WorkWithUs
close-button

Nordfyns Kommune

Administrativ medarbejder til Vej og Park

Nordfyns

Vi søger en alsidig og struktureret administrativ medarbejder, der trives med en varieret hverdag og har lyst til at arbejde i samspillet mellem administration, sagsbehandling og borgerkontakt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Du er imødekommende i dialogen med borgere, arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Samtidig sætter du pris på samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet i afdelingen.

Hvem er vi?

Vej og Park er en del af kommunens tekniske område og består af cirka 40 engagerede medarbejdere fordelt på administrationen, det grønne team, vejservice, hjælpemiddelcentralen og værkstedet.

Vi løser en bred vifte af opgaver inden for vej- og parkdrift, vedligeholdelse og service – altid med fokus på kvalitet, samskabelse, samarbejde og borgerkontakt.

Hos os er der højt til loftet, en uformel omgangstone og plads til både faglighed, engagement og godt humør i hverdagen.

Vi søger en medarbejder med:

Uddannelse

  • Kommunom, administrationsbachelor eller tilsvarende gerne inden for offentlig administration

Erfaring

  • Erfaring med økonomi og administrative processer
  • Fortrolighed med digitale værktøjer og Microsoft 365

Personlige kvalifikationer

Du

  • er ansvarsbevidst, fleksibel og serviceminded
  • arbejder struktureret og er god til at overholde deadlines
  • kan arbejde selvstændigt og trives med ansvar
  • er åben, imødekommende og hjælpsom
  • formulerer dig godt både mundtligt og skriftligt
  • er omstillingsparat og trives i et arbejdsmiljø med mange afbrydelser
  • trives med en kombination af rutineprægede og ad hoc-opgaver 
  • har lyst til at deltage i relevant efteruddannelse

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • behandling af borgerhenvendelser, både telefonisk og skriftligt
  • økonomi- og personaleadministration
  • sagsbehandling i flere fagsystemer
  • ansvarlig for varslings- og påbudssager i forbindelse med hegn og hæk ved fortov

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med venlig og uformel omgangstone
  • et spændende job, hvor to dage ikke er ens
  • gode kollegaer og mulighed for faglig sparring
  • stor indflydelse på egne arbejdsopgaver

Det er en fordel, hvis du har erfaring med

Erfaring i disse systemer er en fordel:

  • DriftWeb
  • KMD Nova
  • OPUS Rollebaseret 
  • Q-GIS
  • udbudsmaterialer

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Yderligere oplysninger 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Vej og Park, Inge Haakonsdatter, på mobil nr. 20 58 04 21.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis, CV og andre relevante bilag, senest søndag den 16. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34, 2026.

Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
47
Få flere jobtilbud
Array

Nordfyns Kommune

Pædagog til Glavendrupskolen, afdeling Særslev

Nordfyns

Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber for børnene i vores børnemiljø?

Brænder du for arbejdet med børn og for at skabe trygge, aktive og inkluderende fællesskaber i både skole og fritid?
Har du lyst til at være en vigtig voksen i børns hverdag, hvor trivsel, leg og relationer går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

Vi søger en pædagog til vores børnemiljø, SFO og klub på 32 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2026.

Du vil primært arbejde med børn fra 0.–5. årgang i både i skoledelen og i fritidsdelen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • understøtte børnenes trivsel og deltagelse i fællesskabet
  • planlægge og igangsætte motiverende aktiviteter
  • bidrage til en sammenhængende hverdag mellem skole og fritid
  • skabe rammer for leg, bevægelse og positive relationer

Vi søger en kollega, der:

  • trives i samværet med børn og skaber relationer med nærvær og har lyst til at sætte aktiviteter i gang, gerne udendørs og med bevægelse
  • kan støtte børn, der har brug for ekstra hjælp til at blive en del af fællesskabet
  • arbejder ud fra et anerkendende og inkluderende børnesyn
  • er engageret, ansvarsbevidst og positiv i samarbejdet med børn, kolleger og forældre
  • ser muligheder frem for begrænsninger

Hos os

På Glavendrupskolen, afdeling Særslev, arbejder vi ud fra et fælles værdigrundlag:
Faglighed, fællesskab og dannelse. 

Vi lægger vægt på:

  • trygge rammer og tydelige voksne
  • stærke relationer som fundament for trivsel og udvikling
  • leg, nysgerrighed og bevægelse i hverdagen
  • deltagelsesmuligheder for alle børn

Du bliver en del af et engageret kollegafællesskab, hvor vi samarbejder tæt, udvikler praksis sammen og har plads til både faglighed og humor i hverdagen.

Hvem er vi?

Glavendrupskolen er en folkeskole i Nordfyns Kommune med ca. 750 elever og omkring 90 medarbejdere fordelt på flere afdelinger, herunder vores landsbyafdeling i Særslev. 

Vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og have betydning.

Praktiske oplysninger

Dine opgaver vil primært være i indskoling, SFO´en og klubben, men du skal være indstillet på, at der i perioder kan være opgaver andre steder i organisationen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Stage på tlf. 40 24 37 14.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes før ansættelse.

Ansættelse

Stilling: 32 timer ugentlig 

Tiltrædelse: 1. september 2026

Ansøgningsfrist: tirsdag den 18. august 2026

Samtaler: fredag dag den 21. august 2026

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Børnehuset Kernen i Morud søger to engagerede pædagoger til vores vuggestue

Nordfyns

Vi søger:

  • En pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt. Stillingen indeholder desuden en tovholderfunktion i forhold til morgentelefon og vikardækning
  • En pædagog til et barselsvikariat på 30 timer med tiltrædelse den 1. november 2026

Om os

Vi er et stort integreret børnehus i Morud, hvor vi prioriterer en hverdag fyldt med leg, nærvær og høj pædagogisk faglighed.

Vores vuggestue består af to grupper og vi er normeret til 26 børn. Vi arbejder med fokus på relationer, pædagogik i hverdagsrutiner og børnenes selvhjulpenhed. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og prioriterer gode overgange højt.

Vi søger en pædagog, der

  • er nærværende, omsorg og kan bevare overblikket
  • arbejder anerkendende i relationen med børnene
  • er opmærksom på mødeøjeblikket gennem dagen og skaber deltagelsesmuligheder for alle børn
  • er god til at lege og ser den legende tilgang som en vigtig forudsætning for børns udvikling og læring
  • kan kommunikere nonverbalt gennem gestik og mimik
  • gerne har erfaring med vuggestuebørn

Tovholderfunktionen

Den faste stilling indeholder en tovholderfunktion, hvor du er med til at skabe rammerne for den daglige vagtplan i hele huset.

Du har ansvar for morgentelefonen, modtager fraværsmeldinger samt jonglerer med at rammesætte skemaet i det daglige. Rollen kræver, at du kan tænke i helheder og skabe sammenhæng i et skema. Du skal være anerkendende og stærk i din måde at kommunikere på. 

Opgaven løses i tæt samarbejde med husets daglige pædagogiske leder, så du står ikke alene med ansvaret.

Barselsvikariatet

Barselsvikariatet er på 30 timer, og her indgår du i teamet i vuggestuen, som beskrevet ovenfor.

Søger du en af de ovenstående stillinger med speciel vægt på den ene, bedes du skrive det i din ansøgning ellers indgår ansøgningerne i begge stillinger.

Om Børnehuset Kernen

Børnehuset Kernen ligger i Morud i naturskønne omgivelser.

Vi er normeret til 26 vuggestuebørn og 63 børnehavebørn. Vi er 19 fagligt dygtige medarbejdere, der værdsætter kollegial sparring, godt samarbejde og en hverdag med masser af humor.

Vi arbejder med nærvær, relationer og en fælles forståelse af, at vi alle er betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vi vægter leg, fordybelse og inspirerende læringsmiljøer både ude og inde.

Vi forventer, at du bidrager aktivt til den faglige udvikling i huset og holder dig fagligt opdateret.

Vores forældregruppe er engageret og positivt deltagende, og vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, som er med til at styrke børnenes trivsel.

Løn og ansættelsvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelsen træder i kraft.

Ansøgningsfrist for begge stillinger: fredag den 14. august 2026. Husk at vedhæfte dit uddannelsesbevis.

Samtaler: forventes afholdt i uge 34, 2026

Den faste stilling ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Barselsvikariatet har tiltrædelse den 1. november 2026.

Vil du høre mere om stillingerne, kan du ringe til pædagogisk leder Birgitte Berry Rønsner på tlf. 23 26 57 23.

Vi gælder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som vores nye kollega i Børnehuset Kernen.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MT MILJØTEKNIK ApS

Smed/svejser søges til produktion af aludæksler

Nordfyns

Har du erfaring som smed eller svejser, og har du lyst til at blive en del af en solid dansk produktionsvirksomhed med mere end 20 års erfaring i forsyningsbranchen? Så er det måske dig, vi mangler.

Til vores produktion i Søndersø søger vi 1-2 smede/svejsere, der vil være med til at fremstille aludæksler, ståldæksler, teknikhuse og råvandsstationer til vand-, spildevands- og fjernvarmesektoren.

Om MT Miljøteknik

MT Miljøteknik har siden 2002 udviklet og produceret robuste løsninger til forsyningssektoren – herunder aludæksler, ståldæksler, teknikhuse og råvandsstationer. Vi er i dag omkring 25 medarbejdere og servicerer mere end 150 kunder i hele Danmark.

Vi er grundlagt som en familievirksomhed, og den ånd bærer vi stadig videre: her er kort fra idé til handling, og alle mødes i øjenhøjde.

Dine arbejdsopgaver

●        Svejsning og bearbejdning af aluminiumskonstruktioner til vores dæksler

●        Opgaver i forbindelse med produktion af ståldæksler, teknikhuse og råvandsstationer

●        Kvalitetssikring af eget arbejde undervejs i produktionen

Vi forestiller os, at du

●        Har erfaring som smed/svejser fra lignende produktion

●        Har erfaring med svejsning – TIG, MIG eller MAG

●        Arbejder struktureret og selvstændigt, men trives også i et team

●        Har god ordenssans og øje for kvalitet i detaljen

●        Er mødestabil, fleksibel og serviceminded

●        Erfaring med klip, buk og svejs i aluminium er en fordel men ikke et krav.

Er du nyuddannet, men motiveret og med godt håndelag, hører vi også gerne fra dig – vi giver en grundig oplæring.

Vi tilbyder

●        Fast stilling i en veletableret og økonomisk solid virksomhed

●        Et godt arbejdsmiljø med erfarne og hjælpsomme kolleger

●        Kort vej fra idé til handling og tæt dialog med ledelsen

●        Grundig oplæring i vores produkter og arbejdsmetoder

●        Løn efter kvalifikationer

Praktisk

Placering: Maltgørervej 5, 5471 Søndersø

Opstart: Snarest muligt

Omfang: 1-2 stillinger

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til rasmus@mt-mt.dk, eller ring på 40 92 73 55 for en uforpligtende snak om stillingen. Vi holder dog ferielukket i uge 29,30 og 31

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet – så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Kannst du få “Guten Tag” til at føles som “Yes!”?

Nordfyns

Bliv vores nye sproglærer i tysk og engelsk til udskolingen og mellemtrinnet på Glavendrupskolens afdeling i Søndersø

Brænder du for sprog – og især for at gøre tysk levende, relevant og måske endda lidt sjovt?
Kan du få elever til at turde prøve, fejle og lykkes så de oplever, at sprog åbner verden?

Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

På Glavendrupskolen - afdeling Søndersø, søger vi en engageret lærer til udskoling/mellemtrinnet, der kan undervise i tysk og engelsk.

Vi har særligt brug for en kollega, der kan gøre tysk til et fag, eleverne engagerer sig i, også når det bliver udfordrende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • gør undervisningen praksisnær, varieret og vedkommende
  • skaber et trygt læringsrum, hvor eleverne tør bruge sproget aktivt 
  • tænker kreativt og undersøgende i din tilgang til faget
  • er en tydelig klasseleder med blik for relationer og trivsel
  • indgår naturligt i teamsamarbejde og fælles udvikling

Om undervisningen

Vi tror på, at god sprogundervisning:

  • foregår i trygge fællesskaber, hvor det er okay at lave fejl
  • er struktureret, men varieret og engagerende
  • kobler fagene til elevernes hverdag og virkelighed
  • giver elever mod på at deltage, også når det er svært

Hos os får du

  • et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og hjælpsomhed
  • en skole, hvor faglighed, fællesskab og dannelse er tydelige værdier
  • mulighed for at præge udviklingen af sprogundervisningen
  • en hverdag med engagement, samarbejde og plads til grin

Hvem er vi?

Glavendrupskolen er en folkeskole i Nordfyns Kommune med ca. 750 elever fordelt på fire afdelinger: indskoling, udskoling og 10. klasse i Søndersø samt vores landsbyafdeling i Særslev.

Fælles for hele skolen er værdierne faglighed, fællesskab og dannelse. De præger vores undervisning, samarbejde og hverdag og kommer til udtryk gennem tydelige rammer, inkluderende læringsmiljøer og et stærkt professionelt fællesskab.

Vi arbejder målrettet for høj kvalitet i undervisningen, tryghed i hverdagen og deltagelsesmuligheder for alle elever. Hos os bliver du en del af en skole med engagerede kolleger, en aktiv skolebestyrelse og en opbakningsstærk forældregruppe.

Er du vores nye kollega?

Kan du se dig selv være med til at gøre tysk til et fag, eleverne ikke bare skal have, men også har lyst til, så glæder vi os til at høre fra dig.

Kontakt skoleleder Jan Møller-Iversen på tlf. 30 59 15 24, eller viceskoleleder Dorte V. Christensen på tlf. 20 46 07 99, hvis du vil høre mere eller aftale et besøg.

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2026.

Ansøgningsfrist: onsdag den 12. august 2026

Samtaler: mandag dag den 17. august 2026

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes før ansættelse.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Ergoterapeut til Rehabilitering og Velfærdsteknologi - Barselsvikariat

Nordfyns

– Vær med til at styrke borgernes selvstændighed og værdighed

Vi har et barselsvikariat ledigt i Rehabilitering og Velfærdsteknologi.

Så har du lyst til at arbejde rehabiliterende med fokus på borgerens egne mål, og samtidig kombinere faglighed, velfærdsteknologi og et tæt samarbejde med hjemmeplejen?
Så er det måske dig, vi søger til Rehabilitering og Velfærdsteknologi i Nordfyns Kommune.

Hos os arbejder vi for, at borgerne kan leve et selvstændigt, meningsfuldt og værdigt liv længst muligt i eget hjem med fokus på ressourcer, relationer og aktiv deltagelse i hverdagen.

Om stillingen

Som rehabiliteringsterapeut i længerevarende forløb bliver du en del af et tværfagligt team, der arbejder med:

  • rehabilitering i længerevarende og varige forløb
  • kompetenceudvikling og faglig sparring med hjemmeplejen
  • implementering og anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger

Du får din daglige base i hjemmeplejegruppen i Otterup og indgå i det tætte samarbejde omkring borgerne, hvor sammenhæng, kontinuitet og helhedsblik er afgørende.

Du bliver en del af et team på seks ergoterapeuter og fem digitrænere.

Vi er i gang med at implementere helhedsplejen. Her bliver rehabiliteringsterapeuter i længerevarende forløb sammen med rehabiliteringsterapeuter i korterevarende forløb og de faglige ledere i hjemmeplejegrupperne vigtige aktører. Det gælder både i forhold til de opgaver, der løses i dag, og i den nye opgave med opfølgning og nærvisitation tæt på driften.

Dine kerneopgaver

Du arbejder personcentreret og rehabiliterende og bidrager til at omsætte kommunens kvalitets- og servicemål til konkret praksis. Det betyder blandt andet, at du:

  • gennemfører målsamtaler, hvor borgerens perspektiv, ønsker og ressourcer er omdrejningspunkt
  • laver udførelsesanalyser af dagligdagsaktiviteter og planlægger aktivitetsbaserede rehabiliteringsindsatser
  • arbejder efter princippet om mindst indgribende hjælp med fokus på selvhjulpenhed
  • understøtter, at borgere kan blive længst muligt i eget hjem, blandt andet ved hjælp af velfærdsteknologi
  • vejleder og sparrer med hjemmeplejen og bidrager til kompetenceudvikling i rehabilitering
  • fungerer som værdighedsambassadør og facilitator ved borgerkonferencer
  • koordinerer DigiRehab-træningsforløb

Indsatserne kan både være genopbyggende og kompenserende, men borgerens mål er altid pejlemærket.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet ergoterapeut
  • har erfaring med eller interesse for personcentreret rehabilitering
  • kan arbejde systematisk i den ergoterapeutiske arbejdsproces
  • trives med at arbejde gennem andre faggrupper og tage rollen som facilitator
  • er nysgerrig, anerkendende og god til at se flere perspektiver
  • kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i en varieret hverdag
  • er opsøgende i dit arbejde

Kendskab til borgerkonferencer, værdighedsrejseholdet og velfærdsteknologi er en fordel, men ikke et krav.

Kørekort er nødvendigt. Ved kørsel i egen bil afregnes efter SKAT´s gældende takster.

Vi tilbyder
  • et meningsfuldt job med stor faglig bredde og indflydelse
  • grundig introduktion til både Voksen- og Velfærdsområdet og stillingen
  • mulighed for at præge den fortsatte udvikling af rehabiliteringsindsatsen
  • tæt samarbejde med engagerede kolleger i hjemmeplejen
  • terapeutfaglig ledelse og gode monofaglige sparringsmuligheder
  • en stilling på 30 timer/uge

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte områdeleder Rikke Solberg Lykkegaard på tlf. 21 51 57 73.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest den 14. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 20. august 2026.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Vil du være med til at forme fremtidens natur- og vandindsats?

Nordfyns

Vi leder efter nye kollegaer til Team Natur og Vand.

Måske er du stærkest på natur. Måske er vandløb dit speciale. Måske har du erfaring med begge dele.

Vi er i gang med at sammensætte det hold, der skal løfte fremtidens opgaver inden for natur og vand. Derfor er vi mindre optagede af, hvilken kasse du passer ned i, og mere optagede af, hvad du kan bidrage med, både fagligt og menneskeligt.

Vi kender opgaverne. Men vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi tager udgangspunkt i de mennesker, vi ansætter. Derfor får du også mulighed for at præge din opgaveportefølje ud fra dine kompetencer og interesser indenfor natur og vandløb.

En typisk arbejdsdag

Du møder ind på Rådhuset i Otterup, hælder en kop kaffe op og vender dagens opgaver med kollegaerne.

Formiddagen byder måske på en faglig vurdering af en sag om beskyttet natur. Klokken 10 samles vi til fem minutters elastiktræning, før arbejdet fortsætter. Senere står du ved et vandløb eller i et naturområde sammen med en lodsejer. Tilbage på kontoret sparrer du med kollegaer om en sag, hvor natur, lovgivning og forskellige interesser skal gå op i en højere enhed.

Omkring 80 % af arbejdet foregår på kontoret og 20 % ude i felten. Derfor passer jobbet godt til dig, der både trives med fordybelse ved skrivebordet og med gummistøvler på.

Hvad kommer du til at arbejde med indenfor vandløb og/eller natur?

  • Sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven § 3
  • Vurdering af beskyttet natur (enge, moser, overdrev, søer mv.) fx i forbindelse med udvidelse af husdyrbrug
  • Vandløbsforvaltning og sagsbehandling efter vandløbsloven
  • Deltagelse i biodiversitets-, natur- og vandprojekter
  • EU LIFE-projekter i samarbejde med andre kommuner
  • Udarbejdelse af vandløbsregulativer
  • Dagsordner til politiske udvalg, hvor du bruger din faglighed til at belyse sagen

Du skal trives med både at fordybe dig i lovgivning og faglige vurderinger og med at komme ud og møde de mennesker, som vores arbejde har betydning for.

Hvem er du?

Du er måske biolog, naturforvalter, ingeniør, jurist eller noget helt femte.

Det vigtigste er, at du har faglig ballast og lyst til at bruge den.

Du behøver ikke vide alt fra første dag. Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, kan samarbejde med mange forskellige mennesker og har lyst til at finde løsninger i en virkelighed, hvor natur, vand, landbrug, borgere og politik nogle gange trækker i hver sin retning.

Hvem bliver dine kollegaer?

Vi er ca. 20 kollegaer med høj faglighed og stor hjælpsomhed.

Vi sparrer meget med hinanden, dækker ind for hinanden og bruger vores forskellige kompetencer. Her er plads til at nørde lovgivning, diskutere faglige dilemmaer og dele viden på tværs af fagområder.

Nogle dage er der så stille på kontoret, at man næsten kan høre lovgivningen knirke. Andre dage summer kontoret af sparring, gode grin og faglige diskussioner.

Vi har vores egen ørepineplante, som på mærkværdig vis er blevet et fælles projekt. Og så har vi et ufærdigt puslespil liggende fremme, som vi håber, du vil hjælpe os med i pauserne.

Vi tager vores opgaver seriøst. Men vi synes også, det skal være rart at gå på arbejde.

Hvad siger kollegaerne om din leder?

Hvis du spørger os, er han først og fremmest et menneske med hjertet på rette sted. Han er nem at snakke med, altid klar med et smil og oprigtigt interesseret i, hvordan vi har det.

Vi ved, at han bakker os op, og det giver en stor tryghed i hverdagen. Og så kan han godt være lidt distræt. En samtale med ham tager indimellem et par spændende omveje undervejs.

Hvad får du også hos os?

  • Mulighed for hjemmearbejde – typisk 1-2 dage om ugen
  • Fleksible arbejdstider
  • En god pensionsordning
  • 6. ferieuge
  • To omsorgsdage ved børn u/7 år
  • Sundhedsordning
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Lækker frokostordning, som Henriette laver til os
  • En arbejdsplads med høj faglighed og høj psykologisk tryghed

Lyder det som noget for dig?

Du behøver ikke sende en lang ansøgning. Send blot dit CV. 

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, så ring endelig til Natur- og Miljøchef
Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71 57 56 for en uforpligtende snak om jobbet, teamet og mulighederne. Du er også velkommen til at sende en sms og bede om at blive ringet op, da Peter ofte sidder i møder. Så ringer han tilbage.

Det praktiske

Ansøgningsfrist: Vi glæder os til at høre fra dig senest søndag den 23. august 2026
Samtaler: Første runde den 25. og 26. august 2026 og den 28. august for anden runde
Ansættelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Arbejdssted: Otterup Rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes før ansættelse.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Bogense Skole - Engageret lærer til matematik og engelsk og gerne idræt og madkundskab

Nordfyns

Vi søger en lærer til en fast stilling, som er engageret og brænder for god undervisning i engelsk og matematik. Har du også undervisningskompetencer i idræt og/eller madkundskab, er det en stor fordel.

Er du en dygtig og engageret lærer med stærke kompetencer inden ovenstående fag, og vil du være med til at styrke elevernes faglige udvikling og trivsel i et positivt og udviklingsorienteret læringsmiljø? Så er denne stilling måske noget for dig!

Om stillingen
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller gerne tidligere, hvis det er muligt. 

Du bliver en del af et dedikeret lærerteam, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for både vores yngste og ældste elever. Da vores nuværende kollega har fået nye udfordringer, søger vi dig, som har et brændende ønske om at gøre en forskel for elevernes faglige færdigheder og faglige udvikling.

Du vil primært undervise i matematik og engelsk. Har du desuden kompetencer inden for idræt og madkundskab, ser vi det som et stort plus! Vi er fleksible i forhold til skemaet og tilpasser gerne, hvis vi finder den rette kandidat.

Vi søger en kollega, der:

  • har linjefag eller tilsvarende kompetencer i engelsk og matematik
  • arbejder systematisk og struktureret med undervisning og elevernes udvikling
  • ser værdien i at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø
  • har en positiv tilgang til samarbejdet med elever og forældre
  • ønsker at udvikle sig sammen med et team, der brænder for at gøre en forskel

Vi tilbyder:

  • en spændende, dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor engagement og udvikling er i fokus
  • en skole i positiv udvikling
  • en tosporet skole fra 0. til 9. klasse med stærke, værdibaserede traditioner
  • et team af engagerede kolleger, hvor vi løfter i flok og trives i et positivt, inspirerende arbejdsmiljø
  • gode fysiske rammer tæt på naturen med kort afstand til både skov og strand

Vi lægger vægt på, at du:

  • har modet til at udfordre både dig selv og os
  • kan skabe tryghed, trivsel og læring gennem inkluderende undervisning
  • har lyst til at være en aktiv del af skolens fællesskab og bidrage til vores fortsatte udvikling

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jeanett Følleslev på tlf. 40 24 31 18. Send gerne en sms, så bliver du ringet op.

Du kan læse mere om Bogense Skole på: Skoledistrikt-Bogense og følg os på Facebook: Bogense Skole | Bogense | Facebook

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 16. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 24. august 2026 om eftermiddagen.
Stillingen søges via linket her på siden.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DLG Beldringe Såsæd Odense

Høstmedarbejder - Produktionsmedarbejder

Nordfyns

DLG søger en produktionsmedarbejder / Høstmedarbejder. Det er 37 timer om ugen - alt efter ordreindtag. Og, da det er en tidsbegrænset periode på 5-6 uger, vil der derfor kunne forekomme ekstra timer ind imellem (mod ekstratillæg).Der kan være mulighed for yderligere fastansættelse efter ovennævnte periode. Stillingen kræver en god fysik  og man skal kunne holde ud at stå op det meste af dagen. timelønnen er 167.- i timen, og ekstratillæg i ydertimerne. Det er et ønske at man kan tale og forstå dansk og/eller engelsk. Opgaven går ud på at  fylde big bags med korn (der er hjælpemaskiner til rådighed). 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Morten direkte på tlf.: 61306596. Eller på mail: mortki@DLG.dk

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Trafikplanlægger med fokus på trafiksikkerhed og mobilitet

Nordfyns

Vil du være med til at skabe sikre og velfungerende veje på Nordfyn?

Brænder du for trafiksikkerhed, mobilitet og planlægning, og vil du være en del af en kommune, hvor der er kort vej fra idé til handling? Så er du måske vores nye kollega i Klima og Infrastruktur.

Nordfyns Kommune arbejder målrettet med at skabe trygge og fremkommelige trafikforhold for borgere, erhvervsliv og besøgende. Et centralt redskab i dette arbejde er kommunens trafiksikkerhedsplan, som sætter retningen for, hvordan vi forebygger ulykker, forbedrer fremkommeligheden og skaber sikre rammer for alle trafikanter.

Nordfyns Kommunes trafiksikkerhedsplan

Kommunens trafiksikkerhedsplan beskriver de vigtigste indsatser og prioriteringer for at øge sikkerheden på vejene. Planen bygger på analyser af uheldsdata, lokale forhold og dialog med borgere, lokalråd og samarbejdspartnere. Den indeholder blandt andet:

  • fokus på trygge skoleveje og sikre forhold for bløde trafikanter
  • identifikation af uheldsbelastede lokaliteter og forslag til forbedringer
  • indsatser for hastighedsdæmpning, trafikkampagner og adfærdsregulering
  • samarbejde med politi, skoler, lokalråd og borgere om konkrete løsninger

Som medarbejder hos os får du en vigtig rolle i at udmønte og videreudvikle trafiksikkerhedsplanen, så den skaber reel værdi i hverdagen for kommunens borgere.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et engageret og kompetent team, hvor samarbejde, faglig sparring og en uformel omgangstone er en naturlig del af hverdagen. 

Hos os får du:

  • ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
  • et godt kollegialt miljø med plads til humor og hjælpsomhed
  • en flad organisationsstruktur med stor frihed under ansvar
  • en arbejdsplads i en mindre kommune, hvor du hurtigt lærer dine samarbejdspartnere at kende
  • fleksible rammer, herunder flextid og mulighed for hjemmearbejde
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om stillingen

Du får en bred og varieret opgaveportefølje inden for trafiksikkerhed og mobilitet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Arbejde med trafiksikkerhed, fremkommelighed og borgerhenvendelser
  • Planlægning og gennemførelse af mobilitets- og trafikprojekter
  • Analyse, databehandling og forbedring af kommunens veje og trafikforhold
  • Besigtigelser og vurdering af trafikale udfordringer
  • Dialog og samarbejde med lokalråd, borgere, skoler, politi og andre interessenter
  • Facilitering af kommunens trafiksikkerhedsudvalg, herunder mødeforberedelse, koordinering og opfølgning
  • Udvikling og gennemførelse af trafiksikkerhedskampagner i samarbejde med interne og eksterne aktører
  • Samarbejde med skoler og institutioner om trygge skoleveje, undervisningsmateriale, adfærdsindsatser og lokale projekter
  • Bidrag til implementering og videreudvikling af kommunens trafiksikkerhedsplan

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med trafiksikkerhedsarbejde, enten fra en kommune, rådgiverbranchen eller en anden relevant organisation. Du er motiveret for at lære nyt og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med trafikplanlægning, trafiksikkerhed eller mobilitet
  • kan planlægge og styre dine egne opgaver sikkert i mål
  • trives i et team, hvor vi videndeler og hjælper hinanden
  • kan skabe gode relationer og dialog både internt og eksternt
  • er åben, imødekommende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er fleksibel i forhold til akutte opgaver og ændrede politiske prioriteringer

Om os

Klima og Infrastruktur er en del af direktørområdet Teknik, Erhverv og Kultur. Du bliver tilknyttet Projekt- og Anlægsteamet, som arbejder tæt sammen med Vejteamet, Klimateamet og de decentrale enheder, herunder Teknik og Service, Vej og Park samt Bogense Marina.

Vi er 17 medarbejdere på Otterup Rådhus, og vi arbejder ud fra værdibaseret ledelse, hvor tillid, respekt og samarbejde er nøgleord. Vi har en stærk klimadagsorden og prioriterer energirigtige, vedligeholdelsesvenlige og bæredygtige løsninger i både drift og udviklingsprojekter.

Vil du vide mere?

Kontakt chef for Klima og Infrastruktur, Helle Lagersted Jørgensen på tlf. 21 60 49 05.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag den 14. august 2026 kl. 8.00.

Vi afholder 1. ansættelsessamtale tirsdag den 18. august 2026. Der vil eventuelt blive afholdt en anden samtale tirsdag den 25. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes før ansættelse.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SelectusPlus ApS

🔨🏡 TØMRER SØGES I ODENSE OG OMEGN – ALSIDIGE OPGAVER HOS PRIVATE KUNDER |Firmabil+ 210 KR./TIME 🏡🔨

Nordfyns

Erfaren tømrer/snedker søges!

Brænder du for dit fag og ønsker at arbejde med private kunder? Så er du måske den, vi leder efter. Du får en central rolle i at levere høj kvalitet og samtidig præge fremtidens håndværkere.

Dine opgaver

  • Allround tømrer- og snedkeropgaver hos private kunder
  • Vejledning og oplæring af lærlinge

Arbejdssted
Havrekær 38, 5474 Veflinge

Vi søger dig som

  • Uddannet tømrer eller snedker med solid erfaring
  • Kvalitetsbevidst og ansvarsbevidst
  • Mødestabil og serviceminded
  • Interesseret i at oplære og sparre med kolleger og lærlinge

Vi tilbyder

  • 195-210 kr./time
  • Firmabil
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et godt og kollegialt arbejdsmiljø

Opstart: 2026-05-29

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning — vi glæder os til at høre fra dig!

Annoncen er oprettet af HåndværkerPLUS+ på vegne af virksomheden.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Administrativ medarbejder til Vej og Park

Vi søger en alsidig og struktureret administrativ medarbejder, der trives med en varieret hverdag og har lyst til at arbejde i samspillet mellem administration, sagsbehandling og borgerkontakt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Du er imødekommende i dialogen med borgere, arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Samtidig sætter du pris på samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet i afdelingen.

Hvem er vi?

Vej og Park er en del af kommunens tekniske område og består af cirka 40 engagerede medarbejdere fordelt på administrationen, det grønne team, vejservice, hjælpemiddelcentralen og værkstedet.

Vi løser en bred vifte af opgaver inden for vej- og parkdrift, vedligeholdelse og service – altid med fokus på kvalitet, samskabelse, samarbejde og borgerkontakt.

Hos os er der højt til loftet, en uformel omgangstone og plads til både faglighed, engagement og godt humør i hverdagen.

Vi søger en medarbejder med:

Uddannelse

  • Kommunom, administrationsbachelor eller tilsvarende gerne inden for offentlig administration

Erfaring

  • Erfaring med økonomi og administrative processer
  • Fortrolighed med digitale værktøjer og Microsoft 365

Personlige kvalifikationer

Du

  • er ansvarsbevidst, fleksibel og serviceminded
  • arbejder struktureret og er god til at overholde deadlines
  • kan arbejde selvstændigt og trives med ansvar
  • er åben, imødekommende og hjælpsom
  • formulerer dig godt både mundtligt og skriftligt
  • er omstillingsparat og trives i et arbejdsmiljø med mange afbrydelser
  • trives med en kombination af rutineprægede og ad hoc-opgaver 
  • har lyst til at deltage i relevant efteruddannelse

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • behandling af borgerhenvendelser, både telefonisk og skriftligt
  • økonomi- og personaleadministration
  • sagsbehandling i flere fagsystemer
  • ansvarlig for varslings- og påbudssager i forbindelse med hegn og hæk ved fortov

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med venlig og uformel omgangstone
  • et spændende job, hvor to dage ikke er ens
  • gode kollegaer og mulighed for faglig sparring
  • stor indflydelse på egne arbejdsopgaver

Det er en fordel, hvis du har erfaring med

Erfaring i disse systemer er en fordel:

  • DriftWeb
  • KMD Nova
  • OPUS Rollebaseret 
  • Q-GIS
  • udbudsmaterialer

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Yderligere oplysninger 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Vej og Park, Inge Haakonsdatter, på mobil nr. 20 58 04 21.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis, CV og andre relevante bilag, senest søndag den 16. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34, 2026.

Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Nordfyns Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 20 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Inge Haakonsdatter

+45205804211

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling