WorkWithUs
close-button

Nørre Gymnasium

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

København

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.282
Få flere jobtilbud
Array

Transportministeriet

Vil du være med til at sikre borgernes grundlovssikrede rettigheder som formand for en taksationskommission?

København

Transportministeriet søger en formand for Taksationskommissionen for Roskilde. Hvervet er ledigt til besættelse pr. 1. januar 2026, og udnævnelse vil ske for en periode på 6 år.

Denne kommission behandler taksationssager i følgende kommuner: Roskilde, Lejre, Køge, Solrød og Greve.

Taksationskommissionerne er uafhængige forvaltningsmyndigheder, der er nedsat efter vejlovens § 105. Kommissionerne behandler sager om værdiansættelse (taksation) af fast ejendom i forbindelse med kommunale ekspropriationer og andre indgreb efter vejloven, planloven mv.

Det er blandt andet kommissionens opgave at sikre, at borgernes lovsikrede rettigheder ikke overtrædes i forbindelse med ekspropriationer. Kommissionens arbejde har dermed væsentlig betydning for borgerne, der berøres.

Taksationskommissionsformænd udnævnes af transportministeren.

Formanden for en taksationskommission leder taksationskommissionens arbejde og sammensætter for hver enkelt sag en kommission, der består af formanden selv og to medlemmer udvalgt blandt personer, som er udpeget af kommunalbestyrelserne i disses funktionsperiode.

Krav til kommissionsformænd

Formændene for taksationskommissionerne skal ifølge vejloven have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet.

I praksis er der ofte blevet udpeget dommere eller forhenværende dommere som formænd for taksationskommissionerne, men dommererfaring er ikke en betingelse for udnævnelse. Du vil således også kunne komme i betragtning, hvis du har anden erfaring med (rets)ledelse eller erfaring fra andet juridisk arbejde, herunder i den statslige, regionale eller kommunale administration.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i erstatnings- og taksationskommissioner eller tilsvarende embeder eller hverv, eller hvis du har kendskab til værdiansættelse og erstatningsopgørelse.

Formændene for taksationskommissionerne er underlagt forvaltningslovens regler om habilitet, og det forventes, at du oplyser om bijobs eller lignende, der kan have betydning for din habilitet.

Det er en forudsætning for transportministerens udnævnelse af en dommer som formand, at vedkommendes retspræsident eller en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget dertil, udpeger den pågældende efter retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Ønsker Transportministeriet at udnævne en dommer, vil ministeriet derfor skulle anmode den relevante retspræsident om udpegning, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Den pågældende dommer skal endvidere søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse til at varetage hvervet. Den egentlige udnævnelse foretages også i disse tilfælde af transportministeren.

Honorering mv.

Honorering sker efter Transportministeriets cirkulære af 26. maj 2023 om honorarsatser på taksationsområdet.

Formændene for taksationskommissionerne skal selv antage eventuel sekretariatsbistand, der ligeledes honoreres i henhold til det nævnte cirkulære.

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning samt andre relevante dokumenter ved hjælp af linket i højre side senest den 1. december 2025.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte retschef Kirstine F. Hindsberger, Transportministeriet. Transportministeriets telefonnummer er 41 71 27 00 og mailadressen er trm@trm.dk.

Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Amager

Er psykiatrien måske noget for dig? Sygeplejerske søges til affektivt afsnit D2 på Psykiatrisk Center Amager

København

Motiveres du af at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Og vil du være en del af en faglig stærk personalegruppe, som værdsætter faglig sparring og et fantastisk kollegaskab? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en dygtig sygeplejerske, der har lyst til at blive en del vores tværfaglige personalegruppe. Til dagligt møder vi spændende faglige udfordringer, vi er et helt særligt team, som hver især, har rigtig meget at byde ind med.

Velkommen indenfor hos afsnit D2

D2 er et specialiseret afsnit, der yder psykiatrisk behandling til borgere, som primært er ramt af affektive lidelser. Vi har også plads til patienter med andre lidelser, der har behov for indlæggelse i rolige rammer. Det er vores mål, at behandlings- og sektorovergange er så gnidningsfrie som muligt, så vores patienter får den bedst mulige behandling.

Dine kommende kolleger har stort fokus på at skabe et trygt, omsorgsfuldt og sjovt arbejdsmiljø. Vi har et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi taler med hinanden fremfor om hinanden, og så vægter vi faglig udvikling højt. Vi har stort fokus på at sende medarbejdere på kurser og uddannelser, så hver medarbejder får en kombination af personlig og faglig udvikling, der gør det spændende at gå på arbejde.

Hvad skal du lave?

Som sygeplejerske bliver du kontaktperson for vores patienter. Det er et fast kontaktpersonteam på tre medarbejdere til hver patient. Forløbene er individuelle og af forskellig varighed. Du kommer til at lære dine patienter rigtig godt at kende, og får opbygget gode relationer

Behandlingen kan bestå af medicinsk behandling i et samspil med f.eks. miljø - og samtaleterapi. Derudover har vi ofte patienter, der modtager ECT-behandling. Vi arbejder også med implementering af KAT (kognitiv adfærds terapi).

Mere konkret skal du:

  • Tale med patienter og deres pårørende/netværk
  • Observere og dokumentere symptomer, samt virkning og bivirkninger til medicin
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen
  • Tæt samarbejde med ambulante og kommunale aktører
Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har et motionsrum, et sanserum og flere smukke udemiljøer. Alt sammen muligheder, som du kan bringe i spil, så det bidrager til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter.

Vi ønsker os en ny kollega som:

Er uddannet sygeplejerske med motivation til at arbejde med det psykiatriske speciale. Derudover ønsker vi dig som:

  • Bliver fagligt inspireret af at tilbyde en indsats tilpasset den enkelte patient
  • Ser det at være opsøgende i miljøet som en vigtig del af at skabe bæredygtige relationer
  • Kan balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten
  • Er aktivt deltagende i fælles refleksion med kollegaer og samarbejdspartnere
Vi ønsker desuden, at du kan møde vores patienter med overskud og insisterer på at levere en faglig funderet indsats. Du skal kunne rumme patienternes nogle gange meget svære livshistorier, hvile i dig selv og have et stabilt og positivt humør.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et fagligt fællesskab, hvor vi har tillid til hinanden og tør at komme til hinanden for faglig sparring og støtte. Vi samles til behandlingskonference en gang om ugen, planlægger løbende og deltager i netværksmøder og behandlingsmøder med kommunale og ambulante teams.
  • Løbende sparring fra kollegaer, oversygeplejerske og overlæge, samt supervision ved ekstern supervisor hver anden uge.
  • Grund introduktion og gode muligheder for efteruddannelse, fx via intern undervisning, fælles ugentlig lægefaglig undervisning på centret, KAT-uddannelse, vedligeholdelsestræning og meget mere.
Er du ny i psykiatrien, vil du blive tilmeldt det obligatoriske kursus ”Godt på vej i Psykiatrien”. Dette klæder dig godt på og giver dig et godt fundament, til dit arbejde i psykiatrien.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere?

Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Øyvind Smistad på tlf. 2043 8457. Vi giver også meget gerne en rundvisning på afsnittet, så tag endelig kontakt.

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025 og samtaler holdes løbende, men senest 25. november 2025.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Forud for tilbud om ansættelse, vil der blive indhentet referencer fra to personer efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.



Har du lyst til at vide mere om Pyskiatrisk center Amager, så læs mere her

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til børnehaven i Lundsgade med fokus på stærke relationer samt natur, udeliv og science

København

Vi har plads til dig i børnehaven i Lundsgade. Du kan begynde 1. december 2025, men vi venter også gerne lidt på dig. Du kan få 35-37 timer ugentligt og fleksibilitet i dine mødetider. Du skal brænde for – og gerne have erfaring med – natur og udeliv, Men vigtigst af alt er, at du har stærke relationskompetencer og trives i et stærkt arbejdsfællesskab.

Vi er et legende og lærende hus – og vil værdsætte både dig, der kommer med erfaring og dig, der måske stadig er ny i pædagogrollen. Du får et særligt tilrettelagt opstartsforløb, så du trygt kan blive en del af vores pædagogiske hverdag. Vi arbejder med 'gå til-tid', og har på den måde skabt en ramme for pædagogisk planlægning og refleksion.

Lundsgade er med i et flerårigt projekt, der forskningsbaseret og systematisk undersøger, hvad der skaber de bedste sciencepædagogiske lege- og læringsmiljøer. Det er vores mål, at alle i Lundsgade arbejder bevidst med sciencepædagogik i rammerne af vores deltagelse i forskningsprojektet NAVADA. Også her støtter vi dig – sammen kan vi nemlig meget mere.

Vores omdrejningspunkt er relationer, tryg tilknytning, leg og det at folde sig mere og mere ud som et livsdueligt menneske i balance. Med det afsæt leger vi, og gør os erfaringer med alle de temaer, der indgår i den pædagogiske læreplan. Vi har fokus på dannelse og fællesskaber – og inddrager ofte lokalområdets naturområder, kunst- og kulturinstitutioner.

I det pædagogiske arbejde vil du se en bred vifte af aktiviteter – sang, musik, kunstneriske læreprocesser, bevægelse og ikke mindst et udeliv, hvor natur og science fylder en del – og videreudvikler sig i kraft af vores deltagelse i forskningsprojektet.

Du får kolleger, der har positive forventninger til vores mange børn, deres forældre og dig. Du kommer til at arbejde systematisk og refleksivt med pædagogiske redskaber og metoder. Dine kolleger er optagede af 'barnets nærmeste udviklingszone' og reflekterer løbende over kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Du får en ambitiøs og nærværende faglig ledelse, der er insisterende på et udviklende læringssted. Du bliver en del af det miljø – naturligvis med den opbakning, som du har brug for.

Din arbejdsplads er en charmerende historisk bygning på Østerbro. Der er et grønt nærmiljø, der på den gode måde supplerer Lundsgades store legeplads.

Lundsgade er en del af Indre By/Østerbro Klynge C med plads til ca. 40 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn. Vi fordeler os på syv stuer og har et tæt samarbejde i afdelingerne, men også på tværs af hele huset.

Lundsgade åbner hver dag kl. 07.15 og lukker kl. 17.00. Du skal derfor kunne arbejde på alle tider indenfor det spænd.

Ansættelsesvilkår
Vi har brug for, at du kan tiltræde 1. december 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan ringe til Berit Vilsbøll på 61 39 21 43 eller Julie Monique Wagn Trougaard på 21 35 59 05, hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller få en rundvisning, hvor du også kan hilse på os. Se også gerne vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi holder samtalerne løbende.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Right People Group

Microsoft Licens Specialist - Advania Danmark

København

Vil du bruge din viden i et af Nordens førende Microsoft-huse?

Hos Advania er vi stolte af at være en af de mest erfarne og anerkendte Microsoft-partnere i Skandinavien og UK, med alle seks Microsoft-partner-designationer og et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser. Nu søger vi en Microsoft Licens Specialist, som vil være med til at rådgive vores kunder om, hvordan de får mest værdi ud af deres Microsoft-investeringer.

Om rollen
Som Microsoft Licens Specialist bliver du en central del af vores Microsoft-team, hvor du får ansvaret for at rådgive kunder og kolleger om licensering, prisstrukturer og compliance. Du vil arbejde tæt sammen med både salg, Professional Services og Managed Services for at sikre, at kunderne får den bedst mulige løsning både teknisk, forretningsmæssigt og økonomisk.

Du bliver en nøgleperson i udviklingen af Advania’s Microsoft-forretning i Danmark, og du får en unik mulighed for at påvirke både processer, kundestrategi og markedsposition.

Dine primære opgaver

  • Rådgivning af kunder om Microsofts licensmodeller, herunder NCE, CSP og EA m.fl.
  • Udarbejdelse og optimering af licensforslag, fornyelser og tilbud.
  • Løbende opfølgning på licensprojekter og dokumentation af kundeaftaler.
  • Deltagelse i kundemøder, både fysisk og online, som licensspecialist.
  • Sikre overholdelse af Microsofts politikker og compliance-krav.
  • Holde dig ajour med nye produkter, ændringer og programbetingelser fra Microsoft.
  • Bidrage aktivt til at udvikle Advania’s Microsoft-forretning og interne kompetencer.

Om dig
Du brænder for at kombinere teknisk forståelse og kommerciel indsigt. Du trives i dialog med kunder og kolleger og motiveres af at skabe resultater gennem tillid, præcision og samarbejde.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med Microsoft-licensering (f.eks. CSP, NCE, EA eller SPLA).
  • Stærk forretningsforståelse og evne til at finde optimale løsninger for kunden.
  • Struktureret og analytisk tilgang til komplekse licensscenarier.
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • En positiv og samarbejdende tilgang til kolleger og kunder.

Har du erfaring fra en Microsoft-partner, distributør eller virksomhed med større licensporteføljer, er det en klar fordel.

Vi tilbyder
Hos Advania bliver du en del af et moderne, nordisk IT-hus med højt til loftet, stor frihed og stærke faglige fællesskaber. Du får:

  • Et professionelt miljø med adgang til nogle af branchens dygtigste Microsoft-eksperter.
  • Fleksibilitet i hverdagen, vi tror på balancen mellem arbejdsliv og fritid.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem certificeringer og projekter.
  • Et åbent og inkluderende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, læring og trivsel.
  • Attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsordning og sociale aktiviteter.

Interesseret?
Rekrutteringen varetages af Right People Group.
Send din ansøgning online eller kontakt vores rekrutteringsansvarlige, Janni Dam Mortensen, på jdm@rightpeoplegroup.com for yderligere information.

Alle henvendelser behandles fortroligt, og indkomne ansøgninger vurderes løbende.

Vi lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Advania
Advania er “The Tech Company with People at Heart”. Vi hjælper vores kunder med at få mest værdi ud af deres it-investeringer, fra rådgivning og licensering til drift og innovation. I Danmark er vi en del af Advania Group med over 6.000 medarbejdere i Skandinavien og UK. www.advania.com

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Teamkoordinator for pædagogik til vuggestueafdelingen i LilleArena

København

Er du passioneret for pædagogik med fokus på leg og bevægelse?
Vil du være med til at skabe en inspirerende hverdag for børn i vores vuggestue?

Så er stillingen som teamkoordinator for pædagogik måske noget for dig.

I LilleArena betragter vi brugen af vores krop og aktiv deltagelse i fællesskabet som verdens bedste læringsramme, som vi sætter i spil hver dag. Vi mener, at børn udvikler sig med kroppen forrest og derfor er leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Vi følger børnenes initiativer og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetencer og bevægelsesglæde.

Som teamkoordinator for pædagogik får du en central rolle i den daglige pædagogiske praksis. Du skal arbejde tæt sammen med vores engagerede team for at sikre, at vores pædagogiske målsætninger med fokus på bevægelse implementeres og udvikles. Du vil være med til at inspirere og motivere kollegerne samt bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vuggestuens pædagogiske aktiviteter.

Dine opgaver vil inkludere

  • koordinering og udvikling af pædagogiske aktiviteter med idrætsfokus
  • samarbejde med såvel kolleger som pædagog med ledelse og de pædagogiske ledere
  • at bidrage til et inspirerende og lærende miljø for børn og kolleger
  • at være med til at sikre en høj faglig standard og kontinuerlig udvikling i LilleArena
Vi tilbyder

  • en hverdag med fokus på børn og pædagogisk idræt
  • skønne fysiske rammer
  • modtagelsesforløb for nye medarbejdere
  • sparring og samarbejde med en teamkoordinatorkollega, sprogkoordinator og pædagog med ledelse
  • løbende støtte og vejledning fra to pædagogiske ledere
  • et positivt arbejdsmiljø, hvor bevægelse og idrætsaktiviteter er i fokus
  • mulighed for at sætte dit præg på både pædagogisk idræt, læringsmiljøer og årsplaner
  • gratis te/kaffe og frugtordning samt gratis sundhedsordning og andre medarbejderfordele i Københavns Kommune
Vi søger dig, der

  • arbejder anerkendende i relationen til både børn, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere
  • har relevant pædagogisk uddannelse og erfaring
  • er struktureret, kan gå forrest og trives med at tage ansvar for fælles opgaver
  • brænder for pædagogisk idræt, leg og bevægelse som en del af børns udvikling
  • har gode samarbejdsevner og trives med at motivere andre
  • ønsker at være en del af et dedikeret og passioneret team
Vi arbejder i teamstruktur og vægter et godt arbejdsmiljø, sociale aktiviteter og et godt humør højt. Vi tror på, at vi løfter bedst i fællesskab og ved at spille hinanden gode. Vi væger derfor også, at du som teamkoordinator både kan gå foran, ved siden af og bagved kolleger, når vi sammen udvikler på vores pædagogik.

LilleArena, hvor bevægelse skaber trivsel og udvikling
LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store, lyse lokaler, multirum, fællesrum med pædagogisk køkken og fire legepladser og bålhus. Vi er en del af Amager Klynge I, og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner: Sejlhuset, M-Husets Idrætsbørnehus, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, Idrætsbørnehuset Jorn og Børnehuset Else. Læs mere på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Stillingen kan tiltrædes fra den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter – vi venter gerne på den rette. Stillingen er fast og som udgangspunkt 37 timer om ugen. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Er du blevet nysgerrig, så ring eller kom forbi til en rundvisning i vores flotte hus og mød dine evt. kommende kolleger. Du kan kontakte pædagogisk leder Pia Laursen på 23 30 07 24/b27d@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Støttepædagog til Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Amager

København

Genopslag

Vi mangler den sidste kollega til vores stærke team af støttepædagoger.

I Københavns Kommune arbejder vi målrettet med at skabe læringsmiljøer og fællesskaber, der ”kan mere for flere”.

Vil du være med til at styrke den pædagogiske praksis, vejlede de professionelle omkring børnene og skabe udvikling gennem fælles refleksion? Så er det dig, vi leder efter.

Om stillingen
Vi søger en støttepædagog til en fast stilling fra 1. februar 2026 eller tidligere.

Som støttepædagog arbejder du i dag- og fritidstilbud samt i overgangsforløb til skole. Du er tæt på praksis, støtter personalet i at udvikle inkluderende læringsmiljøer og bidrager til refleksion, struktur og fællesskab i hverdagen.

Du bliver en del af et tværfagligt team med ca. 25 støttepædagoger, fire kompetencepædagoger og to fysioterapeuter. Sammen samarbejder vi med psykologer, tale-hørekonsulenter, sundhedsplejersker, konsulenter og vejledere om at støtte børn, personale og institutioner bedst muligt.

Dine vigtigste opgaver

  • Støtte konkrete indsatser og fungere som rollemodel i praksis
  • Bidrage til udvikling af inkluderende og motiverende læringsmiljøer
  • Understøtte tidlig og forebyggende indsats – både for enkelte børn og grupper
  • Deltage aktivt i samarbejde med ledere, forældre og pædagoger
Om dig
Du er uddannet pædagog med solid praksiserfaring og gerne relevant efter-/videreuddannelse.

Du er fagligt stærk, tillidsskabende og god til at skabe overblik.

Du arbejder systematisk, formidler tydeligt – og kan vejlede kollegaer i at reflektere over egen og fælles praksis.

Vi tilbyder
Et spændende job i et engageret og tværfagligt arbejdsfællesskab med høj faglighed og fokus på samarbejde.

Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i børns hverdag.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores faglige fællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og vi ønsker den besat pr. 1. februar 2026.

Vi indhenter børne- og straffeattester samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Anne Vilster på 51 68 02 15.

Søg via linket senest mandag den 15. december 2025
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 18. december.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fritidscenter Brønshøj-Husum

Ungeværket Spotlight søger en engageret og initiativrig Pædagog, Idrætspædagog/Fitnessinstruktør eller tilsvarende, til opstart af vores sport- og fitnessteam. (37 timer)

København

Ungeværket Spotlight søger en engageret og initiativrig Pædagog, Idrætspædagog/Fitnessinstruktør eller tilsvarende, til opstart af vores sport- og fitnessteam. Vi forventer opstart d. 1. januar eller snarest derefter. Stillingen er en 37 timers norm.

Hvem er vi?
Vi er en selvejende Ungdomsklub/Ungeværk, der repræsenterer fritiden. Hos os handler det om at skabe meningsfulde, sjove og udviklende fællesskaber for unge i alderen 14-18 år. Vi er del af Fritidscenter Brønshøj-Husum og forventer dagligt omkring +30 børn på matriklen.

Hvem er du?
Vi søger dig, der har fitness og bevægelseskultur som kompetence eller anden alternativ bevægelsesform i blodet og som brænder for at dele din passion med unge. Så hvis du elsker at få kroppen i gang og kan skabe inkluderende fællesskaber gennem bevægelse, med understøttende faglighed, så er denne stilling noget for dig!

Du skal kunne:

  • Inspirere og engagere unge til fysisk aktivitet.
  • Understøtte træning med pædagogik og anden relevant faglighed.
  • Bidrage med egne initiativer – både i indendørs sale og udendørs områder
  • Samarbejde tæt med et team af dygtige kolleger

Hvad tilbyder vi?

  • Et stort træningslokale og et cafémiljø på matriklen.
  • Et hus fyldt med liv, kreativitet og energi.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til forskellighed og forskellige fagligheder.
  • En hverdag, hvor du/vi gør en reel forskel i unges fritidsliv.

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk eller anden relevant uddannelse.
  • Har erfaring med bevægelse, sport og fysisk træning.
  • Kan implementere faglighed i vores læringsmiljøer.
  • Har en anerkendende tilgang til unge – også i konfliktsituationer
  • Er fleksibel og samarbejdsvillig

Praktisk info:

  • Stillingen er på 37 timer/uge (årsnorm)
  • Løn og ansættelsesvilkår følger BUPL’s overenskomst
  • Vores åbningstid er kl. 13.30-21.00 i hverdage. Arrangementer og events uden for normal åbningstid kan forekomme.
  • Der afholdes ansættelsessamtaler løbende i uge 48. Adresse: Tuxensvej 2, 2700 Brønshøj

Læs mere om os: www.fcbh.dk

Så er du klar til at bringe rytme, energi og bevægelsesglæde ind i unges fritid?
Så send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Afd. Leder Henrik Löften
Mobil: 27774860

Daglig Leder Erhan Harmankaya
Mobil: 27774762

Ansøgningsfrist:
23. november 2025

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Børnehuset Fælleden

Børnehuset Fælleden søger legesyg børnehavepædagog

København

Drømmer du om at være medskaber af byens bedste selvejende institution?

Så har du chancen nu!

Børnehuset Fælleden på Islands Brygge søger en engageret og fagligt stærk pædagog, der vil være med til at gøre vores institution til byens bedste!

Hvem er vi?

Vi er en integreret selvejende institution fra 2019, der i 2022 flyttede ind i vores splinternye, moderne faciliteter med skøn akustik, lyse stuer og gulvvarme.

Amager Fælled er vores legeplads, og vi prioriterer naturoplevelser og udeliv højt. Vi er i en spændende proces med at videreudvikle vores pædagogiske praksis med fokus på natur, fri for mobberi, sprog og ICDP.

Vi er omkring 40 engagerede medarbejdere, og vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Vi gør en indsats for at sikre vikardækning ved ferie og sygdom, i det omfang, det er muligt, for at bevare en stabil hverdag for både børn og medarbejdere

Hvad tilbyder vi?

-        En fast stilling på op til 37 timer pr. uge – med opstart hurtigst muligt.

-        Mulighed for at være medskaber af de bedste rammer for børnenes udvikling og trivsel.

-        Højt fagligt niveau med kollegial sparring og samarbejde i et stærkt team.

-        Medindflydelse på pædagogiske praksisser og hverdagsstruktur.

-        Struktureret arbejdsform med ugeplaner og SMTTE som dokumentationsværktøj.

-        Dedikeret tid til forberedelse samt faste stuemøder.

-        Attraktive personalegoder: personaleparkering, massagestole, gratis kaffe, kakao og te samt flyver- og termodragt til udelivet.

Hvem er du?

Uddannet pædagog med et positivt livs- og menneskesyn, og som ser naturen som sin legeplads.

En teamplayer, der trives i et stort hus og ser værdien i samarbejde.

En pædagog, der brænder for børns trivsel og udvikling og arbejder reflekterende med sin praksis.

En, der ser muligheder i den styrkede læreplan og inddrager forældrene aktivt i børnenes hverdag.

En, der udstråler glæde, nærvær og elsker at lege – fordi børneliv er fuld af magiske øjeblikke!

Vil du med på rejsen?

Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt til ansogning@bohufa.dk. Læs mere om os og vores pædagogiske læreplan på www.bhfaelleden-kk.aula.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

7-Eleven Butik 1

Nattevagt søges til 7-Eleven på Trianglen

København

Fast nattevagt til 7-Eleven på Trianglen

Målet er klart – vi vil være dem i "klassen”, der sætter standarderne inden for convenience og vi skal motivere til vinderkultur!

Vores forventninger til dig

I 7-Eleven er kunden vores øverste chef og har altid første prioritet, også i de mørke nattetimer.
Du skal være robust, mødestabil og trives med at arbejde alene de fleste dage i ugen.

Du møder mange forskellige kunder på dine nattevagter, så det er vigtigt at du har god situationsfornemmelse, kan bevare roen og skabe en god stemning i butikken.

Vi ser gerne at du er møde stabil, går op i går kvalitet og vil arbejde ud fra høj standard.

Jobbeskrivelse

Som på alle andre tidspunkter af døgnet, er det vigtigt at have fokus på kundens oplevelse i og af butikken, hertil hører følgende opgaver:

·      Imødekommende kundebetjening

·      Kassebetjening med fokus på kassedifferencer og korrekt værdihåndtering.

·      Trimning og vareopfyldning – god overlevering til dine kollegaer, så de kan byde vores kunder velkomne i en flot butik.

·      Tilberede mad, så varmeskabene altid ser lækre og præsentable ud og kunderne ikke går forgæves.

·      Sørger for god kvalitet af bagning og smøring

·      Rengøring af divs. Maskiner samt daglig rengøring

·      Deltage aktivt i de daglige, ugentlige og månedlige salgskonkurrencer

·      Diverse forefaldne opgaver

Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et godt team af gode og glade kollegaer, ansvar og afvekslende opgaver.

Vi kører ikke 7-7ordning, vi kører 3-3. Vi holder døgnåbent 365 dage om året, og juleaften og nytårsaften går således på skift. Løn og ansættelsesforhold reguleres af butiksoverenskomsten samt særbestemmelser aftale med HK Handel.

Ansøgningsfrist:                                   30/11/25

Samtaler afholdes:                              Løbende
Tiltrædelse:                                           Hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdssted:                                          Trianglen. Østerbrogade 74, København
Kontaktinformation:                          
711dk001@7-Eleven.dk

                                                                

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

7-Eleven Butik 3

Nattevagt søges til 7-Eleven på Vesterbrogade 77.

København

Fast nattevagt til 7-Eleven på Vesterbrogade 77

Målet er klart – vi vil være dem i "klassen”, der sætter standarderne inden for convenience og vi skal motivere til vinderkultur!

Vores forventninger til dig

I 7-Eleven er kunden vores øverste chef og har altid første prioritet, også i de mørke nattetimer.
Du skal være robust, mødestabil og trives med at arbejde alene de fleste dage i ugen.

Du møder mange forskellige kunder på dine nattevagter, så det er vigtigt at du har god situationsfornemmelse, kan bevare roen og skabe en god stemning i butikken.

Vi ser gerne at du er møde stabil, går op i går kvalitet og vil arbejde ud fra høj standard.

Jobbeskrivelse

Som på alle andre tidspunkter af døgnet, er det vigtigt at have fokus på kundens oplevelse i og af butikken, hertil hører følgende opgaver:

·      Imødekommende kundebetjening

·      Kassebetjening med fokus på kassedifferencer og korrekt værdihåndtering.

·      Trimning og vareopfyldning – god overlevering til dine kollegaer, så de kan byde vores kunder velkomne i en flot butik.

·      Tilberede mad, så varmeskabene altid ser lækre og præsentable ud og kunderne ikke går forgæves.

·      Sørger for god kvalitet af bagning og smøring

·      Rengøring af divs. Maskiner samt daglig rengøring

·      Deltage aktivt i de daglige, ugentlige og månedlige salgskonkurrencer

·      Diverse forefaldne opgaver

Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et godt team af gode og glade kollegaer, ansvar og afvekslende opgaver.

Nattevagterne ligger efter aftale. Vi kører ikke 7-7 ordning, så det aftales med butikschefen hvordan vagterne kommer til at ligge. Vi holder døgnåbent 365 dage om året, og juleaften og nytårsaften går således på skift.

Løn og ansættelsesforhold reguleres af butiksoverenskomsten samt særbestemmelser aftale med HK Handel.

Ansøgningsfrist:                                   30/11/25

Samtaler afholdes:                              Løbende
Tiltrædelse:                                           Hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdssted:                                          Vesterbrogade 77, København
Kontaktinformation:                          
711dk003@7-Eleven.dk

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Nørre Gymnasium

Mørkhøjvej 2700

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 2 December 2025

Kontaktperson

Mette Vedel

mv@nrgym.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling