WorkWithUs
close-button

Glostrup Hospital

Afdelingslæge til Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling

København

Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet søger en afdelingslæge.

Er du en dynamisk, ressourcestærk og handlekraftig anæstesiolog med ambition om at mestre både anæstesi til avanceret kirurgi og intensiv behandling af akutte, svære tilstande som hovedtraumer, hjerneblødninger, rygmarvsskader og højt specialiserede neurologiske sygdomme?

Er du samtidig en reflekteret læge og stærk kommunikator, der formår at møde patienter og pårørende med nærvær og overblik i nogle af deres mest kritiske livssituationer?

Og er du en samarbejdsorienteret kollega, der kan – og vil – bringe det bedste frem i dine samarbejdspartnere, både internt og eksternt, også når tempoet er højt og presset stort?

Kan du genkende dig selv i dette, er du måske den afdelingslæge, vi søger.

I et sundhedsvæsen i konstant forandring, og under stigende pres, vægter vi ikke kun stærke faglige kompetencer, men også din evne til at indgå som en aktiv holdspiller. Vi lægger vægt på, at du har en helhedsforståelse for organisationen, og at du bidrager til at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab – for vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi løfter i fællesskab.



Om Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling

Afdelingen er beliggende i nye lyse lokaler i Nordfløjen på Rigshospitalet, og huser: Neurointensivafsnittet; som er nordens største med 16 senge. Afdelingen modtager og behandler alle intensiv og operationskrævende neurokirurgiske patienter (SAH, TBI, SDH) i Østdanmark, samt alle højt rygmarvsskadede patienter og et udvalg af højt specialiserede neurologiske tilstande (f.eks. Guillian Barré, myasteni, status epilepticus samt en del diagnostiske ”nødder”).

Neuroanæstesiafsnittet; der yder lægefaglig anæstesi- og operationsassistance på 5 operationsstuer og 2 neurointerventionsstuer, herunder ca. 300 børneanæstesier om året. Særligt området vedrørende intraoperativ MR-skanning er under udvikling. Der ydes anæstesi til et voksende antal neuroradiologiske interventioner (p.t. ca. 700/år) og MR-scanninger (p.t. ca. 700/år, fortrinsvis børn) med anæstesideltagelse. Vores opvågningsafsnit med 10 pladser varetager omkring 4000 opvågningsforløb/år.



Afdelingen er præget af en høj faglighed med en række dygtige og fagligt ambitiøse læger, og leverer neuroanæstesiologisk og neurointensiv behandling på højeste internationale niveau, samt har en høj almen intensiv faglighed. Afdelingen er desuden dybt involveret i udvikling af organdonationsområdet.

Afdelingen har været igennem en rivende udvikling, og vi er stolte over at have en veletableret forskningsgruppe med én professor og fire lektorer, et internationalt akkrediteret fellowship, samt et innovationslaboratorium med sigte på teknologisk og organisatorisk innovation, der driver forbedringer i både patientbehandling og arbejdsmiljø.

Derudover har vi løbende speciallæger på SSAI-uddannelserne i intensivbehandling samt Perioperative Medicine and Management (POMM). Alle læger i afdelingen har mulighed for at varetage ansvarsområder og bidrage til den faglige og organisatoriske udvikling.

Afdelingen er præget af en ambitiøs og god stemning, gode relationer til vores samarbejdspartnere: neurokirurger, neurologer, rygkirurger og interventionsradiologer og et tæt og godt samarbejde faggrupperne imellem.





Om stillingen:

Arbejdet vil i dagtid være fordelt mellem operationsgang og intensiv afsnit. Som afdelingslæge vil du indgå i et team af ca. 22 speciallæger der dækker bagvagtsfunktionen (dobbelt dækket) i vagterne. Du vil derudover få mulighed for at varetage egne kompetenceområder og videreuddanne dig, bla. gennem fellowship uddannelsen.

Ansættelsen er placeret i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet med tjeneste på Blegdamsvej.

Ansættelse forventet pr. 1/12 eller efter aftale.

Ansøgning

En motiveret ansøgning, gerne struktureret efter dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller stiles til:

Cheflæge Niels Risør Hammer, hvor yderligere oplysninger også kan fås.

Tlf. 35451490 / Niels.risoer.hammer@regionh.dk



Ansøgningsfrist Mandag 10. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

DANMARKS RADIO DR-Byen

Studentermedhjælp til DRs Nodearkiv

København

DRs Nodearkiv søger en studentermedhjælp til at assistere nodeskrivere og nodearkivarer pr. 1. september 2026 12 timer ugentligt.

Nodearkivet betjener alle DRs Kor & Orkestre med nodemateriale og har derfor konstant mange og meget forskelligartede opgaver i gang på samme tid.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte praktisk forberedelse og returnering af arkivmateriale, kopiering, scanning samt andre forefaldende opgaver.

Dine opgaver vil blive anvist og prioriteret af nodeskrivere og nodearkivarer, da vi ofte arbejder under stort tidspres og er afhængige af hurtig og glidende ekspedition. Visse opgaver vil dog have længere tid til rådighed og her prioriterer du selvfølgelig selv din rækkefølge. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt med opgaverne og at du er forberedt på, at der vil forekomme en del rutineprægede opgaver.

Vi vil sammen udarbejde et vagtskema med faste arbejdstider i kontortiden 09-16, men visse opgaver vil også kunne placeres udenfor dette tidsrum.

Stillingsmæssige forudsætninger
  • Musikalsk baggrund:
    • Kan læse noder på et forståelsesniveau (ikke nødvendigvis bladsang)
    • Har kendskab til orkesterinstrumenter og klassiske komponister
  • Er IT-vant og indstillet på at lære nye administrationsprogrammer
  • Har sans for systematik
Derudover er det en fordel (men ikke et krav) hvis du har kendskab til:

  • Adobe Acrobat
  • Adobe PhotoShop
Fordele Jobbet har stor fleksibilitet og er især studierelevant for studerende på musikvidenskab/musikkonservatoriet, men evt. også for humanistiske/kulturorienterede uddannelser. Du bliver en del af en lille gruppe arkivarer og nodeskrivere, og får mulighed for at arbejde i Danmarks største medieorganisation, der er direkte knyttet til DRs Kor & Orkestre.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Stine Reffelt, sref@dr.dk

DR ønsker at afspejle samfundet.
Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på 'Søg stillingen' i højre side

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk leder til Fritidscenter Ydre Valby

København

Vil du udvikle pædagogisk kvalitet i et område præget af diversitet og stærke fællesskaber?
Brænder du for faglig ledelse, og motiveres du af at udvikle kvalitet gennem dialog, refleksion og samarbejde?
Har du lyst til et ledelsesfællesskab, hvor sparring, tillid og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen?

Hvis svaret er ja, så er stillingen som pædagogisk leder i Fritidscenter Ydre Valby en reel mulighed for at gøre en forskel – for børn, forældre og medarbejdere i Valby.

Om Fritidscenter Ydre Valby
Ydre Valby er et mangfoldigt område, hvor børn og unge kommer med vidt forskellige baggrunde, erfaringer og ressourcer. I Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, som også omfatter Fritidscenter Indre Valby, arbejder vi målrettet med at skabe chancelighed og stærke fællesskaber for alle børn og unge. Fritidscenter Ydre Valby er organiseret i to afdelinger. Du bliver leder for Afdeling A, som består af tre klubber for børn og unge i alderen 10-14 år. Din lederkollega leder Afdeling B, som består af én klub for 10-14-årige og et ungeværk for unge i alderen 14-18 år. Tilsammen er vi ca. 50 medarbejdere fordelt på de fem klubtilbud. Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave tæller samlet ca. 120 medarbejdere fordelt på 13 klubtilbud.

Ledelsesopgaven
Du indgår i en duoledelse med en erfaren pædagogisk leder. I deler ansvaret for fritidscentrets samlede udvikling og sparrer om drift, personaleledelse og faglig udvikling – og I dækker hinanden ved ferie og fravær. Det er en vedvarende opgave at videreudvikle den pædagogiske kvalitet gennem KIDS Klub, som vi har besluttet er vores fælles metode til at styrke praksis. Alle medarbejdere bidrager med observationer og refleksioner, og din opgave bliver at skabe retning og udvikle stærke praksisfællesskaber på tværs af klubberne. Du understøtter de tre pædagoger med ledelsesfunktion i Afdeling A gennem faste 1:1-samtaler og har selv ugentlig sparring med klyngelederen. Du har base på Klub Lykkebo på Vigerslev Allé 179, men kan arbejde mobilt på tværs af klyngens klubber.

Ledelseskulturen
Hos os er ledelse ikke noget, man udøver alene. Klyngelederne arbejder selv i duoledelse og har et tæt samarbejde om hele Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs Enghave – det er den model vi tror på, og den går igen på alle ledelsesniveauer. I praksis betyder det faste ledermøder, løbende sparring på tværs af fritidscentrene og en kultur, hvor det er naturligt at række ud – både når noget er svært, og når noget lykkes. Vi tager ledelse alvorligt som fag, og vi investerer i hinandens udvikling.

Du bliver ikke leder alene
Du får en grundig introduktion til organisationen, lederrollen og vores arbejdsformer. Du træder ind i en erfaren duoledelse fra dag ét og bliver samtidig en del af Københavns Kommunes introduktionsforløb for nye ledere, som giver dig faglig sparring og netværk på tværs af kommunen.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Men vi forventer, at du er nysgerrig, tager ansvar og er åben for at lære. Til gengæld sørger vi for, at du ikke står alene.

Du vil trives hos os, hvis du

  • brænder for faglig ledelse og udvikling af pædagogisk kvalitet
  • motiveres af at arbejde med diversitet og chancelighed i praksis
  • motiveres af at udvikle medarbejdere og andre ledere
  • arbejder systematisk og ser værdi i refleksion og faglig udvikling
  • kan skabe følgeskab gennem dialog, tydelighed og tillid
  • trives med at være til stede og synlig i de klubber, du leder
  • trives i et tæt ledelsesfællesskab, hvor man både lærer fra sig og bliver klogere af andre
Hos os får du

  • et engageret fritidscenter med fagligt stærke medarbejdere og et stærkt kollegialt fællesskab
  • et tæt ledelsesfællesskab med høj grad af sparring og fælles ansvar
  • kompetente pædagoger med ledelsesfunktion som nære samarbejdspartnere
  • et velfungerende samarbejde med medarbejderrepræsentanter og en engageret forældrebestyrelse
  • gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og kvalitet
Det forventer vi af dig
Du er uddannet pædagog eller har en sammenlignelig uddannelse. Du har en lederuddannelse – fx diplom i ledelse – eller du er parat til at påbegynde uddannelsen i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at tage kontakt til klyngeleder Mathilde Gerike Heichelmann på 23 82 63 01/mathim@kk.dk (i uge 28 og 29) og klyngeleder Flemming Klysner Nielsen på 28 29 97 20/v274@kk.dk (i uge 31 og 32).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi holder 1. samtalerunde mandag den 17. august og 2. samtalerunde mandag den 24. august. Kandidater, der inviteres til 2. samtalerunde, skal afsætte ca. to timer til en samtale og test med vores eksterne rekrutteringspartner – det bruges som et fælles grundlag i den samlede
vurdering.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Galder der driller og finurlige fistler – det er en smal sag hos os i Kirurgisk ambulatorie K på BBH.

København

Skal vi sige det selv, så er det en lidt sjælden stilling der her udbydes, i vores dagkirurgiske del af Kirurgisk ambulatorie K. Stillingen vil være delt ligeligt, mellem den ambulante del og vores dagkirurgiske del.
I den ambulante del modtager vi alle ny henviste patienter fra de praktiserende læger, vores kirurgiske modtagelse eller endoskopiske afsnit. Her har vi forundersøgelser, sygeplejefaglige klargøringssamtaler og præoperativ koordinering, såsom; henvisning til anæstesi og blodprø-vetagning, stillingtagen til udrensning samt en stor vurderingsopgave omkring patientens for-løb, da ikke alle patienter er egnet til sammedagskirurgi.
I vores ambulante del modtager vi uddannelseslæger, hvorfor du vil møde yngre læger på de spor der er relateret til den benigne kirurgi. Vi gør meget ud af at klæde dem godt på til de knap 5 måneder de er hos os, og har dagligt en supervisor i form af en speciallæge, de kan sparre med – ydermere indgår vi som sygeplejersker i et tæt samarbejde med lægen ved forundersøgelserne.
I vores ”sengeafsnit” opererer vi de patienter, der falder indenfor vores dagkirurgiske kriterier for galde- og herniekirurgi, fistelkirurgi, hæmoridektomier og marisker, endoskopiske proce-durer, pilonidalcyster, ultralydsvejledte leverbiopsier, TEM/TAMIS, tilbagelægning af stomier samt appendektomier.
Vores dagkirurgiske sengeafsnit har åbnet hverdage fra 6.30 – 20, og her er vi sammenlagt med ortopædkirurgisk dagkirurgi samt POA i et samarbejde. Der er en daglig koordinator som sørger for flowet og kan træde til ved behov.
Det er vigtigt at have for øje at arbejdet i vores dagskirurgiske sengeafsnit er meget selv-stændigt, og at de patienter der opereres her, er ambulant indlagte, dvs du vil have ansvar for vurdering postoperativt ifht udskrivelse, eller ikke, samt smertebehandling indenfor definerede grænser. Ydermere skal du kunne rumme et til tider højt tempo, men også ventetiden mellem operationerne, hvor man selvstændigt skal udnytte tiden effektivt.
Hos os er der utroligt højt til loftet, og et meget alsidigt virkeområde, da vores ambulatorie rummer meget mere end blot det ovenstående. Vi dækker hele det kirurgiske område inden-for både øvre og nedre cancerudredning og behandling, har præhabilitering til kolorektal kræft og vores egen senfølgeklinik. Ydermere har vi den specialiserede herniekirurgi samt et yderst velfungerende fistelteam, hvor vi behandler og opererer komplicerede analfistlellidelser. Med andre ord; der er rig mulighed for, på sigt, at kunne udvide egne faglige kompetencer internt ved os, og skulle man blive nysgerrig ud i resten af vores center, har vi næsten alle mulighe-der her - og vi elsker når personaler bliver nysgerrige på tværs.
Vi har en klar strategi for arbejdsmiljø både mono - og tværfagligt, har høj psykologisk tryg-hed (og et aktivt fokus på dette) – og så har vi en flad ledelsesstruktur. Hos os er der plads til meninger og holdninger og initiativ – men det er indenfor definerede og klare rammer.
I afsnittet er to sygeplejersker med klinisk specialfunktion, hvor begge er aktive udi i driften i afsnittet, samt en daglig koordinator/assisterende oversygeplejerske for dagkirurgien. De vil alle sørge for, du klædes godt på igennem et struktureret introduktions- og oplæringsforløb, der selvfølgelig vil tage afsæt i de erfaringer du kommer med.
Vi har to yderst aktive ledende overlæger, som i samarbejde med os, sørger for at afsnittet konstant udvikler sig i takt med de politiske vinde der blæser, samt at vi overholder vores ud-rednings- og behandlingsgarantier. De er fagligt forankret i den øvre og nedre kirurgi.

Vi forestiller os du som vores fremtidige kollega kan sige ja til følgende;
- Har dansk autorisation som sygeplejerske, og meget gerne flere års
erfaring.
- Meget gerne kendskab til abdominalkirurgi og / eller det ambulante
område.
- Har et godt drive ifht selv at se opgaverne og handle herpå.
- Har ønsket om at indgå i en kollegial kontekst, hvor vi plejer
arbejdsmiljøet på tværs af faggrænser, men starter hos os selv.
- Trives i en omskiftelig hverdag, hvor vi tager aktivt hånd om de
udfordringer vi støder på, og hvor vi hele tiden justerer vores virke
efter hvad der sker i resten af centeret.


Så kan vi til gengæld tilbyde:
- En arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.
- En høj faglighed og en stolthed omkring at yde den bedste service
under de rammer vi har.
- En divers kollegagruppe hvor der er rum og plads til dig som ny.
- En arbejdsplads hvor vi ikke bare siger vi sparrer, men faktisk gør det!
- En oversygeplejerske på ca 169 cm som faktisk er i øjenhøjde!
- Humor der har alle farver, og hvor vi ikke tager os selv alt for højtideligt,
men vi har styr på det i forhold til vores patienter.

Stillingen er omfattet af Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets om-råde - 32.17.1 og tilbydes på 37 timer - andet timetal efter aftale.
Ønsket ansættelsesstart pr. 1/9 2026 eller 1/10 2026.

Ansøgningsfrist: 31.07.26 kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 33.

Som nyansat ved os, vil du skulle indgå i sammen-om-vagten, hvor du vil gå i weekendvagt hver 6. uge i et af vores døgnafsnit. Det aftales ved ansættelse ud fra erfaring og mulige præ-ferencer, og der planlægges et introduktionsforløb således du vil være klædt på til opgaven.
Vil du vide mere om os og om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Eva Aalkjær Bjørneboe på telefon 20482741. Vi afholder samtaler i uge 33 eller efter aftale i forhold til ferie.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlige hilsener
Hele ambulatorie K´s sygeplejersker og oversygeplejerske Eva Aalkjær Bjørneboe.




Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

TalentX ApS

Bygningskonstruktør / Projektleder søges til TherkelsenKristiansen / THKR

København

Er du typen, der har styr på detaljerne, fordi du ikke selv kan lade være? Trives du bedst, når arbejdet er grundigt, struktureret og gennemtænkt? Og motiveres du af ansvar og meget høj faglighed?

Så skal du læse videre!

Vi søger nemlig en bygningskonstruktør, som helt naturligt tager ejerskab over sine projekter – både i planlægningen og projekteringen, men også på byggepladsen, når der skal følges op på, at alt er udført efter bogen.

Timer: Fuldtid
Tiltrædelse
: Hurtigst muligt (vi venter gerne på den rette kandidat)
Arbejdssted
: Valby, København

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!

  • Du er meget detaljeorienteret, og du nyder også detaljetungt arbejde. Du er den type der har ”orden i penalhuset”, og du er skarp til at holde orden og struktur i tingene.

  • Du har et godt overblik, fordi du altid tænker nogle skridt frem, og har behov for at kende dine next steps. Du er god til at planlægge og prioritere, både for dig selv og andre.

  • Når først du har lavet en aftale, tager du 100% ansvar for den. For dig er en aftale et psykologisk ejerskab, som du ikke slipper, før tingene de er løst. Du motiveres derfor også af, at andre har tillid til dig og din ansvarstagen.

  • Du ved, at alting altid kan gøres lidt bedre, så det forsøger du også at opnå. Du sætter barren højt, og du ønsker at lære og udvikle dig, for at løfte den endnu mere.

  • Du kan hurtigt forholde dig til ny viden, og hvad den betyder. Du er nysgerrig af natur, og hurtig til at lære nyt og sætte det i brug bagefter. Det er også vigtigt for dig, at du føler dig godt forberedt.

  • Du får energi af at mærke, at tingene rykker fremad. Du har fokus på målet, og der er nærmest ingen bedre følelse, end at nå de mål du har foran dig.

  • Når problemer dukker op (for det gør de), så bliver du ikke handlingslammet. Tværtimod søger du ind i dem, for at finde en løsning. Det kilder lidt i fingrene, for at fikse tingene.


Dine ansvarsområder vil være:

  • Projektering af byggeri fra rådgiversiden – herunder tegninger, beskrivelser, beregninger og teknisk dokumentation.

  • Planlægning og strukturering af dine egne projekter, så opgaver følges til dørs med kvalitet og rettidighed.

  • Fagtilsyn på byggepladser – (kort og godt: er det udførte, lavet som det er beskrevet i projektet?)

  • Løbende problemløsning og kvalitetstjek – du spotter det, der ikke stemmer, og retter op

  • Samarbejde med arkitekter, ingeniører og entreprenører – hvor du forstår både konteksten og detaljen.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du er uddannet bygningskonstruktør, med en håndværksmæssig baggrund.

  • Du er stærk i projektering, og kan føre dine løsninger hele vejen ud på byggepladsen.

  • Du har solid BIM/Revit-erfaring og kompetencer.

  • Du kommer gerne med erfaring fra en større tegnestue f.eks.

  • Du trives i en lille virksomhed i vækst, hvor vi løfter i flok, og hvor kvalitet er nøglen i vores kundetilfredshed.

Om TherkelsenKristiansen / THKR og teamkulturen

Hos THKR er vi drevet af faglighed, ordentlighed og et skarpt øje for detaljen. Vi forstår arkitekternes vision, og vi sætter en ære i at få det til at lykkes – også når processen er kompleks og kræver ekstra omtanke. Vi hopper ikke bare videre, når noget ’ligner’ en løsning. Vi går nysgerrigt til opgaven og finder frem til den rigtige løsning – både æstetisk og teknisk.

THKR udfører projektering, planlægning og fagtilsyn på en bred vifte af byggeprojekter. Vi arbejder indgående med byggeteknik, materialevalg, bygningskonstruktion, energi og bæredygtighed.

Vi har en dyb respekt for kvaliteten i det vi laver – og for samarbejdet med både kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Det betyder, at vi tager os tid til at forstå projektets kontekst og baggrund, så vi kan levere det, der faktisk virker – og holder.

Kulturen hos os er præget af gensidig respekt, høj faglighed og praktisk samarbejde. Vi er en lille, specialiseret virksomhed i vækst, og vi hjælper hinanden i hverdagen – både med opgaverne og alt det, der får kontoret til at fungere. Vi tror på, at det er nemmere at gøre et godt stykke arbejde, når man har hinandens ryg.

Du vil blive en del af et team, hvor kvalitet, præcision og ansvarlighed er nøgleord – og hvor vi er stolte af det, vi sender videre.

Hvad vi tilbyder

  • Ansættelse under overenskomsten mellem Danske Arkitektvirksomheder og Konstruktørforeningen, med attraktive vilkår.

  • En alsidig rolle med ansvar for både projektering, planlægning og fagtilsyn

  • Frihed under ansvar (den slags hvor vi faktisk mener det)

  • Et arbejdsmiljø hvor vi forsøger at forstå dig, på en sådan måde, at vi kan spille dig bedst muligt god ift. opgaver, ledelsesstil og teamkultur

Profilering i rekrutteringsprocessen

I rekrutteringsprocessen bruger vi talentprofiler. Du vil derfor i løbet af processen modtage et link til profilen.

Det handler ikke om at svare rigtigt eller forkert, men om hvorvidt din naturlige adfærd og dine styrker matcher den kontekst du skal arbejde i, her hos os. Du skulle helst gå hjem med armene over hovedet.

Kan du genkende dig selv i opslaget?

Så ser vi frem til at høre fra dig!

Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:

Rasmus Schelde-Bollin
Recruitment & Talent Specialist
TalentX
Tlf: +45 53 85 93 26
Mail: rasmus@talentx.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

Se job

Klimadatastyrelsen

Kort- og landmålingstekniker til mobilt præcisionsnivellement i Danmark

København

Har du lyst til at arbejde med unikt mobilt nivellementsudstyr med hele Danmark som arbejdsplads? Arbejder du selvstændigt, og trives du på landevejen? Så har vi stillingen til dig som kort- og landmålingstekniker til arbejdet med mobilt nivellement med vedligeholdelse af højdefikspunkter.

I Klimadatastyrelsen (KDS) arbejder vi med at udnytte data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi indsamler og bearbejder forskellige data om vores land og sikrer, at de er entydige, let tilgængelige og kan kombineres. Du vil blive udførende i opmålingsarbejdet, primært langs de danske veje i hele landet.

Om os

Du bliver en del af Kontor for Geodæsi og Landmåling, der bl.a. har til opgave at varetage Klimadatastyrelsens myndighedsansvar for den geodætiske infrastruktur. Infrastrukturen omfatter sikring af højdereferencesystemet DVR90, vedligeholdelse af højdefikspunkter i samarbejde med andre myndigheder og monitorering af vertikale landbevægelser i Danmark mm.

Vi er 18 dedikerede medarbejdere i kontoret, heraf fem som primært arbejder med landmåling i felten. I kontoret har vi to opmålingsteams, der udfører myndighedsopgaverne inden for nivellement. Hvert team består af to teknikere. Du bliver tilknyttet et opmålingsteam, der har ansvaret for; vedligeholdelse, dataindsamling, databe-regning, dokumentation samt validering af højdefikspunkterne i Danmark.

Dine opgaver

Dine opgaver kommer til at bestå af:

  • Udføre præcist trigonometrisk nivellement i et teknologisk avanceret mobilt set-up.
  • Vi anvender robot-totalstationer i et automatiseret set-up, og forventningen er, at du er på forkant med nyeste teknologi.
  • Beregne, kvalitetssikre og dokumentere nivellementsopmålingerne.
  • Du har syn for at planlægge opmålingsmissioner, efterfølgende aflevere opgaverne til såvel interne som eksterne brugere.
  • Vedligeholde og etablere nye højdefikspunkter
  • Samarbejde med offentlige myndigheder om højdenettet
  • Medvirke til at forbedre og udvikle nivellementsmetoderne sammen med kollegaerne
” Et alsidigt job, med stor frihed og hele landet som arbejdsplads. Det er et job hvor man problemløser i realtid, og har friheden til at tænke selv. Og man får en meget stærk relation til sin nærmeste kollega” Udtaler Rune Friis Petersen – opmålingsleder hos Klimadatastyrelsen

Din profil

Du har en uddannelse som Kort- og landmålingstekniker eller tilsvarende. Vi søger en kandidat, der hurtigt kan bidrage fagligt og fungere som et stærkt fagligt ankepunkt i opmålingstemaet. Du er omhyggelig med arbejdet, hvor kvalitet og grundighed er nøgleordene, hvilket kommer til udtryk i dit arbejde med beregning af opmålingsdata, samt skriftlig dokumentation af landmålingsopgaverne.

Du motiveres af en arbejdsdag, hvor opmålingsarbejdet udføres selvstændigt fra en målebil i et tæt samarbejde med din kollega. Du kan få din hverdag til at spille sammen med en fire-dages arbejdsuge på fuld tid i felten, dvs. mandag – torsdag (udstationering) og fredag fri.

Arbejdet er i hele Danmark, hvorfor der er meget rejseaktivitet med overnatning med din kollega hele året. Derfor er det en forudsætning at du har kørekort til bil, og er tryg ved at arbejde på tætbefærdede veje.

Vi lægger vægt på, at du indgår socialt med dine kollegaer og bidrager med at få opmålingsteamets dagligdag til at fungere optimalt.

Spørgsmål

Du kan kontakte kontorchef Thorbjørn Nielsen på telefon 72545118 eller koordinator for landmåling Kristian Loftlund på telefon 72545514.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Du ansættes på fuld tid på en fire-dages arbejdsuge. Du får Klima-, Energi og Forsyningsministeriet som ansættelsesområde. Udgifter til overnatning mm. dækkes efter statens regler. Tiltrædelse mandag d. 5 oktober 2026.

Ansøgning sendes online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest mandag d. 10. august.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34

Om styrelsen

Klimadatastyrelsen (KDS) arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark.

Vi er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Postdoc i kvantitativ familie- og interventionsforskning

København

VIVE søger en postdoc til en 18-måneders fuldtidsstilling inden for kvantitativ familie- og interventionsforskning. Stillingen er en del af Sapere Aude-projektet Redefining Early Risks: A Novel Approach to Mentalization in Expectant Parents, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Om stillingen

Projektet undersøger, hvordan forældres mentalisering under graviditeten hænger sammen med senere trivsel hos forældre og børn. Ved at kombinere data fra interventionsstudiet Minding the Baby (MTB) med danske registerdata skal projektet skabe ny viden om tidlige relationelle risikofaktorer og deres betydning for familiers udvikling. Projektet ledes af seniorforsker Maiken Pontoppidan, VIVE.

Som postdoc får du ansvar for de kvantitative analyser i projektets arbejdspakke om registerbaserede opfølgninger og bliver en del af det samlede MTB-forskningsprogram. Ved ansættelsens start vil dataindsamlingen være afsluttet, så fokus bliver analyse, publikation og formidling. Du får adgang til et unikt longitudinelt datasæt med interviews, observationsdata, spørgeskemaer og danske registerdata fra 256 familier, der er fulgt fra graviditeten til barnets 2-årsalder. Der vil være gode muligheder for at lede flere videnskabelige publikationer som førsteforfatter, herunder om interventionseffekter, registerbaserede langtidsopfølgninger og prædiktorer for børns og familiers udvikling.

Dine arbejdsopgaver

Du vil blandt andet:

  • udvikle og implementere statistiske analyseplaner
  • gennemføre avancerede longitudinelle analyser og registeranalyser
  • analysere interventionseffekter og prædiktorer for forældres og børns udvikling
  • håndtere manglende data og gennemføre sensitivitetsanalyser
  • lede og medforfatte videnskabelige publikationer
  • deltage i nationale og internationale konferencer og forskningssamarbejder.
Afhængigt af dine interesser og kvalifikationer vil der også være mulighed for at bidrage til andre forskningsprojekter om børn, familier og tidlige indsatser i VIVE. Der kan desuden være mulighed for at bidrage til udviklingen af nye forskningsprojekter og fondsansøgninger.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat med en ph.d. inden for psykologi, epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, sociologi, økonomi, statistik eller et beslægtet område med en stærk kvantitativ profil.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • erfaring med kvantitative analyser af longitudinelle data
  • erfaring med danske registerdata og gerne interventionsstudier
  • kompetencer inden for anvendt statistik og kausal inferens
  • erfaring med Stata, R eller tilsvarende statistisk software
  • erfaring med komplekse datasæt og håndtering af manglende data
  • gode videnskabelige skrivekompetencer og erfaring med internationale publikationer
  • gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt
  • evne til at arbejde både selvstændigt og i et tværfagligt forskningsmiljø.
Erfaring med familieforskning, udviklingspsykopatologi eller tidlige indsatser er en fordel, men ikke en forudsætning.

Forskningsmiljø

Du bliver en del af et ambitiøst og tværfagligt forskningsmiljø i VIVE med stor erfaring inden for interventionsforskning, tidlig barndom og mentaliseringsbaserede indsatser.

Projektgruppen omfatter en ph.d.-studerende samt internationale samarbejdspartnere fra University of Oxford, Anna Freud Centre og Wayne State University. Stillingen giver gode muligheder for internationalt samarbejde, udvikling af en selvstændig forskningsprofil og ledelse af publikationer i internationale tidsskrifter.

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Maiken Pontoppidan på tlf. 3369 7720, e-mail: mpo@vive.dk eller læse på vores hjemmeside vive.dk.

Uddannelseskrav og skriftlige arbejder

Ansættelse som postdoc forudsætter, at du har en relevant ph.d.-grad eller videnskabelige kvalifikationer på tilsvarende niveau inden for et VIVE-relevant samfundsvidenskabeligt område.

Der bliver ikke foretaget en egentligt fagkyndig bedømmelse ved ansættelsen som postdoc. Dine skriftlige arbejder vil dog indgå i vurderingen af dine kvalifikationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som postdoc er en tidsbegrænset ansættelse på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten samt cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne fra 2021. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for en lønforhandling. Det aktuelle lønniveau og løntrin afhænger af din erhvervserfaring efter endt ph.d. Ved fuldtid vil månedslønnen pr. 1. august 2026 ligge inden for dette lønspænd: Postdoc, løntrin 6-8: 46.300–52.400 kr. med pension.

Ansættelsesmyndighed og -område er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K) eller VIVE Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj). Angiv venligst i din ansøgning, hvilken lokation der passer dig bedst. Der kan forekomme rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer.

Ansøgning

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Find linket til ansøgningsskemaet på vive.dk -> Om VIVE -> Ledige stillinger.

Som bilag skal du uploade CV, fuldstændig publikationsliste, eksamensbeviser (både cand. og ph.d.) og de skriftlige arbejder, der skal indgå i vurderingen. Du kan maksimalt uploade 4 videnskabelige arbejder. Kun videnskabelig produktion, der uploades sammen med ansøgningen, inddrages i vurderingen. Hvis der er medforfattere til de videnskabelige arbejder, skal der medfølge en medforfattererklæring om din andel af arbejdet.

Ansøgningsfrist

Du kan søge stillingen frem til mandag den 17. august 2026, kl. 23:59. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blivetaget i betragtning.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Køkkenmedarbejder til madhuset på Ørestad Skole (20 timer ugentligt)

København

Ørestad Skole er en af Københavns Kommunes 14 madskoler, og projektet danner rammen om læringsrige og næringsrige måltider for alle på skolen – både børn og voksne. Vores vision er, at børnene skal kunne lære af maden i køkkenet og ved spisebordet, og at der bliver plads til at eksperimentere, samtidig med at vi laver sund, varieret mad af høj kvalitet, som appellerer til alle sanser, smager godt og mætter.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er rummelig, og at du har lyst til at kombinere arbejde med elever og teamwork i køkkenet og madproduktion
  • bliver ansvarlig for transporten af mad til Mediebyen, hvor du hjælper og guider børnene til at få en god oplevelse
  • kan gi' den gas, når det gælder at tage aktivt medansvar for både det praktiske, det hygiejniske, rengøring, det sociale og kulinariske
  • kan se det skønne i, at maden er økologisk og bæredygtig
  • har køkkenerfaring og kan arbejde i højt tempo
  • har et godt overblik og en udviklet ordenssans
Dine opgaver bliver at

  • være ansvarlig for transporten og uddelingen af mad i Mediebyen til udskolingen
  • være delagtig i den daglige produktion og sikre servering af et dejligt og lødigt måltid mad til tiden i samarbejde med de øvrige fem køkkenpersonale og fire elever, som på skift er med i køkkenet en uge ad gangen
  • sikre, at maden er sund, attraktiv og med til at skabe madmod og nye madvaner hos skolens elever
  • tage ansvar for den daglige hygiejne, rengøring og fødevarekontrol i køkkenet
Dine kvalifikationer
Du har

  • køkkenerfaring
  • interesse for og gerne erfaring med at samarbejde med børn og unge, lærere og pædagoger
  • stor stolthed i dit arbejde er et must
  • et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn, hvor der er plads til forskellighed
Vi tilbyder

  • en spændende skole med et godt og professionelt arbejdsmiljø
  • rum til at dine ideer kan udfoldes sammen med dit team
  • fællesskab, faglighed og plads til forskellighed
  • høj grad af tværfagligt samarbejde med andre faggrupper på skolen
  • mulighed for dialog og sparring om udviklingen af skolemaden gennem bl.a. Københavns Madhus, de øvrige madskoler etc.
  • en arbejdsplads i hjertet af København med god adgang til metro og bus
Ørestad Skole er en fuldt udbygget skole med en virtuel, æstetisk profil. Vi er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter er væsentlige værdier, og hvor ca. 760 elever er fra 0.-9. årgang. Vi har madhus med fælles spisning for elever og lærere på 8. sal og deler huset med KKFO, fritidscenter og bibliotek i bygningen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 20 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om skolen, kan du læse mere her. Har du spørgsmål til stillingen, skal du kontakte køkkenleder Johan Peter Gustav Almen på 42 83 00 83.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 1. august 2026
Vi holder samtaler torsdag den 6. august fra kl. 13.00.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Køkkenmedarbejder til madhuset på Ørestad Skole (30 timer ugentligt)

København

Ørestad Skole er en af Københavns Kommunes 14 madskoler, og projektet danner rammen om læringsrige og næringsrige måltider for alle på skolen – både børn og voksne. Vores vision er, at børnene skal kunne lære af maden i køkkenet og ved spisebordet, og at der bliver plads til at eksperimentere, samtidig med at vi laver sund, varieret mad af høj kvalitet, som appellerer til alle sanser, smager godt og mætter.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er rummelig, og du har lyst til at kombinere arbejde med elever og teamwork i køkkenet og madproduktion
  • bliver ansvarlig for det pædagogiske arbejde med eleverne i madhuset, hvor du hjælper og guider børnene til at få en god oplevelse i madhuset
  • kan gi' den gas, når det gælder at tage aktivt medansvar for både det praktiske, det hygiejniske, rengøring, det sociale og kulinariske
  • kan se det skønne i, at maden er økologisk og bæredygtig
  • har køkkenerfaring og kan arbejde i højt tempo
  • har et godt overblik og en udviklet ordenssans
Dine opgaver bliver at

  • være ansvarlig for et kreativt læringsrum, hvor omdrejningspunktet er fokus på børns læring om mad, rengøring og værtsrollen, hvor du bidrager med dine ideer.
  • være delagtig i den daglige produktion og sikre servering til tiden af et dejligt og lødigt måltid mad i samarbejde med de øvrige fem køkkenpersonale og fire elever, som på skift er med i køkkenet en uge ad gangen
  • sikre, at maden er sund, attraktiv og med til at skabe madmod og nye madvaner hos skolens elever
  • tage ansvar for den daglige hygiejne, rengøring og fødevarekontrol i køkkenet
  • være hjælpeunderviser i valghold på 7. og 8. årgang (et halvt år til hver årgang)
Dine kvalifikationer
Du har

  • køkkenerfaring og gerne bageerfaring
  • interesse for og gerne erfaring med at samarbejde med børn og unge, lærere og pædagoger
  • stor stolthed i dit arbejde er et must
  • et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn, hvor der er plads til forskellighed
Vi tilbyder

  • en spændende skole med et godt og professionelt arbejdsmiljø
  • rum til at dine ideer kan udfoldes sammen med dit team
  • fællesskab, faglighed og plads til forskellighed
  • høj grad af tværfagligt samarbejde med andre faggrupper på skolen
  • mulighed for dialog og sparring om udviklingen af skolemaden gennem bl.a. Københavns Madhus, de øvrige madskoler etc.
  • en arbejdsplads i hjertet af København med god adgang til metro og bus.
Ørestad Skole er en fuldt udbygget skole med en virtuel, æstetisk profil. Vi er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter er væsentlige værdier, og hvor ca. 760 elever er fra 0.-9. årgang. Vi har madhus med fælles spisning for elever og lærere på 8. sal og deler huset med KKFO, fritidscenter og bibliotek i bygningen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om skolen, kan du læse mere her. Har du spørgsmål til stillingen, skal du kontakte køkkenleder Johan Peter Gustav Almen på 42 83 00 83.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 1. august 2026
Vi holder samtaler torsdag den 6. august fra kl. 13.00.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

Artelia A/S

Ingeniører til afdelingen Lufthavn & Anlæg

København

Afdelingen håndterer både mindre, større og meget store projekter – både afdelingens egne projekter og tværfaglige samarbejder på større byggeopgaver. Afdelingen har ligeledes en lufthavnsgruppe, der arbejder bredt inden for lufthavnsrelaterede opgaver.

Du kan blandt andet komme til at arbejde på projekter som Vinge, Campus 4, Enghave Brygge og større site- og industriopgaver, hvor anlæg, forsyning, afvanding, belægninger, jordhåndtering og koordinering med andre fagdiscipliner er centrale dele af opgaven.

Desuden er afdelingen en del af en større division, der omfatter alle planlægnings-, anlægs-, miljø- og naturdiscipliner inden for infrastruktur. Der er tradition for et tæt og godt samarbejde mellem de forskellige afdelinger, hvilket er med til at sikre høj kvalitet af vores projekter og et godt kollegafællesskab.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Teknisk udfordrende projekter, store som små – med en stor tværfaglighed og et højt fagligt niveau, hvor du kan udvikle dig og specialisere dig, hvis du ønsker det.
  • Stor diversitet i opgaver – fra planlægning til projektering og tilsyn. Du vil oftest følge projekterne fra den første kundekontakt til endelig aflevering.
  • Stærkt tværfagligt miljø – Vi arbejder frit på tværs af organisationen, hvilket betyder, at vi løser opgaver sammen med vores byggeri-, pharma- og industridivisioner samt med vores kollegaer rundet om i regionerne, hvor vi har otte lokale kontorer rundt om i Danmark.
  • Opgaver, der udføres i og omkring lufthavne – Gennem årene har vi løst opgaver i de fleste danske lufthavne og især i alle hjørner af Københavns Lufthavn, fra standpladser og terminalbyggeri til store afvandingsprojekter og udvidelser af landingsbaner.
  • En socialt stærk afdeling – Vi tror på, at det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. Som en fast del af vores kultur, arrangeres der årlige tekniske ekskursioner Samtidig driver vores medarbejdere talrige valgfrie aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling, løbeklub, yoga og meget andet.
  • Muligheder for karriereudvikling – Hos Artelia har vi veldefinerede karriereveje og jobfunktioner, men de står ikke skrevet i sten, da den enkelte skal have lov til at forme sin egen rolle, for herigennem opstår det dybe engagement og den passion, der kommer alle til glæde.
  • Fleksibilitet på arbejdspladsen med mulighed for hjemmearbejde – Vi tilbyder stor fleksibilitet i arbejdsdagen, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.

Hvem søger vi?

Vi leder efter erfarne ingeniører, der brænder for anlægsprojekter og ønsker at arbejde med lufthavnsinfrastruktur, store og små modninger, ledninger og meget mere. De anlægsprojekter, der løses i vores afdeling, omhandler 3D afløbs- og spildevandsprojektering, koordinering og projektering for forsyningsprojekter, belægninger, 3D jordhåndtering, mindre vejprojekter (Artelia har en selvstændig vejafdeling til store vej- og stiprojekter) samt byggeledelse og tilsyn med projekterne.

Hvad søger vi i dig?

  • Du har en ingeniøruddannelse eller lignende
  • Du har erfaring med projektering af anlægsprojekter (veje, afløb, ledningsanlæg, byggemodning mv.)
  • Du har lyst til at tage del i tværfaglige projekter og samarbejde bredt med mange parter
  • Du vil gerne følge et projekt fra start til slut
  • Du har erfaring med brugen af digitale projekteringsværktøjer
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi betragter det som en særlig fordel, hvis du finder én eller flere af følgende arbejdsopgaver interessante:

  • At projektere regn- og afløbssystemer, klimatilpasning, belægninger og byggemodninger, herunder koordinering af andre forsyninger
  • At yde bygherrerådgivning
  • At varetage rollen som fagansvarlig og gennemføre projekter af enhver størrelse
  • At indgå i projektteams på tværfaglige projekter internt i Artelia
  • At være ansvarlig for eller selv kunne arbejde i forskellige digitale projekteringsværktøjer
  • At samarbejde med danske og internationale kunder
  • At føre tilsyn med små og store opgaver samt give feedback til de projekterende fra erfaringerne i udførelsen.

Os som arbejdsplads

Hos Artelia tilbyder vi ikke bare et job – vi tilbyder en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi gør en aktiv indsats for, at du både trives og udvikler dig professionelt.

Hvis du vil være med til at forme fremtidens lufthavnsinfrastruktur og anlægsarbejder i et stærkt, socialt og dynamisk team, så ser vi frem til at høre fra dig.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Pædagoger der drømmer om at sætte spor i børns liv til Kennedygården - Vuggestue og Børnehave

København

Vi tror på i Kennedygården, at den bedste pædagogik begynder med en god relation.

Vi ønsker os at arbejde sammen med jer pædagoger, der brænder fagligt for det pædagogiske arbejde, og som vil bidrage til, at alle børn oplever en hverdag med nærvær, leg og læring i trygge rammer.

Om Kennedygården
Vi bor på Østerbro lige ved Fælledparken. Vi er fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og en basisgruppe.

Vi arbejder altid med udgangspunkt i værdierne omsorg, udvikling og relation, og hos os er målet altid, at både børn og voksne bliver mødt anerkendende og respektfuldt.

Du skal derfor være med til at skabe trygge børne- og læringsmiljøer, hvor der er plads til kreativitet, nysgerrighed og fordybelse. Miljøer, hvor børn udvikler sig og oplever at have en værdi i sig selv.

Vi arbejder med mangfoldige børnefællesskaber og vores børn i basisgruppen, er så vidt det er gavnligt for dem og deres udvikling, en del af hverdagen i børnehavegrupperne.

Vi lægger vægt på, at du

  • er vild med pædagogisk udvikling
  • møder børn og familier anerkendende
  • er med til at skabe udviklende lærings- og børnemiljøer
  • er positiv, imødekommende og tillidsvækkende
  • bevarer overblikket, også når der er travlt
  • er refleksionslysten og nysgerrig
  • er fleksibel og mødestabil
  • er udviklings- og løsningsorienteret
  • elsker at lege, tumle og være sammen med børn
Vi tilbyder

  • en engageret og mangfoldig gruppe af pædagoger og pædagogmedhjælpere
  • samarbejde omkring den pædagogiske udvikling
  • et positivt forældresamarbejde
  • systematisk arbejde med læreplaner, TOPI og pædagogisk planlægning
  • mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • en hverdag, hvor relationer og faglig udvikling er i centrum
Hvis du kan se dig selv som en del af Kennedygården, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker os, at du starter snarest.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Er du nysgerrig, så ring til leder Rikke på 21 84 80 18 eller kig forbi til en snak og en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Afdelingslæge til Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling

Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet søger en afdelingslæge.

Er du en dynamisk, ressourcestærk og handlekraftig anæstesiolog med ambition om at mestre både anæstesi til avanceret kirurgi og intensiv behandling af akutte, svære tilstande som hovedtraumer, hjerneblødninger, rygmarvsskader og højt specialiserede neurologiske sygdomme?

Er du samtidig en reflekteret læge og stærk kommunikator, der formår at møde patienter og pårørende med nærvær og overblik i nogle af deres mest kritiske livssituationer?

Og er du en samarbejdsorienteret kollega, der kan – og vil – bringe det bedste frem i dine samarbejdspartnere, både internt og eksternt, også når tempoet er højt og presset stort?

Kan du genkende dig selv i dette, er du måske den afdelingslæge, vi søger.

I et sundhedsvæsen i konstant forandring, og under stigende pres, vægter vi ikke kun stærke faglige kompetencer, men også din evne til at indgå som en aktiv holdspiller. Vi lægger vægt på, at du har en helhedsforståelse for organisationen, og at du bidrager til at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab – for vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi løfter i fællesskab.



Om Afdeling for Bedøvelse og Intensivbehandling

Afdelingen er beliggende i nye lyse lokaler i Nordfløjen på Rigshospitalet, og huser: Neurointensivafsnittet; som er nordens største med 16 senge. Afdelingen modtager og behandler alle intensiv og operationskrævende neurokirurgiske patienter (SAH, TBI, SDH) i Østdanmark, samt alle højt rygmarvsskadede patienter og et udvalg af højt specialiserede neurologiske tilstande (f.eks. Guillian Barré, myasteni, status epilepticus samt en del diagnostiske ”nødder”).

Neuroanæstesiafsnittet; der yder lægefaglig anæstesi- og operationsassistance på 5 operationsstuer og 2 neurointerventionsstuer, herunder ca. 300 børneanæstesier om året. Særligt området vedrørende intraoperativ MR-skanning er under udvikling. Der ydes anæstesi til et voksende antal neuroradiologiske interventioner (p.t. ca. 700/år) og MR-scanninger (p.t. ca. 700/år, fortrinsvis børn) med anæstesideltagelse. Vores opvågningsafsnit med 10 pladser varetager omkring 4000 opvågningsforløb/år.



Afdelingen er præget af en høj faglighed med en række dygtige og fagligt ambitiøse læger, og leverer neuroanæstesiologisk og neurointensiv behandling på højeste internationale niveau, samt har en høj almen intensiv faglighed. Afdelingen er desuden dybt involveret i udvikling af organdonationsområdet.

Afdelingen har været igennem en rivende udvikling, og vi er stolte over at have en veletableret forskningsgruppe med én professor og fire lektorer, et internationalt akkrediteret fellowship, samt et innovationslaboratorium med sigte på teknologisk og organisatorisk innovation, der driver forbedringer i både patientbehandling og arbejdsmiljø.

Derudover har vi løbende speciallæger på SSAI-uddannelserne i intensivbehandling samt Perioperative Medicine and Management (POMM). Alle læger i afdelingen har mulighed for at varetage ansvarsområder og bidrage til den faglige og organisatoriske udvikling.

Afdelingen er præget af en ambitiøs og god stemning, gode relationer til vores samarbejdspartnere: neurokirurger, neurologer, rygkirurger og interventionsradiologer og et tæt og godt samarbejde faggrupperne imellem.





Om stillingen:

Arbejdet vil i dagtid være fordelt mellem operationsgang og intensiv afsnit. Som afdelingslæge vil du indgå i et team af ca. 22 speciallæger der dækker bagvagtsfunktionen (dobbelt dækket) i vagterne. Du vil derudover få mulighed for at varetage egne kompetenceområder og videreuddanne dig, bla. gennem fellowship uddannelsen.

Ansættelsen er placeret i Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet med tjeneste på Blegdamsvej.

Ansættelse forventet pr. 1/12 eller efter aftale.

Ansøgning

En motiveret ansøgning, gerne struktureret efter dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller stiles til:

Cheflæge Niels Risør Hammer, hvor yderligere oplysninger også kan fås.

Tlf. 35451490 / Niels.risoer.hammer@regionh.dk



Ansøgningsfrist Mandag 10. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Om virksomheden

Glostrup Hospital

Inge Lehmansvej, 2100 København

Vigtige datoer

Indrykket: 30 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Niels Risør Hammer

Niels.risoer.hammer@regionh.dk

Telefonnr.: 35451490

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling