WorkWithUs
close-button

Job & Virksomhedsservice

2 Fuldtidshjælpere med døgnvagter søges

Aarhus

Stilling 1 hos mig indeholder arbejde ét døgn om ugen (torsdag) kl. 08.00 - 08.00 samt to ud af tre mandage kl. 08.00 – 08.00 (120 timer i en 3-ugers turnus). Start 1. oktober

Stilling 2 hos mig indeholder arbejde ét døgn om ugen (tirsdag) kl. 08.00 - 08.00 samt to ud af tre fredage kl. 08.00 – 17.00 samt i samme weekend søndag kl. 17.00 – mandag kl. 08.00 (120 timer i en 3-ugers turnus). Start 1. november

Du er:

  • Frisk mand (mand pga. at der indgår personlig pleje i arbejdet)
  • I besiddelse af kørekort.
  • Indstillet på de funktioner, der er beskrevet i arbejdsbeskrivelsen, som kan rekvireres.
  • Samarbejdsvillig og indstillet på at arbejde som hjælper i en længere periode.
  • I besiddelse af basale computerfærdigheder.
  • Villig til at tage en ekstra vikarvagt hvis en af dine kollegaer er syg.

Som hjælper hos mig kan du få:

  • Færdigheder i forhold til at yde praktisk og personlig hjælp.
  • Afprøvet en tæt samarbejdsrelation.

Jeg er:

  • Født med CP (Cerebral parese), 59 år
  • Foredragsholder og skribent
  • Uddannet teolog og journalist
  • Aktiv i menighedsråds-arbejde
  • Afhængig af fysisk hjælp, herunder tolkning grundet talehandicap
  • Storforbruger af en god bog, god film, en god middag med et godt glas vin

Løntrin 13 (ca. 159,- kr. i timen + tillæg ved aften, nat og weekendarbejde)

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Samtaler: Løbende

Start: 1. oktober eller 1. november, dog med potentiel mulighed for oplæring samt vikarvagter inden start.

Spørgsmål vedr. stillingen herunder rekvirering af arbejdsbeskrivelse kan ske ved undertegnede.

Michael Pedersen - Mobil: 51262879

Email: michaelpedersen1967@gmail.com

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
17
Få flere jobtilbud
Array

CFD Århus rådgivning og vejledning

KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED NEDSAT SYN OG HØRELSE – ÅRHUS NORD

Aarhus

Kunne du tænke dig et lille job med stor betydning for et andet menneske? Og har du lyst til at hjælpe en kvinde i Skødstrup med ledsagelse til aktiviteter og til opgaver i og udenfor hjemmet? Så er dette job måske noget for dig.

På vegne af Århus kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en kvinde, som har nedsat syn og hørelse. Kommunikationen med hende foregår ved direkte og tydelig tale.

Der er tale om timelønnet arbejde tre-fire timer en formiddag om ugen (som udgangspunkt) med mulighed for ekstra timer ind i mellem, når behovet opstår. Dette kan også være i aftentimerne.

Kvinden har brug for ledsagelse og synsbeskrivelse (dvs. beskrivelse af omgivelserne) til bl.a., indkøb, møder, lægebesøg, sociale aktiviteter og andre aftaler.

Der kan lejlighedsvis være brug for ledsagelse og synsbeskrivelse på udflugter eller kurser, for eksempel på Dansk Blindesamfunds kursuscenter i Fredericia over et par dage.

Derudover skal du hjælpe med synsbeskrivelse i hjemmet i forbindelse med oplæsning af breve, sortering af post m.v.

Opgaverne kan også bestå i støtte i kommunikationen i samtaler med f.eks. læge, sagsbehandlere, kassemedarbejderen i supermarkedet eller andre steder, hvor I færdes. 

Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme hos dig selv ved din egen computer, og du får løn for den.

Om dig

For at passe godt til stillingen skal du

  • være mødestabil, fleksibel og positiv

  • være tålmodig og have en god situationsfornemmelse

  • være villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske

  • tale klart og tydeligt dansk

  • være glad og tryg ved hunde (familien har førerhund)

  • have kørekort og kunne køre bil med automatgear (familien har egen bil).

Oplæring sker ved kvinden selv og gennem instruktion og undervisning fra døvblindekonsulenterne. Som kontaktperson vil du desuden løbende blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også vil møde andre kontaktpersoner.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.

Der er tale om timelønnet deltidsarbejde med tillæg for evt. aften og weekendarbejde. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Århus Kommune, som er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på jebi@cfd.dk eller 5133 6501. Jeg holder sommerferie i ugerne 29, 30 og 32, og derudover vil jeg besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til jebi@cfd.dk, og skriv ”Kontaktperson – Skødstrup” i mailens emnefelt.

Vi afholder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat hurtigst muligt.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 21. august 2026, er jobbet er besat til anden side.

OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

200755 – Aflaster søges til fast stilling 12-14 timer pr. uge til tvillinger på 10 år med Dravet syndrom i Aarhus S.

Aarhus

OMRÅDE:  8361 Hasselager
Søg jobbet:
Ansøg her

KORT OM VORES FAMILIE:
Vi består af en mor, en far, storebror på 12 år og tvillinger på 10 år med Dravet syndrom. Vi bor i Hasselager i Aarhus S.

Tvillingerne nyder at lege i haven, gåture i klapvogn samt leg på legepladser. De er kærlige, tillidsfulde, frække og elsker at lege – ude som inde.

De dage, hvor epilepsien driller, har de brug for ro og hvile.

Drengene er ikke som sådan fysisk plejekrævende, men skal have hjælp og støtte til det meste og trives med forudsigelig, struktur samt tydelig pædagogik. De skal altid overvåges, både når de sover – samt når de er vågne. De er begge ble brugere, så du skal have mod på bleskift. Motorisk er de alderssvarende, men kognitivt svare de til børn på 2 år.

Du skal kunne trives i at samarbejde med os forældre, da vi oftest er hjemme – mens du er på arbejde.

Krav/ønsker til dig:

  • Du skal trives med børn og fart over feltet, da vi har tre aktive, til tider højlydte og livlige drenge i huset

  • Omstillingsparathed og ro i pressede situationer, da de epileptiske anfald kan komme ud af det blå

  • Have erfaring eller i hvert fald mod på at arbejde med børn, der har særlige behov

  • Modenhed, pålidelighed og tålmodighed

  • Fysisk og psykisk robusthed

  • Trives med skiftende arbejdstider

  • Ikke være bange for bleskift

  • Du skal kunne tage 5-7 vagter i måneden.  I hverdage er vagten kl. 16.00-20.00, weekender, ferier og helligdage kl. 9.00-17.00

  • Du skal være ikke ryger

  • Kunne varetage aflasterjobbet minimum et år

  • Du skal kunne starte med oplæringsvagter snarest muligt

  • Send gerne udtalelser/referencer med i ansøgningen fra tidligere arbejdspladser

Grundig introduktion vil finde sted og du vil ikke skulle være alene med drengene før, at du og vi som forældre er trygge ved dette.

Vi har 5 faste hjælpere ansat, hvor du bliver den ene af teamet. I 5 fordeler selv vagterne ved hvert personalemøde som holdes med aktør fra handicapformidlingen hver anden måned.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel

  • Ikke ryger

  • God til børn

  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Deltid: 12 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 16.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Liza på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 999 785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200755

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Handicaphjælper – Fast vikar – søges

Aarhus

Hejsa!

Jeg mangler din hjælp… Jeg er en spastisk mand på 46 år, der bor i Malling. Jeg er kørestolsbruger og kommunikerer vha. min øjenstyrede computer. Jeg har en BPA ordning. Jeg søger en fast vikar, som kan træde til ved for eksempel ferie og sygdom.

Vagterne er af 26 timers varighed. Man møder kl. 7.30 på hverdage til næste dag kl. 9.30. I weekenderne er det fra lørdag kl. 9.00 til mandag kl. 9.30 – altså 48,5 timer. Jeg er meget social og elsker at komme ud og opleve en masse.

Dine opgaver er at være mine arme og ben – mit hoved fejler ikke noget, og du må meget gerne have er faring med sonde. Du skal have kørekort og mod på at køre min spasserbus.
Du vil blive aflønnet gennem BPA Support og lønnen udgør p.t. 159,94 kr. + tillæg. Der er tillæg både aften, nat og weekender/helligdage.

Lyder det som noget for dig, og er du frisk på nogle gode oplevelser, så tøv ikke med at smide en ansøgning afsted til mig.

Med venlig hilsen

Carsten

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos Carsten,  du søger.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil
HER

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Job & Virksomhedsservice

To kvindelige handicaphjælpere søges

Aarhus

Jeg er en kvinde på 44 år, som søger to kvindelige handicaphjælpere – én hjælper til hverdagsvagter og én hjælper til weekendvagter. Jeg har leddegigt og inkomplet tetraplegik. Udendørs færdes jeg i el-kørestol. Jeg er uddannet socialrådgiver og pædagogisk antropolog, og til hverdag arbejder jeg indenfor SOH (Specialområdet for hjerneskader).

Fuldtidsstillingen (37 timer pr. uge): Vagterne vil ligge således, at du den ene uge arbejder mandag, onsdag og fredag i tidsrummet 06.30-22.00. Den anden uge arbejder du tirsdag og torsdag i tidsrummet 06.30-22.00.

Weekendhjælper (30 timer pr. måned): Vagterne vil ligge således, at du arbejder én lørdag og én søndag om måneden i tidsrummet 07.00-22.00.

Som hjælper hos mig er det yderst vigtigt, at du kan fungere som tilkaldevikar ved sygdom og ferie. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at der sagtens kan forekomme ændringer i vagtplanen, hvorfor det forventes, at du er yderst fleksibel.

Dine opgaver vil være mangeartede f.eks. rengøring, indkøb, madlavning, kørsel, ledsagelse, sekretærhjælp og personlig pleje. Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være i Risskov. Jeg har en meget aktiv hverdag med mange fritidsaktiviteter og praktiske gøremål, hvorfor det forventes, at du kan lide et arbejde, hvor der er gang i den. Ydermere kan jeg oplyse, at jeg har en servicehund, hvorfor det forventes, at du ikke har allergi over for husdyr.

Du vil blive aflønnet efter de gældende takster for handicaphjælpere.



Det er ikke et krav, at du har tidligere erfaring som handicaphjælper. Dog forventer jeg, at du:

- Har kørekort B


- Er ikke-ryger


- Har en høj grad af selvstændighed,fleksibilitet og stabilitet


- Er ansvarsbevidst

- Har situationsfornemmelse


- Kan lide at udføre praktiske opgaver

- Trives i et arbejde, hvor der til tider er et højt tempo

- Har gåpåmod og godt humør

Til gengæld tilbyder jeg et alsidigt, spændende og udfordrende job i gode omgivelser og godt selskab!




Begge stillinger er til besættelse medio august 2026. Kort tid inden din ansættelsesstart vil der være en kort oplæringsperiode. Der vil blive afholdt samtaler løbende og sidste ansøgningsfrist til stillingen er ultimo juli 2026. Hvis du ikke er blevet kontaktet inden midten af august 2026, er du ikke kommet i betragtning til jobbet.

Du skal kunne fremvise en straffeattest.

Hvis dette har fanget din interesse, bedes du sende en skriftlig ansøgning med relevante bilag til min mailadresse: susanne.soendergaard@hotmail.com

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Kvindelig Handicaphjælper – Barselsvikariat – 30 timer ugentligt.

Aarhus

Hej.
Mit navn er Simone. Jeg er en ung, frisk og smilende kvinde på 27 år, som siden sommeren 2021 har boet i
egen lejlighed ved Risskov efter 4 fantastiske år på Egmont Højskolen som elev. Fra d. 1/9-2026 flytter jeg
dog til Aarhus N, hvor jeg har fået et rækkehus.

Jeg er født som spastiker. Det gør, at jeg sidder i kørestol og har nedsat funktion i mine arme og ben. Jeg
er derfor afhængig af hjælpere og hjælpemidler i min hverdag, men det stopper mig ikke i at lave de ting jeg
gerne vil.

Til hverdag går jeg lige nu bl.a. til klatring og ridefysioterapi, da jeg finder en stor glæde i at gå til
fritidsaktiviteter som dette og trives godt i at være aktiv. Derudover er jeg bl.a frivillig i nogle
handicapforeninger og hjælper oftest dem en eller flere gange i måneden, når de har behov. Derudover er
jeg også fast hundelufter/passer for et par familier, når de har en travl hverdag.

Når jeg ikke lige går til fritidsaktiviteter eller andet, sætter jeg stor pris på at være sammen med mine
venner, tage en tur i svømmehal, cykle en tur på min håndcykel, tage på cafe eller i biografen osv. Til tider
vil jeg også gerne være hjemme i lejligheden, hvor der ikke sker så meget. Her kan vi hygge med film, spil,
kreative projekter, kagebagning osv. Man må meget gerne komme med forslag til aktiviteter, da jeg ikke
altid er god til at tage initiativ. Dog kan jeg altid genkende en god ide og jeg ved hvad jeg vil, så jeg skal nok
sige hvis jeg ikke har lyst.

Jeg er desuden hundeejer til min labrador Zika på nu 4,5 år, som jeg har haft siden hun var hvalp. Min
hverdag går derfor også en del med at pleje, træne og passe hende, da hun er unghund og skal stimuleres
i løbet af dagen.

Om jobbet:
Arbejdet kommer som udgangspunkt til at foregå i min lejlighed ved Risskov og hvor jeg nu ellers er i løbet
af dagen. Der skal du bl.a hjælpe mig med alt personlig pleje, der indebærer alt lige fra at gå i bad til at
børste tænder osv., samt praktisk hjælp der kan være alt fra rengøring til at hente mad og drikke, være min
sekretær osv.
Derudover vil der også være en hel del ledsagelse ud af huset både på kortere og længere ture, da jeg har
min egen handicapbil og elsker at deltage i sociale arrangementer sammen med venner, familie,
fritidsaktiviteter og foreninger. Det kan dog også bare være en tur til Aarhus centrum eller andre steder i
nærområdet.
Desuden skal man være indstillet på, at man som min hjælper både kommer til at opleve mig på gode og
dårlige dage, hvor jeg kan være ked af det, træt eller frustreret, selvom jeg oftest er en glad pige. Dog har
det stort set aldrig noget med dig at gøre, men andre ting der er omkring mig. I disse situationer kan jeg
godt have brug for ekstra omsorg og en rolig dag, da det kan blive for meget for mig i disse situationer, hvis
der sker for meget på samme tid.

Om stillingen:
● Jeg søger 1 person til et barselsvikariat på 30 timer i ugen (8 vagter i måneden) med mulighed for
flere vagter ved ferie, sygdom osv.
● Stillingen starter op i august eller hurtigst muligt derefter, vikariatet vil være i ca 9-12 måneder med
mulighed for forlængelse. .
● Der vil være en oplæringsvagt inden jobstart af 8 timers varighed som tænkes at ligge i juli, hvis
muligt alt efter hvornår du starter
● Jeg søger også faste vikarer til bl.a. at tage vagter ved kortere varsel
● Vagterne har en længde på 14-16 timer om dagen og varierer alt efter dagens program
● Vagtplanen bliver lagt 3 måneder frem i fællesskab med mig og de andre hjælpere i teamet.
● Mit team består af i alt 7 faste hjælpere, som også skal kunne dække hinanden ved sygdom eller
ferie
● Der vil også være arbejde på helligdage og i ferier f.eks. også nytår og juleaften.
● Administration, løn og kontrakt mm. foretages i samarbejde med BPA-support
● Der vil være mulighed for selv at tage madpakke med, eller betale bestemt beløb til mig for mad
● Lønvilkårene er 159,94 + tillæg

Krav til dig:
● Kørekort
● Kvinde
● Jævnaldrende, gerne mellem 20 – 29 år
● Man skal være dansktalende, da jeg kun taler og forstår dansk
● Jeg ser gerne du kan være i arbejdet minimum et halvt år, men rigtig gerne længere, da det tager
lang tid for mig at lære- og vænne mig til nye hjælpere
● Jeg ser gerne du har arbejdserfaring, nødvendigvis ikke som handicaphjælper
● Du skal kunne svømme og ikke være bange for vand, da jeg går til svømning og har behov for din
hjælp i vandet
● Du skal kunne tåle og kunne håndtere at omgås med dyr, da jeg går til ridning og har en hund
● Du skal være omstillingsparat og fleksibel i forhold til vagter
● Du skal være ansvarsbevidst
● Du skal være positiv og have gåpåmod
● Du skal være imødekommende
● Du skal have en situationsfornemmelse, så du ved hvornår du skal trække dig tilbage, og hvornår
du gerne må være der
● Du skal kunne underholde dig selv, da det ikke er altid, at jeg har behov for din hjælp
● Du skal kunne sætte dit tempo efter mit behov
● Du skal kunne arbejde selvstændigt
● Du skal kunne være initiativrig, og komme med forslag til aktiviteter når der er behov

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning, cv og et billede af dig selv til min mail:
simone-buddy@hotmail.com

Jeg afholder samtaler løbende når der er modtaget nok ansøgere til, at det giver mening, og hvis du ikke
hører noget fra mig inden den 15/8-2026 er stilling besat til en anden.
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning.
Venlig Hilsen
Simone Krøyer

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

 BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil
HER

Indrykket:28/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Job & Virksomhedsservice

Handicaphjælper søges hurtigst muligt

Aarhus

Jeg er en kvinde på 52 der søger en kvindelig hjælper med opstart hurtigst muligt Jeg sidder i kørestol og er lammet fra brystet og ned.

Jeg bor i hus i Tilst ved Århus sammen med min mand og hund.

Jobbet består i personlig pleje - rengøring - ledsagelse ud af huset.

Jeg har 2 andre hjælper og vi har en 3 ugers vagtplan og vagterne er :

Uge 1.  Fredag  16:00-22:30

Uge 2.  Fredag 16:00-22:30

Uge 3.  Lørdag  8:00-21:30

             Søndag  8:00-19:00

I gennemsnit er stillingen på ca. 40 timer om måneden.

Send ansøgning til min mail

rikkeheimann@me.com

Venlig hilsen

Rikke Nielsen

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Kvindelig Handicaphjælper søges i Aarhus C – fuldtid

Aarhus

Leder du efter et fast og længerevarende Handicaphjælper job, er dette måske et for dig.

Jeg er kvinde, 75 år. Jeg har en bindevævssygdom som har medført at jeg har behov for hjælp til alt, herunder for eksempel:

  • Personlig pleje.

  • Almindeligt husligt arbejde.

  • Indkøb, madlavning.

  • Tøjvask.

  • Rengøring.

Der er loftlift og el-kørestol.

Praktisk:

Vagterne strækker sig over flere timer (døgnvagter), fra kl. 08.00-08.30 i et fast vagtrul. Der er 4 rådighedstimer hver nat (nedsat timesats). Du skal påregne ca. 6 vagter pr, måned, men det forventes at du sammen med mine 6 kvindelige ansatte, hjælper ved ferie og sygdom, så vidt det er muligt.

Hvem er du:

  • Du er kvinde, alder 30+, højde 170+, robust, da der er løft.

  • Meget gerne god til madlavning, da jeg er småt spisende.

  • Du er stabil og fleksibel samt ønsker en længerevarende ansættelse.

  • Bor  i Aarhus eller max. 40 km fra mig.

  • Mit hjem er et ikke-ryger hjem, hvorfor det forventes at du ikke ryger i arbejdstiden,

Ansættelse:

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 – med oplæring i august måned. Oplæringen planlægger vi i fællesskab.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos Ulla, du søger.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil
HER

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

2 Fuldtidshjælpere med døgnvagter søges

Stilling 1 hos mig indeholder arbejde ét døgn om ugen (torsdag) kl. 08.00 - 08.00 samt to ud af tre mandage kl. 08.00 – 08.00 (120 timer i en 3-ugers turnus). Start 1. oktober

Stilling 2 hos mig indeholder arbejde ét døgn om ugen (tirsdag) kl. 08.00 - 08.00 samt to ud af tre fredage kl. 08.00 – 17.00 samt i samme weekend søndag kl. 17.00 – mandag kl. 08.00 (120 timer i en 3-ugers turnus). Start 1. november

Du er:

  • Frisk mand (mand pga. at der indgår personlig pleje i arbejdet)
  • I besiddelse af kørekort.
  • Indstillet på de funktioner, der er beskrevet i arbejdsbeskrivelsen, som kan rekvireres.
  • Samarbejdsvillig og indstillet på at arbejde som hjælper i en længere periode.
  • I besiddelse af basale computerfærdigheder.
  • Villig til at tage en ekstra vikarvagt hvis en af dine kollegaer er syg.

Som hjælper hos mig kan du få:

  • Færdigheder i forhold til at yde praktisk og personlig hjælp.
  • Afprøvet en tæt samarbejdsrelation.

Jeg er:

  • Født med CP (Cerebral parese), 59 år
  • Foredragsholder og skribent
  • Uddannet teolog og journalist
  • Aktiv i menighedsråds-arbejde
  • Afhængig af fysisk hjælp, herunder tolkning grundet talehandicap
  • Storforbruger af en god bog, god film, en god middag med et godt glas vin

Løntrin 13 (ca. 159,- kr. i timen + tillæg ved aften, nat og weekendarbejde)

Ansøgningsfrist: 14. august 2026

Samtaler: Løbende

Start: 1. oktober eller 1. november, dog med potentiel mulighed for oplæring samt vikarvagter inden start.

Spørgsmål vedr. stillingen herunder rekvirering af arbejdsbeskrivelse kan ske ved undertegnede.

Michael Pedersen - Mobil: 51262879

Email: michaelpedersen1967@gmail.com

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Job & Virksomhedsservice

Værkmestergade 8000

Vigtige datoer

Indrykket: 22 July 2026

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Kontaktperson

Michael Pedersen

michaelpedersen1967@gmail.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling