om Søndergården på Kommunens Hjemmeside, eller ved at ringe til plejehjemsleder Pernille Anna Knudsen på tlf.nr.: 29628004 - dog afholder Pernille ferie i ugerne 30-31-32.

Du er ligeledes velkommen til at komme forbi og se stedet, så giver vi gerne en kop kaffe og en rundtur.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SelectusPlus ApS

⚡ Elektriker søges til Horsens og omegn – Firmabil, frihed under ansvar og spændende serviceopgaver

Horsens

Er du uddannet elektriker, eller er du nyuddannet og klar til at udvikle dig? Trives du med en varieret hverdag, hvor du får ansvar, frihed og gode kollegaer? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Vi søger en elektriker til en veletableret virksomhed i Horsens og omegn, hvor du bliver en del af et stærkt tværfagligt team. Her er samarbejde, kvalitet og ordentlighed i fokus, og du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag.

Om jobbet

  • Service- og installationsopgaver
  • Fejlfinding og vedligeholdelse
  • Om- og tilbygninger
  • El-opgaver hos private, erhverv og industrikunder
  • Energioptimering og installation af ladestandere
  • Deltagelse i vagtordning

Du får mulighed for både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af flere fagområder.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet elektriker (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har en god teknisk forståelse og kan lide fejlfinding
  • Er serviceminded og trives med kundekontakt
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • Firmabil
  • Fast fuldtidsstilling
  • Frihed under ansvar
  • Varierede opgaver hos både private, erhverv og industri
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Et stærkt team med en uformel omgangstone

Hvis du søger en arbejdsplads, hvor du bliver værdsat, får ansvar og har mulighed for at udvikle dig fagligt, så er det måske dig, vi leder efter.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning via linket — vi glæder os til at høre fra dig!

Annoncen er oprettet af HåndværkerPLUS+ på vegne af virksomheden.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

SERVISYD ApS

Servicemedarbejdere søges til Horsens

Horsens

Bliv en del af Team Servisyd hvor vi leverer varen!

ServiSyd ApS er en rengørings- og servicevirksomhed med Facility løsninger, hvor vi skræddersyer og tilpasser vores løsninger til vores kunders ønsker og behov.

Vi har meget erfaring og ekspertise i bagagen, som kommer vores kunder og samarbejdspartnere til gode hver dag.

Ønsker du at være med i vores team hvor du kan gøre en forskel for vores virksomhed, kunder og medarbejdere og ikke mindst for dig selv? Så synes vi du skal læse videre.

Som vores nye servicemedarbejder ser vi gerne, at du er:

  • Omhyggelig og detaljeorienteret, når det kommer til at levere

  • Meget serviceminded og imødekommende over for både kolleger og kunden.

  • Erfaren. men erfaring er ikke et krav, blot en fordel.

  • Dansk talende

Vi tilbyder et job med:

  • God oplæring – tæt kontakt til nærmeste leder/chef.

  • Velordnede arbejdsforhold.

  • Et godt team-hvor vores trivsel er i høj fokus og hvor vi hjælper hinanden.

·        Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomsten

Vi har brug for to servicemedarbejdere hos en af vores kunder i Horsens med opstart den 3. august 2026.

Arbejdstiden er mandag-fredag fra kl. 18:00-20:30

Stillingerne er faste.

Vi glæder os til at høre fra dig,

Har du ikke hørt fra os er stillingerne besat til anden side.

Rengøring & Facility Løsninger

Vi leverer varen hver gang

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Afdelingsleder for arealerhvervelse til statens vejprojekter

Vil du lede et hold dygtige medarbejdere og har du mod på at arbejde med infrastrukturprojekter i hele landet? Så har vi måske jobbet til dig.

”Du har 33 dygtige, højt specialiserede medarbejdere, der arbejder med arealerhvervelse på større vejprojekter. De har forskellige baggrunde og kompetencer, så en af dine vigtigste opgaver bliver at udvikle det stærke samarbejde på tværs i afdelingen, så viden bliver delt i en travl hverdag,” fortæller områdechef Hanne Øster.

Som afdelingsleder vil du stå i spidsen for afdelingen Arealerhvervelse Større Anlæg, der forbereder arealerhvervelse ved ekspropriation til store anlægsprojekter og afklarer arkæologiske forundersøgelser. Afdelingen varetager desuden løbende dialog med lodsejere og er ansvarlig for køb og salg af fast ejendom og ejendomsadministration til alle projekter.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • personaleansvar for pt. 33 specialistprofiler, der varetager myndighedsbehandling og forbereder forretninger for Ekspropriationskommissionen, kontakt til lodsejere mv.
  • tæt samarbejde med projektledere i forbindelse med bemanding og ressourcesætning på de enkelte projekter
  • kontakt og mødeaktivitet med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • implementering af den overordnede strategi
  • en aktiv del af en velfungerende områdeledelse, som også omfatter afdelingen Arealerhvervelse Mindre anlæg og afdelingen Geodata
Du får arbejdssted i Skanderborg, hvor de fleste af medarbejderne arbejder til dagligt, mens en mindre del af medarbejderne arbejder på Vejdirektoratets kontor i Fløng (Hedehusene). Derfor vil du bl.a. skulle lede på distancen og må forvente en vis rejseaktivitet mellem lokationerne. Udover 33 medarbejdere er der 5-10 årsværk, som er in house konsulenter.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som landinspektør, jurist, ingeniør eller tilsvarende.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med praktisk myndighedsbehandling og ejendomsretlige forhold
  • har solide lederegenskaber og kan skabe gode rammevilkår for en specialiseret medarbejdergruppe, hvor den enkelte har et stort selvstændigt ansvar
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • er procesorienteret med et godt overblik og har fokus på at sikre leverancerne til aftalt kvalitet, økonomi og tid
  • er god til at samarbejde i en organisation med tværgående projektarbejde, hvorfor erfaring fra lignende matrix- og/eller projektorganisation vil være en fordel
Om os

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Vi er ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden. De bedste løsninger skaber vi i fællesskab.

Du bliver ansat i Areal og Geodata, som består af ca. 100 engagerede og dygtige medarbejdere. Du bliver en del af Afdelingen Arealerhvervelse Større Anlæg med 33 medarbejdere, der støtter hinanden med faglig sparring og udvikling. Medarbejderne er fordelt på kontorerne i Skanderborg og Fløng.

Områdets medarbejdere har en hjertelig og uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (AC-overenskomst.)

Du lønindplaceres som chefkonsulent med personaleansvar med en basisløn på 769.248 kr. årligt inkl. 18,07% i pension. Du kan se basisløn på side 31 i Statens Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der tilknyttet et fast funktionstillæg til stilling på 78.470 kr. inkl. pension årligt. Derudover er mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage, når det kan passe ind i opgaveløsningen.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 22, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Hanne Øster på mobil 61930653.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 16. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. august 2026.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver, samt blive benyttet personligheds- og logikanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Vejdirektoratet – Skanderborg

Thomas Helsteds Vej 8660

Vigtige datoer

Indrykket: 6 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Hanne Øster

hkoe@vd.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling